Pizza –
Browsing Category

Pizza

Bagværk, Brunch, Fisk, Forret, Pizza

KARTOFFELPIZZA MED STENBIDERROGN

Vi elsker stenbiderrogn og glæder os hvert år til sæsonen starter. Det er noget vi forbinder med sol, forår og specielt hyggelige middage hos vores mormor og morfar, hvor vi de seneste mange år har fået serveret stenbiderrogn. Hun elskede det mindst ligeså meget som os!

Vi ved at sæsonen er ved at være på sit sidste, men i får alligevel lige en opskrift her – den kan jo altid gemmes til næste år ;-) Vi har i denne her opskrift skiftet den klassiske blinis ud med en kartoffelpizza og det var simpelthen så lækkert! Pizzaen bliver bagt med tynde kartoffelskiver og når den kommer ud bliver den toppet med stenbiderrogn, creme fraiche, rødløg og urter – lidt ligesom man ville spise en klassisk blinis med stenbiderrogn. Vi har brugt gedeost, som ost på pizzaen, men den kan man sagtens udskifte med mozzarella eller anden mildere ost.

Pizzadejen er den grove fra vores pizzabog, Vi elsker pizza, men man kan sagtens kun bruge hvedemel, hvis man ønsker den helt hvid.

Hvis man synes at kartoffelpizza er lige voldsomt nok til stenbiderrogn, har vi også en opskrift på de klassiske blinis lige herLæs mere

Bagværk, Brød, Nemme hverdags retter, Pizza

SALAMI NAAN PIZZA

Vi elsker nemme hverdagsretter, og specielt på en mandag er det dejligt, at kunne starte ugen med en stille og rolig aftensmad. Vi er stor fan af naan pizzaer og fik det faktisk til aftensmad i lørdags. Det er utrolig nemt, især hvis man også anvender købte naanbrød.

I dag deler vi opskriften på en naan pizza, hvor vi også selv har lavet naanbrødene. Det skal dog siges, at det behøver man altså ikke. Det kan man gøre, hvis man har lidt ekstra tid. Vi har brugt opskriften på vores cheese naan og osten inde i brødet gør bestemt ikke pizzaen dårligere ;-)

Vi har lavet en salami naan pizza med fersken både. Vi har droppet tomatsaucen og smurt brødet med creme cheese i stedet for. Man kan gøre som man vil og en tomatsauce kan helt sikkert også bruges.  Læs mere

Bagværk, Pizza

PIZZA MED RØDKÅL, KARAMELISEREDE LØG & FLÆSKESVÆR

julepizza-med-and

Vi ved godt at denne her pizza, nok mest minder om en julepizza. Men nu når man kan spise flæskestegssandwich hele året, vil vi altså også mene at denne her pizza kan spises hele året. Om ikke andet kan den jo gemmest til næste jul, hvor man formentlig har lidt rester. Vi er fan af rester på pizza – også selvom det ikke nødvendigvis er jule-rester ;-).

Vi har brugt vores lyse dej fra bogen, som er blevet smurt med mascarpone. Pizzabunden bages kun med mascarpone hvorefter rødkål, karameliseret løg, flæskesvær og pistacienødder fordeles på toppen. Rødkålen og de karameliseret løg er gjort klar på en pande inden, så det også er varmt, når det kommer på pizzaen. Hvis man vil, kan rødkålen sagtens udskiftes med grønkål eller f.eks. frisk spinat. Vi synes det er super lækkert med den knasende svær, men den kan nu også skiftes ud med bacon, der giver lidt same knas. Læs mere

Bagværk, Pizza

PIZZA MED MASCARPONE, PULLED AND & FRISK GRØNKÅL

julepizza

Vi kører som i nok ved adventskonkurrencer her på bloggen og har lige nu gang i en hvor man kan vinde masser af lækkerier! I vores første adventskonkurrence uddelte vi 3 stk. af vores nye kogebog, der hedder “Vi elsker pizza” – som jo som navnet så fint siger KUN handler om pizza og alle de skønne muligheder man har når man skal lave pizza! I konkurrencen bad vi Jer om at beskrive jeres bud på en julepizza og der var simpelthen så mange gode forslag! Vi miksede lidt og kommer her med vores første bud på en julepizza, som vi allerede er lidt trætte af ikke er med i bogen!

På vores første julepizza har vi puttet pulled and, frisk grønkål, granatæblekerner og hakkede valnødder. Saucen på pizzaen er mascarpone, som fungerer super fint! Pizzaen er lidt et projekt, hvis man selv skal ud og lave pulled and fordi det tager 2 timer – vi har skrevet opskriften nedenfor. MEN så kan man jo bruge resterne fra anden, man spiste juleaften og så er det jo pludselig ikke så slemt. Bunden bager vi kun med mascarpone og så kommer fyldet på efter bagning, så hvis man har ande-rester, er det en god idé lige at varme dem på en pande inden.

