Små rugstykker med morbær og abrikoser er også blevet afprøvet her i køkkenet efter vores succes med rugstykker og chokolade. De er mindst ligeså gode, lækre svampede med lidt sødt at tykke i. Morbær er små bær der ligner lidt brombær og smager lidt rosin/karamel agtigt. Vi bruger dem også som drys på morgenmaden! De her “scones” har som sådan ikke noget med scones at gøre, vi synes bare formen minder lidt om, så nu kalder vi dem scones ;-)!! Hele dagen i dag skal tilbringes på arbejde og det skal dagen i morgen faktisk også. Vi håber i får en dejlig weekend :-)
Til madpakken
De her rugstykker kan vi ikke selv tage æren for, da det faktisk var en sød læser der tippede os om det. Ideén med at komme chokolade i en sund rugbolle var noget, som vi blev nød til at prøve. Og faktisk har vi hørt om dem før bl.a. fra lagkagehuset, men aldrig overvejet, at de selv kunne blive lavet.. Nøj hvor er det godt, specielt med lidt smør på. Helt perfekt som en lille eftermiddagssnack efter en lang dag i skolen, eller en som en lille hapser med i madpakken. Vi har brugt opskriften på de rugboller vi plejer at lave, dog undladt øl og i stedet tilføjet en god portion chokolade :-) Formen på bollerne bestemmer man selv, vi har valgt at lave dem aflange – så for det mere funktionen som “en hapser”. På toppen har vi pyntet med græskarkerner.
Vi har efterhånden kommet med flere forskellige udgaver af rugboller her på bloggen; rugboller med honning og en udgave med surdej. De her er hverken med surdej eller honning, men en anden ingrediens, nemlig øl! Ideén kom lidt fra de klassiske rugbrød med maltøl, hvor vi i stedet tilsatte en ganske almindelig dåseøl, fordi maltøl ikke lige fandtes på vores lager ;-). De er dejlig svampede og selvom de er uden surdej er de mega gode og meget mættende. Vi sørger altid for at have et lager i fryseren så der altid er til madpakken. Tilsæt gerne lidt gulerødder eller squash og hvis I synes de er for “kernede”, så tilsæt færre kerner og evt. mere mel – konsistensen skal være godt klistret og hård at røre.

De her filopakker var et lille eksperiment vi kastede os ud i som en lille variation til forårsruller. Dejen er nemlig den samme og de her pakker er også blevet bagt i ovnen – dvs. ikke en masse olie snask ;-). Fyldet er lavet af spinat, oksekød, løg og smagt til med rød karry pasta, salt og peber. Tilsæt gerne andre grøntsager som gulerødder eller kål i pakkerne – de kan selvfølgelig også sagtens laves vegetariske. Til pakkerne havde vi en ganske enkelt tomatsauce, som vi bare varmede op i en gryde. Rullerne er dejlig nemme og kræver ikke en masse fancy – udover filodejen, som kan købes i enhver asiatisk shop. Pakkerne indeholder 20-50 stk. hvilket er meget svært at spise i en portion medmindre man skal lave mad til en masse eller er mega sulten :-)!! Lav enten pakkerne af alle stykkerne og frys dem ned eller brug dem i madpakken. De er nemme at varme op igen, og bliver også dejlig sprøde ved anden omgang i ovnen. Derudover kan i gøre som vi gjorde; lade dejen tø “halvt” op i køleskabet og på den måde lige få 6 frie stykker og derefter fryse de resterende ned igen – ikke sikkert det er så smart at lave det her trick mere end en gang derfor frøs vi resten ned i portioner i poser, så der er passende antal til næste gang ;-) Har i andre gode forslag til grøntsager man kunne putte i? Vi håber i har fået en dejlig snart på ugen og ha’ en rigtig dejlig mandag!

Opskriften på disse rugboller kommer fra Jakobsens, men jeg synes de er så gode, at I også skulle have den :-)! Der er lavet få ændringer i opskriften, da jeg synes der var for meget salt i og for lidt kerner – så nedenfor kan i se min udgave af bollerne. Egentlig hedder de mini rugbrød til madpakken, men min kæreste og jeg har brugt dem som morgenboller. Vi kan ikke rigtig undvære vores rugbrødsmad i madpakken. Bollerne er ikke helt ligeså ‘hårde’ som rugbrødsboller og passer derfor fint som morgenboller, som stadig mætter en masse. De kan selvfølgelig også sagtens bruges til madpakken. Bollerne er hurtige og lave og kræver ikke surdej eller nogen lang hæve-tid, hvilket kan være en fordel.
Ingredienser (giver ca. 8-10 stk. ):
25 gram gær
2 spsk salt
500 ml vand
3 spsk Jakobsens Fair Trade honning
3 spsk hørfrø
5 spsk solsikkefrø
400 gram rugmel
200 gram speltmel
Til toppen: Fx græskarkerner eller havreflager
- Opløs gær i vand
- Tilsæt hørfrø, solsikkekerne, salt og honning
- Kom rugmel og speltmel i massen og rør det hele godt sammen
- Lad dejen hæve i 1-2 timer
- Brug en ske til at læg dejen i klumper på en bredepande med bagepapir
- Form dem lidt med hånden, så de er nogenlunde runde
- Bag dem ved i 20-30 min ved 200 grader (bank dem under bunden og hvis de lyder hule, er de færdige)


