Brød – - Side 9
Browsing Category

Brød

Bagværk, Brød, Pizza

“NO KNEAD” PIZZA

pizzaol2

Efter turen til Sardinien i sommerferien har der været stor lyst til at prøve kunsten efter med deres helt fantastisk pizzaer. Denne her gang uden nogle ændringer i dejen i forhold til at tilsætte lidt grovere mel – den skulle laves som Italienerne gør det (og de bruger altså ikke rug-/grahamsmel ;)) Pizzadejen er lavet efter princippet at den ikke behøver at blive æltet, man kan bruge en håndmikser og herefter lige samle den med hænderne. Det gør også at den er lidt mere klistret, men hvis der drysses med nok mel er det intet problem :) Med en pizzasten og en ovn, der var 300 grader varm blev resultatet faktisk helt udemærket. Der blev lavet to forskellige slags inspireret af yndlings pizzabogen (“Pete Evans Pizza”). En med spicy meatballs, stegte svampe og revet ost samt en med cherry tomater, laks, spinat blade og hytteost – begge to super sprøde og smagfulde. For at kunne flytte pizzaerne nogenlunde uden for meget besvær fra køkkenbordet til pizzastenen i ovnen blev der drysset med groft majsmel under dejen og på pizzaspatlen – det hjalp meget til at pizzaerne ligeså stille kunne glide af og altså ikke ende i en stor dej på stenen (det er før sket ;))  Læs mere

Bagværk, Brød, Snacks, Til madpakken

MAD FORBEREDELSER TIL STUDIESTART IMENS BLOGGEN HOLDER LIDT FERIE

Det er ved at føles som længe siden vi fik sommerferie og det er vildt hvor hurtigt man kan koble af fra bøger og læsning og bare nyde at man har .. FRI!! De næste uger kommer bloggen formentlig til at stå lidt stille pga. ferie og vi har derfor lavet det her indlæg med idéer til hvad man kan fylde fryseren/skabene op med inden studiestart, så man i hvert fald på madpakke/snack fronten er godt udrustet. Indlægget er lavet på opfordring af en god veninde, der manglede forslag til hvad fryseren kunne blive fyldt op med – vi håber derfor det også er et indlæg I kan bruge og hvis i har andre godt idéer så skriv dem endelig i kommentarfeltet!!

Forslag til hvad fryseren kan blive fyldt op med

Studieforberedelser2

Forårsruller kan laves med alverdens fyld (pulled pork, tun eller oksekød) og med en udgave hvor “dejen” er filodej er de meget fedtfattige. De er nemme at lave store portioner af og kan snildt fryses ned i passende portioner efter de er bagt i ovnen. Efter optøning kan de enten blive opvarmet igen eller blot spist kolde – rigtig nemt til både madpakken eller et hurtigt aftensmåltid.

Studieforberedelser1

Af madpakkebrød bruger vi næsten altid rugboller – vi opbevarer dem i fryseren og tør dem op i mikroen eller ovnen. På bloggen findes lidt forskellige udgaver – rugboller med øl,  rugboller uden surdej eller rugboller med surdej. Disse kan desuden også nemt bages som rugklappere.

Studieforberedelser3

Hvis ikke der findes rugboller i fryseren findes der ofte en lidt “lysere” bolle, der f.eks. kunne være sprøde boller uden surdej eller sigteboller.

