GULERODSBOLLER –
Bagværk, Frokost, Morgenmad, Til madpakken

GULERODSBOLLER

Vi plejer at have boller i fryseren, som vi nemt kan tage op hvis vi har lyst til det. Til frokost har vi de grove rugbrødsboller og til morgenmad plejer vi har have nogle lidt lysere nogle, fx disse. Det var tid til lidt udveksling og det blev til de her gulerodsboller. Vi spiste dem til en lækker salat til aftensmad. Vi har også spist dem til både morgenmad og frokost – hvor de også egner sig rigtig godt! Bollerne består af hvedemel, gær, grahamsmel, lidt honning, solsikkekerner og gulerødder. De er super nemme at arbejde med, da den ikke kræver at man har hænderne i dejen. Opskriften kommer fra Jakobsen’s honning. Nogle boller hvor vi ikke helt er færdige med at eksperimentere, da vi tænker at prøve at udskifte guleroden med squash eller rødbede. Hvilke grøntsager plejer i at putte i jeres boller?

 

Ingredienser (18 stk.)

Opskrift: Jakobsen’s honning

5 dl lunkent vand
50 g gær
5 mellem store groft revne gulerødder
1 dl solsikkekerner
3 æg
2 spsk. Jakobsen’s økologisk blomster honning
1 1/2 tsk salt
500 g hvedemel
300 g grahamsmel

  1. Gæren opløses i det lunkne vand
  2. Tilsæt honning, salt, æg, solsikkekerner og de revne gulerødder
  3. Tilsæt melet lidt af gangen
  4. Stil dejen til hævning i 45 minutter
  5. Brug en ske til at sætte dejen på en bageplade med bagepapir
  6. Lad dem efterhæve i 45 minutter
  7. Bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i 15-20 min.
tidligere indlæg næste indlæg

28 Kommentarer

  • Reply loquaciouslily 31 maj, 2012 at 15:26

    Åh jeg har sådan haft lyst til gulerodboller i dag, og så klikker jeg ind og ser jeres fine billeder. Nu er der vist ikke nogen undskyldning for ikke at komme i sving i køkkenet :-)

  • Reply Anonymous 31 maj, 2012 at 17:58

    De ser rigtig gode ud piger! :)

  • Reply Ditte 31 maj, 2012 at 19:13

    Jeg elsker gulerodsboller og de her ser rigtig gode ud! Det ligner de har en lækker sprød skorpe :)

  • Reply Maria/madgladmad 31 maj, 2012 at 19:44

    Lækre boller :) Er de blevet penslet inden de kom i ovnen eller drysset med noget mel? De har en flot og lækker skorpe!

    • Reply Laura og Christine 31 maj, 2012 at 21:36

      Nej der er faktisk slet ikke blevet gjort noget ved skorpen – de stod lidt højt i ovnen, ved ikke om det har noget at sige :) :)

  • Reply Anonymous 1 juni, 2012 at 13:25

    Så hæver de første omgang. Synes måske dejen er lidt tynd i det? Men det skal nok blive godt;-)

    • Reply Laura og Christine 1 juni, 2012 at 13:53

      Spændende! :) Dejen var tynd i det, men hvis du synes den er for tynd, så kom lidt ekstra hvedemel i ;-) Vi håber de bliver gode og rigtig god weekend!

  • Reply Caro 1 juni, 2012 at 16:51

    De er virkelig lækre! Erstattede grahamsmelen med havregryn, det fungerede superb! Synes dog de skulle have lidt mere end 20 min, men det er måske bare mig, der ikke er vant til at bage brød med æg, der gør dem svampede :-)

    • Reply Laura og Christine 1 juni, 2012 at 22:04

      Det lyder også super lækkert med havregryn – vi er glade for at du kunne lide dem! Det kan måske have noget med ovnen at gøre, med godt du gav dem lidt længere så :) Rigtig god weekend, Caro!

  • Reply Mia 28 juni, 2012 at 22:51

    De ser godt nok gode ud! Må prøves i weekenden. De minder meget om en god opskrift jeg har mistet, så har store forventninger :-)

    • Reply Laura og Christine 29 juni, 2012 at 08:22

      Det lyder som en god idé, de var super lækre! Vi håber de kan leve op til dine forventninger ;-)

  • Reply Tina K 14 november, 2012 at 14:56

    Fantastisk opskrift. Elsker at der ikke skal æltes, så man slipper for mel i hele køkkenet. Super nemt og bollerne blec lækre og luftige:)

    • Reply Laura og Christine 15 november, 2012 at 18:09

      Tusind tak, Tina! Deje der ikke skal æltes er også altid et plus her! Er glad for du synes om opskiften :)

  • Reply Miss Alsing aka Trunte 23 januar, 2013 at 14:14

    Så venter de på at efterhæve og så er det i ovnen :o) Jeg er suuulten ;o)

    HVor mange fik i ud af den portion?? Når I skriver forvarmet ovn, er det så alm. ovn eller varmluft?

    Kh. Trine

    • Reply Laura og Christine 23 januar, 2013 at 20:46

      Spændende!! Vi håber de bliver gode!? :-)
      Vi fik ca. 18 stk. Bag dem i alm. ovn, forvarmet ovn betyder bare at den skal have det nævnte antal grader når du sætter bollerne i ovnen :-)

  • Reply Miss Alsing aka Trunte 24 januar, 2013 at 10:31

    Hihi jeg godt hvad forvarmet betyder ;o)

    Ja altså de smagte super godt (Tror jeg spiste 5 stk *GG* Men mine blev temmeligt flade.. Jeg fik vist omkring 20 stk. ud af det :o)

    Har I slet ingen opskrift på fastalavnsboller?? ;o)

    Kh. Trine

  • Reply MAD FORBEREDELSER TIL STUDIESTART IMENS BLOGGEN HOLDER LIDT FERIE | TWIN FOOD 8 august, 2013 at 15:21

    […] Gulerodsboller – Spinat stjerner […]

  • Reply Sofie 19 marts, 2015 at 15:04

    Kan dejen til disse mon laves aftenen i forvejen og stilles på køl natten over? :)

    • Reply Twin Food 20 marts, 2015 at 07:10

      Det burde ikke være noget problem :) Tag evt. dejen ud en 30-60 min. inden, så den lige bliver varmet op :)

      • Reply Sofie 20 marts, 2015 at 14:40

        Det lyder rigtig godt! Så falder valget på dem i dag :)

        Tak for den hurtige tilbagemelding!

        • Reply Twin Food 21 marts, 2015 at 07:56

          Dejligt at høre, lad os endelig høre om resultatet :)
          Rigtig god weekend!!

    Skriv en kommentar