Vi elskeeer morgenmad her på bloggen. Og vi elsker at have god tid til at lave god morgenmad og hygge om den. Derfor står vi også gerne tidligere op for at dette netop kan lade sig gøre.
Heldigvis skal der ikke gøres særlig meget ved denne morgenmad om morgenen, da man kan lave den aftenen inden og efter 5 min om morgenen har man en meget fin og indbydende morgenmadsskål. I skålen har vi i bunden bagt havregryn med kokos, mandler og blåbær. Derudover har vi hældt lidt mælk ved, for at den bagte havregryn ikke bliver alt for tør, pyntet med en blåbærsauce, friske blåbær og pistacie nødder. I denne portion er der til et par dage (2-3 dage) hvis man ligesom os er 2 personer, hvilket vi også mener er det den kan holde sig i køleskabet før den går hen og bliver kedelig.
Den kan selvfølgelig også spises som en formiddags, eftermiddagssnack eller til dessert ;-)















