Morgenmad –
Browsing Category

Morgenmad

Morgenmad, Pandekager, Søde sager

RICOTTA HOTCAKE MED BLÅBÆR

ricotta_hotcake

Vi har, her i Melbourne, besøgt et par forskellige steder til morgenmad og noget vi er stødt på flere steder er det de kalder en ricotta hotcake. Det er egentlig “bare” en bagt ricottakage, der ligner og smager som en kæmpe ricotta pandekage – eller en kage med ricotta og blåbær. De smager fantastisk og så er de simpelthen pyntet så fint.

Vi har prøvet at lave vores egen ricotta hotcake og selvom det er svært at få dem ligeså fine som dem man får ude, så synes vi, at vi er godt på vej her. Vi har puttet blåbær i selve kagen og pyntet med lidt knas, sirup, jordbær og citrontimian. Vi ved, at det lige nu ikke er sæson for jordbær i Danmark, men de er ikke et must og I kan bruge lige den frugt i allerbedst kan lide. Hernede er det jo tæt på sommer, så der er masser af jordbær ;-)

Opskriften nedenfor giver to store kager (diameter på ca. 12 cm.), som vi vil mene er nok til 2-3 personer. Vi bager dem i små runde ovnfaste fade, men man kan også sagtens putte hele dejen i et ovnfast fad og skære stykker derfra – det vil i øvrigt også pynte så fint på et brunch bord!

Hvis man vil, kan den præcis samme dej også bruges til helt normale pandekager, hvor dejen steges i lidt smør på en pande. Her vil vi skyde på at der er nok dej til 10-12 pandekager.

Læs mere

Bagværk, Brød, Brunch, Morgenmad, Søde sager, Til madpakken

LUFTIGE CHOKOLADEBOLLER

chokoladeboller

Siden sidste weekend, hvor vi udgav de luftige boller (uden surdej), har vi allerede haft flere portioner igang. Og som I nok har luret blev det blandt andet til en omgang luftige chokoladeboller. Idéen kom, da en sød læser spurgte, om man mon kunne tilsætte chokolade til de luftige boller, og vores svar var at det kunne man helt sikkert, og at det iøvrigt lød vildt lækkert.

Så, her er de, de luftige boller med chokolade. Og ved I hvad? Det fungerer SÅ godt med chokolade. Men kunne man forvente andet? Vi brugte både mørk og hvid, men det kan man gøre ligesom man har lyst til.

Udover chokolade, har vi også prøvet en udgave med nødder og tørrede frugt – lidt a la musliboller og det fungerer også rigtig godt. Nedenfor har vi tilføjet opskrift på både chokoladeboller og musliboller – størstedelen af ingredienserne er ens, man skal blot vælge om det er 200 g chokolade eller 200 g blandede nødder, kerner og tørret frugt man vil have i. Fremgangsmåden er ens i begge tilfælde.

Hvis I ikke helt kan beslutte Jer om det skal være den ene eller den anden udgave, så lav den ene halvdel som chokoladeboller og den anden som musliboller – vi garanterer at de alle nok skal blive spist ;-) Læs mere

Bulgur/Kerner, Morgenmad

PUMPKIN PIE CHIAGRØD

pumpkin_pie_chiagrod

overnight_grod

Vi er gået ret meget i græskar, hvis man kan sige det. Vi elsker græskarsæsonen og alt hvad man kan bruge græskar til. Vi bruger det nok mest i middagsretter, men også i brød, desserter og som I kan se her, morgenmad. Vi har lavet en pumpkin pie chiagrød, som er en chiagrød med græskar og krydderier – lyder det ikke lækkert!?

Vi laver for det meste græskaren til puré, hvor den nemt kan bruges til lækre cremede saucer, som ekstra fyld i kager og brød og også som topping på morgenmaden. Grøden her er lavet som en overnight grød, hvor vi har blandet græskarpuré, skyr, mælk, havregryn med de klassiske pumpkin pie krydderier, kanel og ingefær.

Lav gerne en stor portion og så er der nemt morgenmad til flere dage, vi topper grøden om morgenen med frisk frugt, nødder, bagt græskar og hvis det er weekend får den også en klat peanutbutter ;-)

Vi har tidligere delt et indlæg med masser af skønne opskrifter med græskar, så hvis I laver en stor omgang græskarpuré og mangler mere inspiration, kan I også tjekke det ud her.

