Smothie’s er altid gode til at få tømt ud i de lidt for modne frugter, bananer, æbler eller hvad man nu har. Denne her gule sag indeholder hovedsageligt nektariner, der sang på sidste vers i vores frugtskål. Derudover er der tilsat banan for at gøre den lidt mere cremet og appelsinjuice for at gøre den lidt tyndere. På toppen er lidt af vores banan-müsli – så kan smoothien godt spises som et helt morgenmads måltid :-) Derudover blev der også pyntet med frysetørrede hindbær. Smoothien har en skøn smag fra de blendede nektariner og sammen med bananen bliver den helt perfekt. Vi får en skøn dag i dag, vores forældre holder sølvbryllup så vi skal til stor fest med god mad, musik og dans i aften :-)!
Snacks
En lidt sundere snack er noget der i vores øjne ofte er et hit. Vi elsker søde sager og en kombination af det lidt sundere og lidt sødt er det bedste. Denne her snack er til de dage man vil forkæle sig selv lidt ekstra og består faktisk kun af knækbrød og chokolade. Knækbrødet har vi købt så grovt som muligt. Vi fandt nogle rug/surdejsknækbrød der med den lidt sure smag var super skøn med chokolade. Knækbrødede skal blot bankes/brækkes i passende små stykker, blandes med chokolade, nedkøles og derefter spises! Man kan sagtens drysse lidt over, som fx frysetørrede hindbær eller hakkede pistacie nødder. De kan nemt opbevares i køleskabet et par dage i en lufttætbeholder, vi fik dog hurtigt spist vores, så holdbarheden var intet problem ;-)!
Når solen virkelig bager og det næsten er for varmt til at være udenfor er det sjældent man ikke lige har lyst til lidt lækkert og koldt at drikke. Smoothien her består hovedsageligt af banan, mælk, kaffe og lidt chokolade. Den tykke konsistens fås fra frosne banan stykker der blendes med mælk, kold kaffe og chokolade. Smag smoothien til med mælk, kaffe og chokolade afhængig af hvor kraftig smagen skal være. Mængderne i denne her opskrift passer os rigtig godt :-)! Undlad gerne kaffen eller chokolade hvis ikke den passer. Nyd den til morgenmad, eftermiddags snack eller i solen, der vil vi mene den er bedst ;-)!
Desuden må i gerne sende lidt held og lykke i Christine’s retning i dag, hun skal nemlig forsvare hendes Bachelorprojekt og er meget nervøs!! ;-)
Opskriften på denne skønne drik kan findes hos Eurowoman
Da vi ude og handle for et par uger siden faldt over mini marshmallows, kunne vi simpelthen ikke stå for dem. Vi synes de var så nuttede og de røg med det samme ned i kurven sammen med et par snickers, peanuts og lidt mørk chokolade. Derhjemme blev disse rocky roads bikset sammen på under 15 min! Snickers (deraf navnet snickers rocky road) blev skåret i stykker og vendt i smeltet chokolade sammen med mini marshmallow og peanuts. Vi brugte saltede peanuts, og det synes vi gav dem en ekstra god smag. Hvis man ikke er til det salte, kan man bruge usaltede i stedet. Massen skal stå i køleskabet en times tid inden den er klar til at blive nydt til evt. en god kop kaffe – det var hvert fald sådan vi nød dem hjemme ved vores forældre :-)!
Den her blomkålssnack, som man også sagtens kan kalde for blomkålsfritter, er virkelig lette at lave! Det er en snack som kan gå til det meste og herhjemme blev de serveret til en fyldt svinemørbrad sammen med en salat. De er ikke så usunde som de lyder, når man kalder dem “fritter” for der er faktisk slet ikke brugt olie i opskrifen. Fremgangsmåden fungerer stort set på samme måde, som når man laver kyllinge nuggets. Blomkålen skal først vendes i æg og derefter i en blanding af knækbrød og krydderier. Vi brugte fuldkornsknækbrød fordi vi var løbet tør for rasp, som ellers sagtens kan bruges istedet for knækbrøden. Udover blomkål kan man også lave grøntsags fritter ud af fx squash skåret i stave – det vil vi også helt sikkert prøve indenfor den nærmeste fremtid :-)!
