I sandwiches, til kartofler eller salater hører dig sig ofte en skøn dip/dressing. Den klassiske basilikums pesto er en af vores favoritter, men den bliver også lavet lidt anderledes i ny og næ. I sommers var der i køleskabet fyld af friske spinatblade og da de løb på sidste vers var det med at lave en dressing med spinatblade som hovedingrediens. Det må man sige de er i denne her spinatpesto, hvor basilikummen er blevet udskiftet med spinatblade. De er lidt mere “svage” i smagen, men med lime, solsikkekerner, parmesan, olie lidt salt og peber er den super frisk og dejlig både som smørrelse i sandwich men også som dip/dressing til andre retter.
Snacks
Første, men bestemt ikke sidste, mad-hilsen fra Laura i San Diego. Opskriften her stammer fra Maria, som er en af de søde piger jeg er herovre med. En lækker spread/dip/salsa lavet på avodaco, hytteost og tomater. Den kan snildt bruges som dip til et par chips eller som smørrelse på noget lækkert hjemmebagt brød og fungere som bruschetta. Da vi stadig bor på motel herovre (vi flytter ind i vores lejlighed om 1 uge – jubii!) har vi ikke de bedste køkken redskaber. Dippen her blev derfor spist på købte crackers og købt brød. Den er virkelig lækker og kan også bruges som fyld i madpakken i en sandwich! Jeg glæder mig allerede til, at den skal prøves igen – nok til en omgang hjemmelavede nachos!
Skyr er blevet en fast ingrediens i køleskabet – det bliver brugt til så mange ting; morgenmad, dressinger, desserter og her også små søde snacks. Den frosne skyr er ikke avanceret på nogen måde. Det eneste man skal er at blande skyr med lidt hakket hvid chokolade (kan godt undlades), drysse med lakridspulver og herefter hælde massen i en frysevenlig bakke/beholder indtil den er helt hård. Det er en snack der er god at lave hvis man skal ud med lidt aggressioner for når den frosne skyr “plade” skal bankes i mindre stykker skal der bruges lidt kræfter ;-)! Bank pladen i passende mund-stykker og hav skyr stykkerne liggende i fryseren, hvor de godt kan ligge en uges tid i lukket beholder. Stykkerne skal ikke ligge for længe efter de er taget ud af fryseren – de bliver rimelig hurtigt bløde! Herhjemme er de blevet spist lidt som “bolcher” som eftermiddags-/aftensnack :-)!
Vi er stor fan af marcipan i bagværk, eller i det hele taget bare marcipan til/i alt muligt! De her søde muffins var et lille eksperiment, hvor der blev brugt hvad der nu var i køkkenet så bliv ikke skræmt af ingredienslisten, det burde kunne findes i køkkenet. Det er en skøn lille hapser med både smag af kokos, vanilje, marcipan, banan, havregryn med små pyntende birkes og lidt kokosflager på toppen. Frys dem gerne ned og hav dem klar i fryseren til en sød gæst – de kan snildt varmes op og få det til at dufte lidt af nybagt. Hvis man har nogle bær/frugter tilovers fra sommerens høst kan de sagtens tilsættes i dejen – det vil bestemt ikke gøre dem dårligere – vi har selv nogle bær i fryseren vi måske skulle prøve at putte i næste omgang :)
Selvom det er længe siden denne her skønne skyrshake blev lavet skal den ikke snydes for bloggen. Den blev lavet en af de varme sommeraftener i juli og nydt som en lille aftensnack, da der var overskud af koldskål i køleskabet. Smagen af koldskål og jordbær er helt perfekt sammen med skyr, der giver den en dejlig tyk konsistens. Hvis ikke man har jordbær kan disse sagtens erstattes af f.eks. hindbær, blåbær, brombær eller andre yndlingsbær. Hvis de lune sommeraftener fortsætter skal shaken helt sikkert laves igen, måske som aftensmad med lidt rugbrødscrunch – det er bare lækkert! :-) Som morgenmad kan den også snildt fungere med lidt havregryn og ekstra bær! Det er lidt som om at koldskål smager bedst i sol og varme – vi spiser det hvert fald i meget store mængder hver sommer!