Vi er fan af lidt sjove madpakker og elsker når madpakken er så god at glæden når den åbnes er stor. De værste dage er de dage hvor man ikke magter noget når man laver den for så bliver den altså virkelig kedelig – kender i det? Til de lidt sjovere madpakke bruger vi gerne brød med forskellige grøntsager og smage – her kan man sagtens lave grovere udgaver ved at tilsætte (mere) rugmel, grahamsmel eller sigtemel til de forskellige forslag.

ny

Pesto/parmesan snegle – Pølsehorn med squash og gulerod

Snegle med soltørret tomattapanade – Mini pizzaer med grøn bund

Studieforberedelser4

Snoede grissinier med cheddar og seranoskinke – Quinoa muffins (fyldet kan nemt varieres)

Studieforberedelser5

Frokost muffins med rødbede og pastinak

Klassiske pølsehorn – Grove grøntsags brødstænger

ny1

Boller med kerner uden mel – Rødbede brud

Gulerodsboller – Spinat stjerner

Studieforberedelser6

Lidt til den søde tand er også til tider nødvendigt, hvor vi har prøvet med rugstykker med chokolade, scones på rugmel med abrikos og morbær samt med chokolade og gojibær

Forslag til hvad tørlageret/køleskabet kan blive fyldt op med 

I vores (køle)skab har vi gerne en eller anden form for snack nogle gange også de lidt sødere snacks. Det er ikke alt der kan holde sig lige længe, så de må ikke laves i alt for god tid :-)! Flere af tingene kan sagtens blive puttet i madpakken til at give lidt mere energi i løbet af dagen – det har vi ofte brug for!

ny2

Choco-knæk – Müslibarer med kakaonibs og kokos

ny3

Banantrøfler – Banan/karamelbidder

Peanutbutter müslibarer – Chocolate chips og kikse barer

ny4

Hjemmelavet rugstænger – Sunde snack kugler

Dadelkugler – Knækbrød

Egentlig er vores ferie først startet her i august, for i hele juli måned arbejdede vi fuldtid på vores arbejde, hvor vi hjælper til med at få lavet maden i køkkenet – virkelig hyggeligt for det er simpelthen de sødeste kollegaer vi har.

I august har vi lagt vores rigtige ferie planer – altså der hvor ferien går til udlandet. I tirsdags rejste Laura til San Diego for at studere et semester på San Diego State University. For et år siden startede Christine sit semester på University of New South Wales i Sydney og i år er det så Laura’s tur til at komme ud og nyde verden. Derfor er det også muligt at i kommer til at høre mere fra Christine de næste 4-5 måneder end fra Laura. Fra San Diego vil der både komme opdateringer om oplevelser og forhåbentlig et par madopskrifter ;-)! Hvis der er nogle der kender til billige steder hvor man kan leje OK gode lejligheder (gerne i Pacific eller Mission beach)?! – så må i meget gerne sende en mail eller smide en kommentar. Og hvis i har andre gode råd til ting der skal ses mens man studerer i San Diego, må i også meget gerne dele.

Christine skal i morgen (fredag) ud og rejse med hendes kæreste, hvor turen går til Sardinien og Korsika. Her skal både natur, strande, god mad og selskab nydes de næste to uger inden der er studiestart på civilingeniøruddannelsen!

Om der kommer lidt indlæg fra Laura fra San Diego de næste to uger er ikke sikkert, så indtil da må i bruge tiden på at fylde depoterne op ;-)!

 

– Laura og Christine

Bagværk, Brød, Bulgur/Kerner, Kerner/bulgur, Til madpakken

KERNEBOLLER UDEN MEL

pæl4 pæl1

Frygt ikke for at der nu er gået paleo-kost i bloggen, for det er ikke noget vi som sådan går op i – vi fandt bare nogle skønne boller vi var nødt til at prøve. Vi har fået inspiration til bollerne fra instagram, hos den søde bruger @annaeiholm. Bollerne kræver ikke meget andet end en masse kerner og æg og så kan man selv tilsætte grønt efter ønske. Vi har tilsat revet gulerod, men squash eller måske peberfrugt ville bestemt også være en mulighed. Af kerner er der lidt frit valg, bare mængderne svarer noglelunde til de angivne. Portionen her er forholdsvis stor og halvdelen blev lavet til knækbrød – ikke helt så sprøde som de almindelige, men helt sikkert et godt alternativ, hvis de skal laves uden mel :-)! Bollerne er nogenlunde som det berømte paleorugbrød, som vi nok også hellere må prøve en dag – indtil videre er det blevet bollerne ;-)! Læs mere