I sommerferie bagte jeg snegle med pesto, og lige siden de blev lavet har jeg haft lyst til at bage nogle igen! Der altid været noget jeg synes der skulle bages i stedet, men i mandags blev det disse snegles tur. De blev spist til en lækker salat med bl.a havtorn – opskriften kommer også på bloggen snarrest. De var super lækre til salaten, men kan også sagtnes spises som en eftermiddagssnacks eller puttes i madpakken! På den udrullede dej kom jeg en tapanade lavet på soltørret tomater, hvidløg, frisk timian og olie. Jeg er vild med parmesan, så oven på tapanaden rev jeg lidt parmesan. Sneglene blev lavet i muffins forme, som gør at de får en rigtig fin højre. Jeg ved godt at de ser lidt brændte ud på toppen, men de smagte ikke brændte – og derfor tænkte jeg, at jeg godt kunne dele opskriften ;-)!

Hvis man synes den almindelige æggemad er ved at være lidt kedelig i det, kan man hurtigt pifte den op. Det tager ingen tid at lave en æggesalat – faktisk kan alle tingene gøres klar mens æggene koger. Denne æggesalat består af hvad jeg lige kunne finde i køleskabet: æg, lidt agurk, chili, hytteost, creme fraiche, en lille smule god mayo, lidt karry, salt og peber. Den blev spist i søndags, hvor jeg nød min sidste ‘sommerferie-dag’. I mandags startede jeg nemlig på uni igen og det er faktisk lidt rart at komme igang – selvom jeg nok hurtigt kommer til at savne sommerferien en smule, heh. Heldigvis er der ikke fantastisk lang tid til næste ferie, som i kan tro jeg går og tæller ned til. Glæder mig simpelthen så meget til at komme ned og besøge Christine i Australien i midten af oktober!! :) :)
Til madpakken, gåture og frokoster er det altid lækkert med en ekstra lille snack. Mit bud på en god lille snack til diverse lejligheder er de her pølsehorn med et twist af squash og gulerod. Det kan godt være det lyder mærkelig i nogens øre, men det er faktisk slet ikke dårligt. Smagen er slet ikke kraftig af gulerod eller squash, det giver bare lidt ekstra fylde (hvis man vil kan man godt tilsætte mere). Derudover blev dejen bikset sammen af mælk, tørgær, creme fraiche, rugmel, fuldkornshvedemel, salt og hvedemel. Denne her portion er ret stor og kan sagtens halveres.
Jeg har heldigvis en masse i fryseren som jeg gerne snupper med på madpakke, stranden, eller lige spiser efter en bytur ;-) I dag er der fridag fra skolen, og der er faktisk kun halvanden uge til spring-break – det bliver så skønt at komme lidt væk fra skolearbejdet og i stedet se lidt mere af Australien :)

Disse snegle blev lavet hjemme i DK inden vi tog til Italien. Når jeg har ferie, og det regner og er gråt udenfor, går meget af min tid i køkkenet. For at jeg kan bruge tid i køkkenet, skal jeg selvfølgelig finde på noget at lave! Det er ofte søde sager jeg laver når jeg pludselig har god tid, men det går altså ikke, at det altid er det der bliver lavet – så ender det galt med vægten på et tidspunkt :) Denne gang blev det derfor til noget lidt sundere, en lækker snack – snegle med hjemmelavet pesto + ekstra parmesan. Dejen er blevet gjort grov ved at tilsætte grahamsmel og det synes jeg ikke at sneglene tager skade af overhovedet. De er super gode at have i fryseren, så man lige kan hapse en når man er sulten. Derudover er jeg også sikker på at de vil være et hit i næsten alles madpakker. Fyldet kan man varierer som man vil og jeg blev faktisk så stor fan af dem, at jeg allerede har lagt hovedet i blød mht. nyt fyld. Måske bliver det noget med noget rørt feta, nu må vi se – én ting er sikkert; de skal helt sikkert laves igen! Jeg haaber i nyeder det hjemme i DK – her i firenze er det laekkert og jeg nyder det gode vejr :)