MAD FORBEREDELSER TIL STUDIESTART IMENS BLOGGEN HOLDER LIDT FERIE
Det er ved at føles som længe siden vi fik sommerferie og det er vildt hvor hurtigt man kan koble af fra bøger og læsning og bare nyde at man har .. FRI!! De næste uger kommer bloggen formentlig til at stå lidt stille pga. ferie og vi har derfor lavet det her indlæg med idéer til hvad man kan fylde fryseren/skabene op med inden studiestart, så man i hvert fald på madpakke/snack fronten er godt udrustet. Indlægget er lavet på opfordring af en god veninde, der manglede forslag til hvad fryseren kunne blive fyldt op med – vi håber derfor det også er et indlæg I kan bruge og hvis i har andre godt idéer så skriv dem endelig i kommentarfeltet!!
Forslag til hvad fryseren kan blive fyldt op med
Forårsruller kan laves med alverdens fyld (pulled pork, tun eller oksekød) og med en udgave hvor “dejen” er filodej er de meget fedtfattige. De er nemme at lave store portioner af og kan snildt fryses ned i passende portioner efter de er bagt i ovnen. Efter optøning kan de enten blive opvarmet igen eller blot spist kolde – rigtig nemt til både madpakken eller et hurtigt aftensmåltid.
Af madpakkebrød bruger vi næsten altid rugboller – vi opbevarer dem i fryseren og tør dem op i mikroen eller ovnen. På bloggen findes lidt forskellige udgaver – rugboller med øl, rugboller uden surdej eller rugboller med surdej. Disse kan desuden også nemt bages som rugklappere.
Hvis ikke der findes rugboller i fryseren findes der ofte en lidt “lysere” bolle, der f.eks. kunne være sprøde boller uden surdej eller sigteboller.
Vi er fan af lidt sjove madpakker og elsker når madpakken er så god at glæden når den åbnes er stor. De værste dage er de dage hvor man ikke magter noget når man laver den for så bliver den altså virkelig kedelig – kender i det? Til de lidt sjovere madpakke bruger vi gerne brød med forskellige grøntsager og smage – her kan man sagtens lave grovere udgaver ved at tilsætte (mere) rugmel, grahamsmel eller sigtemel til de forskellige forslag.
Pesto/parmesan snegle – Pølsehorn med squash og gulerod
Snegle med soltørret tomattapanade – Mini pizzaer med grøn bund
Snoede grissinier med cheddar og seranoskinke – Quinoa muffins (fyldet kan nemt varieres)
Frokost muffins med rødbede og pastinak
Klassiske pølsehorn – Grove grøntsags brødstænger
Boller med kerner uden mel – Rødbede brud
Gulerodsboller – Spinat stjerner
Lidt til den søde tand er også til tider nødvendigt, hvor vi har prøvet med rugstykker med chokolade, scones på rugmel med abrikos og morbær samt med chokolade og gojibær
Forslag til hvad tørlageret/køleskabet kan blive fyldt op med
I vores (køle)skab har vi gerne en eller anden form for snack nogle gange også de lidt sødere snacks. Det er ikke alt der kan holde sig lige længe, så de må ikke laves i alt for god tid :-)! Flere af tingene kan sagtens blive puttet i madpakken til at give lidt mere energi i løbet af dagen – det har vi ofte brug for!
Choco-knæk – Müslibarer med kakaonibs og kokos
Banantrøfler – Banan/karamelbidder
Peanutbutter müslibarer – Chocolate chips og kikse barer
Hjemmelavet rugstænger – Sunde snack kugler
Egentlig er vores ferie først startet her i august, for i hele juli måned arbejdede vi fuldtid på vores arbejde, hvor vi hjælper til med at få lavet maden i køkkenet – virkelig hyggeligt for det er simpelthen de sødeste kollegaer vi har.
I august har vi lagt vores rigtige ferie planer – altså der hvor ferien går til udlandet. I tirsdags rejste Laura til San Diego for at studere et semester på San Diego State University. For et år siden startede Christine sit semester på University of New South Wales i Sydney og i år er det så Laura’s tur til at komme ud og nyde verden. Derfor er det også muligt at i kommer til at høre mere fra Christine de næste 4-5 måneder end fra Laura. Fra San Diego vil der både komme opdateringer om oplevelser og forhåbentlig et par madopskrifter ;-)! Hvis der er nogle der kender til billige steder hvor man kan leje OK gode lejligheder (gerne i Pacific eller Mission beach)?! – så må i meget gerne sende en mail eller smide en kommentar. Og hvis i har andre gode råd til ting der skal ses mens man studerer i San Diego, må i også meget gerne dele.
