De her rugstykker kan vi ikke selv tage æren for, da det faktisk var en sød læser der tippede os om det. Ideén med at komme chokolade i en sund rugbolle var noget, som vi blev nød til at prøve. Og faktisk har vi hørt om dem før bl.a. fra lagkagehuset, men aldrig overvejet, at de selv kunne blive lavet.. Nøj hvor er det godt, specielt med lidt smør på. Helt perfekt som en lille eftermiddagssnack efter en lang dag i skolen, eller en som en lille hapser med i madpakken. Vi har brugt opskriften på de rugboller vi plejer at lave, dog undladt øl og i stedet tilføjet en god portion chokolade :-) Formen på bollerne bestemmer man selv, vi har valgt at lave dem aflange – så for det mere funktionen som “en hapser”. På toppen har vi pyntet med græskarkerner.
Ingredienser (giver 18 stk.):
25 g gær
1 tsk salt
4 dl vand
50 g solsikkekerner
25 hørfrø
100 g hvedemel
250 g rugmel
50 g sigtemel
100-200 gram hakket mørk chokolade
Pynt: Græskarkerner
- Rør gæren ud i vandet sammen med salten
- Tilsæt kerner og melet og bland det hele godt
- Hak chokoladen og bland det derefter i dejen til det hele er godt blandet
- Tag et par klatter dej med vand på hænderne (så er det ikke så klistret) og form et langt flat brød med ens højde over det hele
- Brug en dejskraber til at del dejen i passende rektangler
- Stil dem til hævning i 45-60 min. hvorefter de bages i en 225 grader varm ovn (alm.) i 30 min. i midten af ovnen.
- Spis dem lune med et lag smør på, eller put dem i fryseren og tag dem med på madpakken
38 Kommentarer
Mums de ser gode ud. Lækker lækker
Du kan tro de var lækre, Sophie ;-)
har allerede bestemt at de skal laves i morgen :)
Det lyder som en rigtig god idé, Amalie ;-)
Vi håber de bliver gode!!
Knus
De ser mega rustikke ud på den gode måde… NYDELSE
Hehe, tak Ida! Vi lover dig de smager lige så godt som de ser ud ;-)
Hvad er rug og sigte?
Rugmel og sigtemel ville jeg gætte på
Det er nemlig rugmel og sigtemel, det blev vidst skrevet lidt hurtigt i opskriften ;-)
Sundt uden at være kedeligt, lækkert uden at give dårlig samvittighed – what’s not to love?
Lige præcis, Julie! De er helt geniale!! De er hvert fald et kæmpe hit hos os på madpakken :-)
MMm, sådan nogle stænger er bare lækre som et nemt mellemmåltid. Lavede selv en version; http://www.louiogbearnaisen.dk/2012/05/rugbrodstaenger-med-morkt-chokolade-laekkert-mellemmaltid.html, hvor chokoladen bare kom ovenpå. Men skal vist have prøvet, at komme det i :)
Hmmm dine ser altså også gode ud! Det er slet ikke dårligt med stykker i – så kan man jo lave dem ekstra store ;-) hehe. De er så lækre til et lille mellemmåltid!!
Knus
Uhm, elsker den “sure” rugbrødssmag, med bløde kerner og bitter chokolade – lækkert.
– Anne
Det er nemlig super lækkert, Anne ;-)
De ser rigtig lækre ud – Må absolut afprøves inden alt for længe :-)
I burde prøve at smage dem fra Emmerys også :-)
Ja dem fra Emmerys er også fantastiske ;-)!! Dog lidt billigere at lave dem selv!!
Ha en god aften :-)
De ser dælme lækre ud – skal helt klart prøves :)
Tak – de var super lækre ;-)
Orh de ser gode ud! Havde overvejet at gå ned til bageren og købe præcis sådan nogle, men efter at have set dette indlæg er der jo ingen undskyldning for ikke at lave dem selv :)
En dejlig blog i har – følger dagligt med :)
Hehe, du har fuldstændig ret, og så tror jeg det er lidt billigere også!
Tusind tak, dejligt du gider at følge med :-)
[…] med morbær og abrikoser er også blevet afprøvet her i køkkenet efter vores succes med rugstykker og chokolade. De er mindst ligeså gode, lækre svampede med lidt sødt at tykke i. Morbær er små bær der […]
Kan de mon laves i en koldthævet version? Opskriften skal i hvert fald prøves uanset!
Det har vi endnu ikke prøvet, Lisa, så vi er ikke helt sikre – men skriv endelig hvis du eksperimenterer med det ;-)
[…] Stil dem til hævning i cirka 45-60 min. hvorefter de bages i en 200 grader varm ovn i cirka 20 minutter. Efter inspiration fra blandt andet Twin-Food.dk […]
Mmm – det kan umuligt være dårligt! Det må afprøves en dag.
De var virkelig gode, Julie! Vi synes helt sikkert du skal prøve dem :)
De er da heller ikke med rugkerner som rugbollerne er med vel? :)
Kan rugkernerne så også udelades i bollerne?
Hej Anne. Vi tror godt du kan undlade rugkernerne i bollerne, det vil nok ikke gøre den store forskel :-) God fornøjelse!
Jeg starter skole her på torsdag, og de her rugstykker ser super skønne ud, og jeg kan sagtens forestille mig, at de vil være en “cracker” til madpakken! – men nu kommer min problemstilling – jeg bager rigtig meget, fra rugbrød til surdejsbrød og kager i alle afskygninger, og har derfor utrolig mange forskellige typer mel stående, men sigtemel er ikke en af dem. Tror I, at man eventuelt kan udskifte sigtemelet med en anden meltype? Hvis ikke I har prøvet det af, har I så nogle forslag til? :-)
Og hvor mange % kakao er der i den chokolade, I har brugt? :-)
… til det* ;-)
Hov – vi kan faktisk ikke huske hvor mange procent kakao der var i- men nok ca 70-80 procent :)
Hejsa!! :-) de er så gode til madpakken. Vi tror sagtens du kan udskifte sigtemelen- evt med grahams eller halv ryg/hvede. Hvis dejen bliver helt vildt klistret, skal der lidt mere mel i :-) god fornøjelse!
Jeg brugte 100 g 70 % samt 100 g 85 %. Næste gang bliver det nok rent 70 %, da 85 % blev liiige sundt nok. ;-) Jeg udskiftede sigtemelet med spelt, og det blev helt manefique! Jeg tilsatte samtidig 1 dl grundsurdej og bagte rektanglerne ved 250 grader på en varm pizzasten. De er bare lækre lune med et lag smør på! Tusind tak for opskriften, det er helt sikkert ikke sidste gang, de kommer med på madpakken. ;-)
Det lyder bare super lækkert :-)! Vi må også hellere selv snart få dem lavet igen – lyder som en rigtig god idé at anvende pizzasten :-)!
Vi er glade for at kunne hjælpe med indhold til madpakken ;-)!
[…] til den søde tand er også til tider nødvendigt, hvor vi har prøvet med rugstykker med chokolade, scones på rugmel med abrikos og morbær samt med chokolade og […]
Hei! Stemmer det at deigen bare skal blandes godt sammen for hånd, og ikke eltes? :-) klem fra Norge
Hej Ellis,
Ja det er korrekt forstået, vi plejer bare at bruge en træ-ske :-)
Håber du kan lide dem.
Kh