Bagværk, Brød, Snacks, Til madpakken

SNOEDE GRISSINIER MED CHEDDAR OG SERRANO SKINKE

stæng4 stæng2Disse stænger blev lavet i forbindelse med sommerhustur i weekenden, med nogle søde piger. Det var vores forældres sommerhus vi havde lånt og på færgen over til sjælland blev de nydt til en lækker salat. Brødstængerne er rigtig gode og passer perfekt til en salat eller en omgang lasagne, suppe eller bare som velkomstsnack. Fyldet kan nemt justeres alt efter hvad man lige har på lager og i forhold til hvad man kan lide. I vores penslede vi først med æg, derefter kom der hakket persille, revet cheddar og tilslut serano skinke. Efter fyldet er på, skærer man sin tynde dej i strimler og ruller dem et par omgange hvorefter de bages i ovnen til de er sprøde. Jo tyndere stængerne er, jo mere sprøde bliver de. De her blev til en mellem størrelse og var ikke sprøde hele vejen igennem, men det synes vi ikke gjorde noget :-) Læs mere

Bagværk, Brød, Fødselsdag, Morgenmad, Til madpakken

SPRØDE BOLLER UDEN SURDEJ

rundst2

En god sprød og luftig bolle er noget af det bedste vi ved. Til morgenmad, frokost eller bare som tilbehør til aftensmaden er det altid en sikker vinder. Vi lavede dem her til vores fødselsdag, hvor vi holdte eftermiddagshygge. De blev lavet i små passende størrelser så de ikke fyldte for meget i maven, for der skulle jo også være plads til desserten ;-)!

Dejen indeholder ikke surdej og skal hæve natten over, den er forholdsvis klistret og skal ikke æltes med hænderne. Vi har ikke en fancy maskine og en ganske almindelig pisker kan sagtens få dejen æltet godt sammen – den skal gerne æltes i 10-15 min. Den hævede dej skal hældes ud på et meldrysset bord og herfra skærer man med en dejskraber passende størrelse boller og klatter/folder dem på bagepapir.

Vi kan godt lidt det lidt rustikke look og formede på ingen måde bollerne med hænderne og dryssede kun bollerne med birkes de steder hvor der ikke allerede sad mel. Til den sprøde overflade havde vi en spray-flaske med vand, som vi sprayede lidt vand i ovnen med under bagningen :-)! Læs mere

Bagværk, Brød, Burger, Kød, Snacks, Til madpakken

SLIDERS

slid4 slid1

Det er alligevel ved at være lidt tid siden vores lillebror blev student og bestilte disse sliders til studenterkørsels-besøget ved vores forældre. Burgerbollerne blev lavet et par dage i forvejen og frosset ned, hvilket gjorde forberedelserne meget nemme! Vi synes alle burgerne skulle være lige store og derfor brugte vi et tilpas størrelse glas til at udstikke burger bollerne. På samme måde brugte vi også et glas til at udstikke bøfferne. I de her sliders er der ikke det store fyld, da de hurtigt kan blive lidt for høje. Det blev til mayo på den ene side og ketchup på den anden og derudover blev der lagt et par spinatblade og en bøf – nogle havde ost på sig og andre havde ikke :-)! Man kan selvfølgelig sagtens tilføje en tynd skive agurk eller tomat hvis man savner dette.