Christine skal i morgen (fredag) ud og rejse med hendes kæreste, hvor turen går til Sardinien og Korsika. Her skal både natur, strande, god mad og selskab nydes de næste to uger inden der er studiestart på civilingeniøruddannelsen!
Om der kommer lidt indlæg fra Laura fra San Diego de næste to uger er ikke sikkert, så indtil da må i bruge tiden på at fylde depoterne op ;-)!
– Laura og Christine
HINDBÆR KOLDSKÅL MED SKYR OG RUGBRØDSCRUNCH
På de varme sommerdage har vi ofte lyst til lidt nemmere og “let” mad – altså mad der ikke ligger tungt i maven. Vi spiser ofte koldskål med müsli og frugt – vi dropper kammerjunkerne og får det sprøde ved müslien i stedet. En varm sommeraften i juli blev denne her koldskål lavet! Den består af skyr, A38, vanilje, citron, æggeblommer og hindbær – en skøn kombination, der både kan nydes til morgenmad, frokost og aftensmad – og faktisk også dessert. Derudover erstattede vi müslien med rugbrødscrunch, der faktisk kun er lavet på rugbrød og lidt honning. Resterne af rugbrødscrunchen blev videre brugt på morgenmaden og som en lille snack i løbet af dagen. Desuden er rugbrødscrunchen en rigtig god måde at få brugt sit lidt gamle og tørre rugbrød på – så smid det endelig ikke ud :-)! I dag er dagen hvor Laura flyver til San Diego på hendes 4,5 måneders studieophold – vi er alle taget til Kastrup for at vinke forvel og sige på gensyn!
Disse stænger blev lavet i forbindelse med sommerhustur i weekenden, med nogle søde piger. Det var vores forældres sommerhus vi havde lånt og på færgen over til sjælland blev de nydt til en lækker salat. Brødstængerne er rigtig gode og passer perfekt til en salat eller en omgang lasagne, suppe eller bare som velkomstsnack. Fyldet kan nemt justeres alt efter hvad man lige har på lager og i forhold til hvad man kan lide. I vores penslede vi først med æg, derefter kom der hakket persille, revet cheddar og tilslut serano skinke. Efter fyldet er på, skærer man sin tynde dej i strimler og ruller dem et par omgange hvorefter de bages i ovnen til de er sprøde. Jo tyndere stængerne er, jo mere sprøde bliver de. De her blev til en mellem størrelse og var ikke sprøde hele vejen igennem, men det synes vi ikke gjorde noget :-)
Det er alligevel ved at være lidt tid siden vores lillebror blev student og bestilte disse sliders til studenterkørsels-besøget ved vores forældre. Burgerbollerne blev lavet et par dage i forvejen og frosset ned, hvilket gjorde forberedelserne meget nemme! Vi synes alle burgerne skulle være lige store og derfor brugte vi et tilpas størrelse glas til at udstikke burger bollerne. På samme måde brugte vi også et glas til at udstikke bøfferne. I de her sliders er der ikke det store fyld, da de hurtigt kan blive lidt for høje. Det blev til mayo på den ene side og ketchup på den anden og derudover blev der lagt et par spinatblade og en bøf – nogle havde ost på sig og andre havde ikke :-)! Man kan selvfølgelig sagtens tilføje en tynd skive agurk eller tomat hvis man savner dette.
Vi elsker laks… I alle afskygninger, røget, dampet, bagt, gravad eller grillet. Her har vi lavet en skøn lakseroulade af røget laks med en creme af avocado, citronsaft, hytteost og wasabicreme. Den lidt fede laks er perfekt til den syrlige og stærke creme der pyntes med knasende sesamfrø. En forret der er nem at lave og kan laves i god tid (gerne dagen inden), da den bliver bedre af at sætte sig. En perfekt forret til de lune sommeraftener, der gås i møde til en skøn sommerfest, hvor alle der kan lide laks helt sikkert også vil elske denne her rulle. Cremen kan sagtens bruges til andet, f.eks. på et stykke rugbrød eller med et stykke groft flute som snack.
Opskriften på lakserouladen kan findes hos Eurowoman :-)!




