Disse skønne morgenmadstærter med en creme lavet på græsk yoghurt blendet med blåbær er en helt fantastisk måde at starte dagen på – det prøvede vi selv i søndags og vil klart anbefale Jer også at prøve! :-)! Tærtebunden er lavet af blot 3 ingredienser, græsk yoghurt, havregryn og æggeblommer, der blandes sammen og bages i ovnen i 10-15 min. I cremen er der kun tilsat blåbær og græsk yoghurt – dette kan nemt erstattes af skyr og blandes med andre bær end lige blåbær. På toppen har vi pyntet med friske hindbær og sammen med den lilla’e creme er det en morgenmad, der helt sikkert kan bringe et smil frem på alles læber, fordi den bare udsender masser af farve og glæde. Tærtebundene kan nemt laves aftenen inden og så køles af natten over, hvor cremen kan bikses sammen om morgenen – det er en morgenmad der kræver lidt tid men det betyder jo ikke at den ikke kan blive lavet en hverdag :-). Den kan snildt serveres til en brunch eller morgenmad for familie eller venner.
I weekenden kom grill sæsonen rigtig igang, at vejret så desværre ikke helt fortsætter med masser af sol er ret ærgeligt (men faktisk på en måde godt for os, når nu vi skal tage os sammen til at skrive opgave). Nå men få et par uger siden (da det også var grill-vejr), lavede vi de her mini hotdogs med chorizo pølser og hjemmelavet agurkesalat. Den syrlige agurke salat er simpelthen så skøn sammen med de lidt stærte chorizo pølser og så er det så dejlig sommerligt!! Pølsebrødene blev lavet af en tidligere pølsebrøds-opskrift – en grov en af slagsen, det gav en del pølsebrød og lidt ekstra boller, der blev puttet i fryseren! Servér dem til aftensmad eller som en lækker hapser til forret – de er jo ikke så store ;-)!
Ved i hvad det bedste ved de her æble/banan muffins er? Der er intet fedt tilsat – jep.. den er god nok og det næst bedste…. de smager stadig helt fantastiske ;-)! I dejen er blandet bananer, æg, æble, havregryn, mel, bagepulver, vaniljepulver og lidt brun farin. Bananerne er super gode til at give muffins’ne den dejlig svampede konsistens og sammen med æble og den brune farin er det helt i top.
Spis dem når I har lyst til noget lækkert – og når det ovenikøbet kan gøres med ikke helt så dårlig samvittighed er det så dejligt. Vi elsker sådan nogle snacks, der stiller vores søde tand, men hvor vi ikke fylder os med en masse sukker og fedt.. De her muffins skal altså bages et hav af gange endnu i lejligheden, for hvis ikke i allerede har fundet ud af det, med alle de søde sager, så har vi faktisk en ret sød tand ;-)!
Vi havde i sidste uge fundet røget laks på tilbud, og gik derfor lidt i tænkeboks med hvad vi skulle gøre med den. Sammen med hytteost, græsk yoghurt og asparges blev laksen en ingrediens i en lækker salat, hvor vi også tilsætte persille :-). Vi lavede en stor portion og havde til 2 aftener. Den ene aften blev det til tortillas med scramble eggs og denne salat på toppen – smadder lækkert. Scramble eggs, laks og hytteost er bare en super kombi! Den anden aften blev det til pasta hvor salaten blev vendt sammen med – også ret lækkert! Salaten kan også bruges som en dip, hvor man kan dyppe rugstænger i og fx. bruge det som en snack. Derudover kan den også snildt bruges i madpakken i en sandwich. Man vil også kunne komme den på små bruschetta og bruge det som en forret – ja den kan faktisk bruges til en del og lækker det var den altså!
Uhm en skøn lille haps, som vi i weekenden blev kæmpe fan af! De består af en dadel og et stykke gedeost rullet i seranoskinke, der herefter bages i ovnen eller grilles med lidt hakket persille. Vi grillede søndag aften – første grill aften i år, wuhu!! :-) Hvor de her små hapsere blev grillet som forret. Vi lagde dem blot i en folie bakke og gav dem ca. 15. min til skinken var sprød og osten smetet. Det gode ved gedeost er at når det smelter vælter det ikke udover det hele, det “hæver” bare lidt op men bliver i nogenlunde fast form. Spis gerne de små bidder i en salat, til et lækkert glas bobler, til en god tapas aften eller ligesom os – til forret. Vi troede lige sommeren var sikkert på vej, men så vågner man alligevel op til sådan et kedeligt gråt vejr! Øv! Nå men det gode for os er, at så kan vi nemmere koncentrere os om vores opgaver, fordi solen ikke lokker ;-) I dag på bloggen fitinspiration – hvor den søde Tine blogger, kan i finde et interview med os ang. vores mad- og træningsvaner, kig forbi :-) (eller på instagram: fitspirationsdk)