Læs mere

Bagværk, Brød, Tilbehør

GROVE GRØNTSAGS BRØDSTÆNGER

brøds1

Når vi laver juice i vores juice maskine, gør vi tit det at vi sætter en pose i bøtten hvor alt “skraldet” kommer hen. Her kommer resterne fra rødbeder, gulerødder, æbler og hvad vi nu ellers bruger – dog ikke alle “grønne” rester vi gemmer. Vi fryser posen ned og bruger det til fx. lasagne eller en kødsauce. I denne omgang blev resterne brugt til disse brød, hvor det fungerede som ekstra fyld og resulterede i at stængerne blev dejlig fugtige og smagte af både lidt æble, gulerod og rødbede – det giver lidt ekstra grønt til brødet. Stængerne blev spist som tilbehør til lakserouladen og kan også sagtens gå som tilbehør til en suppe eller bare som snack til et glas bobler. Af mangel på hvedemel blev der tilsat masser af rugmel og det tog de slet ingen skade af – det kan dog nedjusteres og erstattes af mere hvedemel hvis man ønsker. Læs mere

Bagværk, Brød, Morgenmad

RØDBEDE BRUD

rødbr3

Det er faktisk ved at være en del tid siden disse rødbede brud er blevet lavet. Det gør dem dog ikke mindre gode!! :-) Brudene går godt til lidt af det hele, herhjemme blev de både nydt som tilbehør til aftensmad, som frokostbolle og som morgenbolle. Der er nok nogle som godt kan blive en anelse skræmte over, at der er rødbede i, men det er vitterlig ikke til at smage, så det er bare bonus at man får spist lidt ekstra grøntsager og samme tid lidt farve i sine boller ;-). Vi tilsatte først den blendede rødebede efter dejen havde hævet og det gav bollerne et ret sjovt udseende, specielt indvendig, lidt ala en fodbold. Der er fundet stor inspiration til opskriften fra Amo’s kogebog “Den store bagebog 3”, hvor vi bl.a har udskiftet gulerødderne med rødbede. Det er de bedste brud vi har smagt fordi de er så dejlig bløde i det. De er nogle kæmpe brud, så man kan godt lave flere brud end 12 ud af dejen, så skal man bare være opmærksom på at bagetiden nok skal reduceres en anelse.

Læs mere

Brød, Frokost, Nemme hverdags retter, Til madpakken, Vegetar

FROKOST PANINI MED BRIE OG CHORIZO

pani3

Vi elsker vores multi-maskine, der både kan toaste, grille og lave vafler, tænk sig hvad én maskine kan – skønt :-)!! Her har vi haft grill pladerne igang og lavet en sprød panini med brie, chorizo, avokado og spinatblade. En meget lækker og enkel frokost, der også sagtens kan lunes i ovnen, hvis ikke man har en maskine (dog kan man helt sikkert også bruge en ganske almindelig toaster, hvis ikke brødet er for stort). Vi brugte boller, hvor det var nødvendigt med lidt vold for at få lukket maskinen, så de kunne blive godt mast sammen ;-) Vi spiste dem lune til frokost, men de kan også sagtens blive pakket i madpakken og spist kolde, det tager de ingen skade af! Derudover vil de også være skønne som en nem aftensmad – fyldet kan man lade blive afgjort af hvad man har i køleskabet, det kan sagtens erstattes af andre grøntsager eller kød, eller måske gøres helt vegetariske!

Læs mere

Bagværk, Brød, Morgenmad, Til madpakken, Tilbehør

GULERODSBOLLER

gulbol4

Efter at havde haft succes med at komme blendet spinat i bagværk, som vi fx gjorde her og her, ville vi prøve med gulerod :-) Det er ligeså godt og kan varmt anbefales at man prøver! Disse boller kan både bruges som madpakkeboller, morgenmads boller eller som tilbehør til aftensmaden. Den blendede gulerod giver bollerne en anelse orange farve, hvilket får dem til at se lidt mere spændende ud – det er dog ikke helt så voldsomt som det grønne! Sammen med guleroden blev der tilsat hytteost, og forskellige meltyper (som man sagtens kan skifte ud hvis ikke man har dem alle). Der bliver ofte tilsat revet gulerod i opskrifter, men vi tror at puréen er med til at gøre dem lidt mere svampet. Man kan sagtens tilføje mere puré hvis man ønsker kraftigere smag, men så skal der nedjusteres i vand mængden :-)

Læs mere