Skyr er blevet en fast ingrediens i køleskabet – det bliver brugt til så mange ting; morgenmad, dressinger, desserter og her også små søde snacks. Den frosne skyr er ikke avanceret på nogen måde. Det eneste man skal er at blande skyr med lidt hakket hvid chokolade (kan godt undlades), drysse med lakridspulver og herefter hælde massen i en frysevenlig bakke/beholder indtil den er helt hård. Det er en snack der er god at lave hvis man skal ud med lidt aggressioner for når den frosne skyr “plade” skal bankes i mindre stykker skal der bruges lidt kræfter ;-)! Bank pladen i passende mund-stykker og hav skyr stykkerne liggende i fryseren, hvor de godt kan ligge en uges tid i lukket beholder. Stykkerne skal ikke ligge for længe efter de er taget ud af fryseren – de bliver rimelig hurtigt bløde! Herhjemme er de blevet spist lidt som “bolcher” som eftermiddags-/aftensnack :-)!
Ingredienser (en plade på ca. 15 x 20)
3 dl skyr
80 g hvid chokolade
1/2 – 1 tsk lakridspulver
- Hak den hvide chokolade og bland den med skyren
- Fordel skyr blandingen i et frysevenligt fad (størrelsen er ikke så vigtig – men afgør højde på skyr pladen) og drys med lakridspulveret ovenpå
- Stil skyrblandingen i fryseren i flere timer indtil massen er helt hård
- Få skyrblandingen ud af formen og put den i en frysepose og dæk den til i et viskestykke
- Find en hammer/kagerulle (det lyder lidt voldsomt ;-)) og slå hårdt på fryseposen så skyrpladen knækker i mindre stykker
- Stop når du synes stykkerne har passende størrelse – de skal gerne kunne være i munden!
- Hæld stykkerne tilbage i bakken og lad dem stå i fryseren – herfra kan der hapses yoghurt knæk når lysten melder sig eller de kan ved lejlighed hældes i en skål
- De bliver hurtigt bløde når de ude af fryseren og foretrækkes derfor at blive opbevaret fryseren
– Christine
16 Kommentarer
Wow, det ser lækker ud. Genial idé. Det må vi snart prøve herhjemme. :-)
Tusind tak :) Det er super nemt!
KH
Nøjj det lyder smart. Tænker de også vil være gode med frugt i af en art. Det på prøves. Frozen yoghurt på en helt ny måde! :-)
Ja, frugter vil helt sikkert også kunne bruges – det må prøves i næste eksperiment ;) Er sikker på nødder også ville være et hit :)
Skyr er virkelig en skøn ting! Er virkelig inde i en periode hvor jeg næsten spiser det hver dag :D Mums!
Hilsen fattig-bloggeren
Sådan en periode er vi også i ;)! Derfor er det sønt med små hapsere i fryseren til at dække behovet ;)
Jeg er også vild med skyr, og kan kun forestille mig at tilføjelsen af lakrids gør det bedre, så det skal helt sikkert prøves!
Lakrids og skyr er en skøn kombination, men den hvide chokolade er nu heller ikke dårlig ;) hehe
lækkert! det ville vel også kunne fungere med lidt vaniljepulver og mørk chokolade?
Ja det lyder som en skøn kombination – det er bare med at prøve sig frem, alt hvad der smager godt inden det er frosset smager sandsynligvis også godt i små bidder når det er frosset ;)
KH
jeg elsker skyr. det ser super lækkert ud!
Så vil du også elske dem her ;)
Hej piger, jeg har lige lavet dem med pebermyntedråber og mørk chokolade – super skønt, hvis man synes, at hvid chokolade er lidt sødt. TAK for endnu en lækker opskrift.
Hej Andrea! Tak for tippet, det lyder bestemt heller ikke dårligt ;)
Forslag: Hvad med at komme Skyren i isterningebakker/poser? Så er de måske lidt nemmere at have at gøre med, når man bare lige skal have et par enkelte stykker?
Det tror jeg du har helt ret i – god idé :) Vil nok foretrække isterningebakker, for måske det godt kan blive lidt svært at få plastikken af den frosne yoghurt, men rigtig godt forslag ;)