Pizzabunden her, er fra en sjovt bloggerevent hos Rossopomodoro – vi var med i deres Pizza Master Class, hvor vi lavede vores egen dej! Vi tog vores med hjem og puttede den i fryseren og det er altså den, der har været i brug her. Dejen nedenfor er den klassiske dej fra vores bog, som altid fungerer for os!

.. og hvis nu i går og mangler julegaven til ham/hende, der bare elsker at lave pizza så kan man finde bogen lige her ! Læs mere

Bagværk, Giveaway, Højtider, Pizza

1. ADVENTSKONKURRENCE: VIND “VI ELSKER PIZZA”

twinfood5

I dag er det 1. advendt. Det betyder at julen nærmer sig – vi glæder os, for det betyder nemlig masser af hygge, julekager og julelys!! Vi synes dog at det er gået ekstra stærkt i år, og kan faktisk ikke forstå, at vi allerede har ramt jule-tiden igen :-)

Vi har besluttet at lade 4 konkurrencer køre gennem alle 4 adventer i december og kommer hver søndag til at lave en give-away her på bloggen. Vinderen bliver trukket i den efterfølgende uge – så husk at følg’ med og deltag :-). 

En (eller flere) af Jer søde læsere har altså mulighed for hele december at vinde en lille adventsgave hver søndag i advent. De give away’s vi kører med her i december er nogle som vi selv har fundet på, og vi har derfor valgt gaverne efter hvad vi tror I godt kunne tænke Jer at vinde. Nedenfor kan i se hvordan i deltager i konkurrencen om at vinde vores nye kogebog “Vi Elsker Pizza” med en lille hilsen- vi finder tre heldige vindere næste søndag! Læs mere

Bagværk, Brød, Brunch, Frokost, Pizza

RUNDSTYKKE PIZZA MED FLØDEOST OG LAKS

rundstykke

Som i nok har luret blev vores kogebog lanceret i sidste uge og for at give jer et lille indblik, deler vi i dag en lille opskrift derfra. Bogen handler jo om pizza til alle dagens måltider og her har vi valgt en af dem fra morgenmad/frokost afsnittet. Toppingen på denne pizza stammer fra gode minder fra vores barndom og vi har prøvet at gøre den endnu mere morgenmads-agtig ved at vende bunden i små kerner, som også drysses på rundstykker. Som små tilbragte vi flere vinterferier hos vores Moster i Colorado og en fast spise på menuen til morgenmad var hvide bagels med flødeost, laks og kapers og vi elskede det!! Af en eller anden grund var det ikke noget vi spiste i DK og derfor minder den her kombination os helt vildt om den tid. Af samme grund var det selvfølgelig også et must til pizzabogen og faktisk er det en super lækker variant. Pizzaen bliver bagt med bade flødeost og laks og efter bagning drysses den med kapers og dild. Husk forresten at i indtil 1. okt. har mulighed for at bastille et signeret eksemplar af kogebogen , der kan i finde ca. 50 opskrifter mere på pizzaer – MUMS! :-) Læs mere

Bagværk, Brød, Brunch, Desserter, Glutenfri, Kød, Kylling, Morgenmad, Pizza, Til madpakken

VORES NYE KOGEBOG; VI ELSKER PIZZA!!

twinfood2

twinfood4

Så kom dagen endelig, hvor vores kogebog kom på markedet og hvor vi helt officielt kan kalde os kogebogsforfattere!! Vi har glædet os så meget. Siden vi selv fik den færdige bog at se har vi glædet os så meget til at vise den til Jer! Som titlen så fint siger så handler bogen om pizza – pizza i alle mulige kombinationer. Konceptet med bogen er at man kan bygge siden egen pizza op lige som man vil. Vi kommer med eksempler på forskellige deje; grove, deje med grøntsager og en glutenfri. Herefter et afsnit om saucer; og lidt fif til en god pizza.  Efter disse afsnit er bogen delt op efter dagens måltider; morgenmad, frokost, aftensmad og dessert, hvor vi laver alle mulige kombinationer. Man kan dog nemt lave sine egne udgaver af vores forslag, for der er ingen der siger at man skal vælge den same dej eller sauce som vi har gjort – der er frit valg. Deruover er der også et afsnit med pizzaer til madpakken, som vi selv har haft stor glæde af i vores studietid. Vi vil selvfølgelig smadder gerne sende en masse bøger ud til jer med små fine hilsner fra os.