Læs mere

Bagværk, Brød, Brunch, Morgenmad, Til madpakken

LUFTIGE BOLLER (UDEN SURDEJ)

boller_uden_surdej

nemme_bollerDet er lørdag, weekend og selvom vi er godt inde i foråret her i Melbourne, så minder vejret i dag rigtig meget om det danske efterårsvejr. Derfor holder vi os indenfor, nyder en rolig morgen og de her nybagte luftige boller, som er lavet helt uden surdej. Og faktisk heller ikke røremaskine! Yes, det er muligt at få de der helt perfekte sprøde luftige boller uden surdej og også uden røremaskine. Så hvis I leder efter en opskrift på nogle nemme morgenboller uden surdej og heller ikke har en røremaskine ved hånden, så skal I altså prøve denne her.

Der har været lidt problemer med bagningen her i Melbourne, dels fordi vi ikke har en røremaskine, som jeg var blevet meget glad for at bruge hjemme i Danmark og dels fordi jeg endnu ikke har fået gang i en surdej. Derudover har de ikke frisk gær og det har været lidt vanskeligt at lære tørgær helt godt at kende. Men jeg tror vi er ved at være der. Der kom hvert fald nogle skønne luftige boller ud af ovnen i morges.

Dejen er lavet aftenen inden, hvor der er blandet speltmel, hvedemel, vand, gær, en anelse honning og salt. Melen kan man skifte ud lidt som man vil, men for at få dem godt luftige er det vigtigt ikke at bruge for meget groft mel. Dejen vil være godt klistret og behøver en del mel ved formning, men det er meningen. Derudover lader jeg dejen hæve på køkkenbordet natten over, dvs. ikke i køleskabet.

Læs mere

Brunch, Grød, Morgenmad

ORANGE OVERNIGHT GRØD

orange_overnight_grød

Vores morgenmad kører meget i perioder. Nogen gange er det en periode med chiagrød, det kan også være bare yoghurt med musli eller havregryn med mandler. Nu er vi (igen) kommet ind i en periode med de overnight oats og vi glemmer af en eller anden grund altid hvor nemt og lækkert det kan gøres.

Denne her gang har vi lavet en lidt mere efterårsagtig udgave – vi kalder den orange overnight grød og vi synes den minder os lidt om jul. Grøden består af de klassiske ingredienser: havregryn, kerner, yoghurt og mælk. Derudover har vi tilføjet en most banan for at give lidt sødme og til sidst saft og skal fra en appelsin samt kanel.

Den her portion rækker snildt til et par morgener og hvis man også har lidt frugt skåret klar i bøtter er der altså lækker morgenmad på ingen tid!

Vi har før haft gang i overnight oats udgaver med chokolade, banan og hindbær, hvis i mangler inspiration til andre udgaver. Læs mere

Brunch, Morgenmad

VAFLER LAVET PÅ HAVREGRØD

grødvaflerVi prøver altid at spise en ekstra lækker morgenmad i weekenden fx nybagte boller, bananpandekager eller chiagrød. For et par weekender siden lavede vi de her grød vafler – med sirup på toppen selvfølglig – de gjorde at vores søndag startede ekstra luksus.

Vaflerne er lavet på en helt almindelig havregrød, så hvis man har en rest grød, kan man altså hurtigt få nogle meget lækre vafler. Det behøver ikke lige nøjagtigt at være havregrød, det kan også være spelt, rug eller hvad man ellers plejer. Man kan sagtens også tilsætte en banan til grøden, hvilket gør den en anelse sødere. Vi synes de fungerer rigtig fint i et vaffeljern, men hvis man vil kan de også sagtens laves på panden som nogle lækre morgenmadspandekager i stedet.

Vi toppede vores grødvafler med masser af sirup og hakkede pekannødder, men en smule frugt vil helt sikker ikke gøre nogen skade.

Læs mere

Brunch, Morgenmad

BAGT GRANOLA MED BROMBÆR/SKYR TOPPING

Sponsoreret indlæg

AXA er kommet med to nye SIMPLY GREAT produkter, som vi har været så heldige at få ind af døren. Det er to granola’er, og da vi elsker granola, var det et “ja-tak” herfra med det samme. Begge granola’er er sukkerfrie, hvilket passer os fint, da vi ofte synes at de kan blive lidt for søde. Derudover så egner det sig også bedre til en hverdagsmorgenmad og ikke kun luksus i weekenderne ;-). I kan se mere om de to varianter her. Den ene af de to varianter er en kakao udgave med mandler og blåbær, og den anden er en udgave med hasselnødder, cashewnødder og græskarkerner – begge er virkelig lækre, men vores favorit er nok udgaven med cashewnødder.

