Det er ved at føles som længe siden vi fik sommerferie og det er vildt hvor hurtigt man kan koble af fra bøger og læsning og bare nyde at man har .. FRI!! De næste uger kommer bloggen formentlig til at stå lidt stille pga. ferie og vi har derfor lavet det her indlæg med idéer til hvad man kan fylde fryseren/skabene op med inden studiestart, så man i hvert fald på madpakke/snack fronten er godt udrustet. Indlægget er lavet på opfordring af en god veninde, der manglede forslag til hvad fryseren kunne blive fyldt op med – vi håber derfor det også er et indlæg I kan bruge og hvis i har andre godt idéer så skriv dem endelig i kommentarfeltet!!
Forslag til hvad fryseren kan blive fyldt op med
Forårsruller kan laves med alverdens fyld (pulled pork, tun eller oksekød) og med en udgave hvor “dejen” er filodej er de meget fedtfattige. De er nemme at lave store portioner af og kan snildt fryses ned i passende portioner efter de er bagt i ovnen. Efter optøning kan de enten blive opvarmet igen eller blot spist kolde – rigtig nemt til både madpakken eller et hurtigt aftensmåltid.
Af madpakkebrød bruger vi næsten altid rugboller – vi opbevarer dem i fryseren og tør dem op i mikroen eller ovnen. På bloggen findes lidt forskellige udgaver – rugboller med øl, rugboller uden surdej eller rugboller med surdej. Disse kan desuden også nemt bages som rugklappere.
Hvis ikke der findes rugboller i fryseren findes der ofte en lidt “lysere” bolle, der f.eks. kunne være sprøde boller uden surdej eller sigteboller.
Vi er fan af lidt sjove madpakker og elsker når madpakken er så god at glæden når den åbnes er stor. De værste dage er de dage hvor man ikke magter noget når man laver den for så bliver den altså virkelig kedelig – kender i det? Til de lidt sjovere madpakke bruger vi gerne brød med forskellige grøntsager og smage – her kan man sagtens lave grovere udgaver ved at tilsætte (mere) rugmel, grahamsmel eller sigtemel til de forskellige forslag.
Pesto/parmesan snegle – Pølsehorn med squash og gulerod
Snegle med soltørret tomattapanade – Mini pizzaer med grøn bund
Snoede grissinier med cheddar og seranoskinke – Quinoa muffins (fyldet kan nemt varieres)
Frokost muffins med rødbede og pastinak
Klassiske pølsehorn – Grove grøntsags brødstænger
Boller med kerner uden mel – Rødbede brud
Gulerodsboller – Spinat stjerner
Lidt til den søde tand er også til tider nødvendigt, hvor vi har prøvet med rugstykker med chokolade, scones på rugmel med abrikos og morbær samt med chokolade og gojibær
Forslag til hvad tørlageret/køleskabet kan blive fyldt op med
I vores (køle)skab har vi gerne en eller anden form for snack nogle gange også de lidt sødere snacks. Det er ikke alt der kan holde sig lige længe, så de må ikke laves i alt for god tid :-)! Flere af tingene kan sagtens blive puttet i madpakken til at give lidt mere energi i løbet af dagen – det har vi ofte brug for!
Choco-knæk – Müslibarer med kakaonibs og kokos
Banantrøfler – Banan/karamelbidder
Peanutbutter müslibarer – Chocolate chips og kikse barer
Hjemmelavet rugstænger – Sunde snack kugler
Egentlig er vores ferie først startet her i august, for i hele juli måned arbejdede vi fuldtid på vores arbejde, hvor vi hjælper til med at få lavet maden i køkkenet – virkelig hyggeligt for det er simpelthen de sødeste kollegaer vi har.
I august har vi lagt vores rigtige ferie planer – altså der hvor ferien går til udlandet. I tirsdags rejste Laura til San Diego for at studere et semester på San Diego State University. For et år siden startede Christine sit semester på University of New South Wales i Sydney og i år er det så Laura’s tur til at komme ud og nyde verden. Derfor er det også muligt at i kommer til at høre mere fra Christine de næste 4-5 måneder end fra Laura. Fra San Diego vil der både komme opdateringer om oplevelser og forhåbentlig et par madopskrifter ;-)! Hvis der er nogle der kender til billige steder hvor man kan leje OK gode lejligheder (gerne i Pacific eller Mission beach)?! – så må i meget gerne sende en mail eller smide en kommentar. Og hvis i har andre gode råd til ting der skal ses mens man studerer i San Diego, må i også meget gerne dele.
Christine skal i morgen (fredag) ud og rejse med hendes kæreste, hvor turen går til Sardinien og Korsika. Her skal både natur, strande, god mad og selskab nydes de næste to uger inden der er studiestart på civilingeniøruddannelsen!
Om der kommer lidt indlæg fra Laura fra San Diego de næste to uger er ikke sikkert, så indtil da må i bruge tiden på at fylde depoterne op ;-)!
– Laura og Christine