Så hvis i kunne tænke jer vores nye bog med en lille hilsen, har i inden d. 1. oktober mulighed for at bestille et (eller flere) eksemplar(er) ganske simpelt. Om det skal være en hilsen til jer selv eller til en mor, en god veninde, en bror eller søster som skal have den i gave bestemmer i helt selv. For at få et signeret eksemplar skal i sende os en mail til cl (@) twin-food.dk med følgende:

Fulde navn + telefonnummer

Adresse på modtager

og så skal i skrive om det skal være en hilsen til jer selv, eller om det er en speciel person. Og så skal i selvfølgelig skrive den hilsen som jeres modtager skal have, hvis det er den model i vælger, ellers kommer der bare en lille hilsen fra os i

 

Bogen kommer til at koste 185,00 (inkl. fragt), som i forbindelse med mailen skal overføres til konto 5061 0001095048 eller med mobile pay til: 28 73 05 59. Vi sender i løbet af et par dage bekræftelse pål mail, når vi både har modtaget penge og mail. Det er derfor vigtigt at i husker at skrive både navn og telefon nummer i mail, så i får jeres bog, når i har betalt. Bøgerne bliver sendt ud efter d. 1. oktober, når alle bestillinger er registreret.

twinfood1twinfood5twinfood3twinfood6

 

Pizza

PIZZA MED FENNIKEL OG RØDBEDE

rpizza3

rpizza1

Hvor har det bare været nogle skønne solrige dage de sidste par dage – ærgeligt at det ikke fortsætter igen i dag. Man bliver bare ekstra glad i låget af at cykle i skole i solskin. Vi har desværre ikke nået at nyde det gode vejr ordentligt endnu grundet speciale, men lidt kaffepauser hist og her har der dog været plads til ;)! Vi håber at vejret bliver lidt bedre i morgen, for der er nemlig Kapsejlads i Aarhus og det betyder masser af hygge i Uni-parken!! En lækker hapser at medbringe i madkassen til parken (eller bare skolen eller arbejde) kunne f.eks. være de her sprøde mini pizzaer, der er smurt med creme fraiche og ovenpå rødbede, fennikel og fetaost. Herhjemme blev de også spist som rest en dag, hvor de blev piftet lidt op med et æg, som faktisk bare blev slået ud på pizzaen inden den blev varmet igen. Vi lagde et billede af det på vores instagram profil (@twinfood) hvis I vil se hvordan det så ud ;) Læs mere

Bagværk, Kød, Pizza

PIZZA MED OKSEKØD, HOKKAIDO OG BLÅ OST

gpiz1

Der er fine hokkaidoer rundt omkring i supermarkederne, som vi er blevet fristet til at købe. I sidste ud havde vi en rest fra denne suppe, som skulle bruges og med lyst til pizza blev det altså i sådan en kombination. På pizzaen kom grillet hokkaido, peberfrugt, oksekød og blå ost. Selvom det (den blå ost) måske kan lyde skræmmende for nogle, synes vi virkelig, at kombinationen var lækker! Den grillede hokkaido giver en dejlig sødme til pizzaen. Den blå ost kan selvfølgelig undlades, hvis man ikke lige er til det ;-). Derudover kan oksekød sagtens udskiftes med serrano skinke eller spicy pølse. Vi laver altid vores pizzaer i en vildt varm ovn, med en pizzasten, det synes vi giver den lækreste bund. Desværre brændte vores ovn sammen i går (tror vi) og der er ingen pizza til os før onsdag i næste uge (først der kan teknikeren komme). Vi er vildt afhængige af vores ovn og typisk at det lige skulle ske da vi endelig ville gøre den ren – den kører sådan et pyrolyse program. Vi troede det var meningen til at starte med at programmet ligesom genstartede ovnen (hvis det er muligt), men da den fortsatte med at være blank kunne vi godt se der var noget galt – så nu må teknikeren komme os til undsætning og indtil da må vi altså undvære en ovn. Læs mere

Bagværk, Brød, Kød, Pizza

SPRØD PIZZA MED GEDEOST OG FIGNER

 

gedp1

gedp3

Kombinationen af bagt gedeost og figner er et sikkert hit herhjemme. Derfor skulle den selvfølgelig også prøves på en hjemmelavet pizza. Nederst kom vi et tyndt lag tomatsauce, derefter lidt rucola samt serranoskinke og tilslut fordelte vi figner og gedeost. Pizzaen kom vi ind i en sindsygt varm ovn (omkring 300 grader) ovenpå en pizzasten, som gjorde, at pizzaen blev vildt sprød og ekstra lækker! Da pizzaen var ude af ovnen kom vi lidt bløde låg på, som vi havde lavet med honning (honning og gedeost går også ret godt sammen!!). Det blev til en virkelig lækker pizza, som man sagtens kan lave en vegetar-udgave af, hvis man blot undlader serranoskinken. Derudover er søndag herhjemme nok den dag hvor vi spiser mest pizza og hvis det også er sådan hos Jer kunne det være I skulle prøve den her til i aften?
Læs mere