Vi fik til opgave at lave en opskrift med granola’en og har prøvet at holde den i den “sundere” stil, nu da granola’en er uden tilsat sukker :-). Vi har længe gerne ville prøve os med en sukkerfri marmelade lavet på chiafrø og sammen med granoalen lavede vi en varm morgenmad, hvor vi blandede granola’en med banan og hindbær og bagte den i oven. På toppen kom vi skyr blandet brombærmarmelade lavet på chiafrø.

Vi spiser næsten altid morgenmad på arbejdet i hverdagen, så i weekenden prøver vi at lave en lidt mere luksus agtig morgenmad. Til de morgener er denne her bagte granola med skyr og brombærmarmelade virkelig perfekt.

De to granola’er kan selvfølgelig også sagtens spises helt simpelt med mælk eller bruges som topping på skyr eller yoghurt.

Læs mere

Bagværk, Brunch, Morgenmad, Sundere alternativer

4 FORSLAG TIL SKØN OG MÆTTENDE MORGENMAD

Morgenmad er et af dagens vigtigste måltider og sådan har vores kroppe det faktisk også. Vi kan ikke fungere ordentligt uden morgenmad, hvilket jo handler helt vildt meget om vane.

I hverdagene er vores morgenmad ikke specielt spændende – det er ofte en skål hjemmelavet musli med mælk. Men i weekenderne plejer vi ofte at gøre lidt mere ud af det. I lørdags blev det f.eks. til en chiagrød med masser af lækker topping, som i kan se og finde opskrift på, på vores instagram profil @twinfood.

For at give jer lidt inspiration til både hverdags- og weekendmorgenerne har vi her samlet 4 forskellige forslag til en skøn morgenmad lige efter vores smag. Hvad spiser i normalt til morgenmad? Læs mere

Brunch, Frokost, Morgenmad, Vegetar

PITA MED MASCARPONECREME OG ÆG

Vi har glædet os sådan til denne her Bededagsferie. Det er jo ikke længe siden vi havde en lang ferie i Indien og sjovt nok er det stadig tiltrængt med en forlænget weekend. Vi tager lige straks mod Sverige på venindetur og glæder os til masser af hygge og snak.

Forlænget weekend betyder også ekstra meget tid til hyggelige og langsomme morgener. Vi lavede en dejlig luksus morgenmad for et par weekender siden med et par af vores pitabrød. Vi havde fået det aftenen inden og havde dem derfor nogenlunde friske. De behøver ikke at være friske og kan også sagtens komme fra fryseren. Vi smurte dem med en crème af blandt andet mascarpone og toppede dem med et spejlæg.

Man kan egentlig tilføje lige hvad man vil og på den made lave en “pita-mad” med det man godt kan lide. Hvis man vil, kan man også efterbage dem i ovnen, så det bliver lidt mere en pitapizza. I øvrigt kan de også sagtens serveres til frokost. Læs mere

Brunch, Morgenmad, Pandekager, Søde sager

PANDEKAGER (UDEN ÆG)

Efter en skøn aften/nat, hvor vi fejrede vores søde veninde, havde vi en morgen i morges, hvor vi havde lyst til en omgang pandekager. Vores køleskab var desværre ikke helt med på planen og vi manglede æg, som vi ellers altid plejer at putte i pandekager og som vi også altid plejer at have i køleskabet (typisk!). Til gengæld havde vi kærnemælk efter en omgang ostescones (som der desværre heller ikke var flere tilbage af) og det kunne vi heldigvis bruge!

Pandekagerne lavede vi som små finde buttede pandekager, hvor vi med kærnemælken brugte de helt klassiske ingredienser, bagepulver, vaniljepulver, sukker, mel og en anelse smeltet smør og resultatet blev overraskende godt! På toppen kom en sauce lavet på frosne hindbær, rabarber og en anelse sukker samt en omgang hakkede nødder.

Vi vil mene at de bedste pandekager er dem med æg (og vi har masser af bud lige her), men hvis man skal lave nogen uden er de her et rigtig godt bud. Så, hvis nogen skulle komme i samme situation som os og vil have pandekager men ingen æg, så frygt ikke! Læs mere