Vi er blevet fan af grøn dej, efter et forsøg med spinat i pizzadejen! Det er som om det bliver lidt sjovere at spise brød når det er grønt! Denne her gang blev der lavet ganske almindelige brød formet som fine stjerner og knuder. De nuttede brød blev nydt til en omgang oksekøds/rødbede lasagne med søde piger til madklub i sidste uge. For at gøre brødene lidt mere spændende penslede vi dem med smeltet smør, der var blandet med masser af hvidløg! På toppen dryssede vi med hakkede solsikkekerner og sesamfrø. Dog røg der næsten flere af på tallerknen og gulvet end der rent faktisk kom ind i munden (UPS!), så det er ikke et must! De boller, der var til overs puttede vi i fryseren – så var der også lidt til madpakken. Mængden af spinat i opskriften kan sagtens justeres, eller erstattes med f.eks. rødbeder, gulerod eller kartoffel. Tilsæt det enten revet eller varm det op og blend det til en tyk pure! Hvis bare det rives i skal der muligvis lidt mere vand i, da det som pure fungerer som en del af væsken.
Brød
Lækre, chewy pandekager, der bare egner sig super godt til en mexikans pandekage eller en omgang durumrulle/kebab. Dejen består blot af vand, mel, salt og lidt olie – der er altså ingen hæve tid, hvorfor de snildt lige kan bikses sammen inden aftenens måltid. Rul dem så tyndt ud som muligt, så bobler de nemmere op på panden og får det her ægte “mad-pandekage look”. Vi lavede dem til frokost søndag og spiste de sidste til aftensmad i går med grøntsager og en kødblanding. Mad-pandekager er altid en god ret, hvis man skal have tømt lidt ud i køleskabet, fordi man bare kan blande alt i. Man behøver selvfølgelig ikke at lave dem som en pandekage, for man kan også sagtens spise dem som tilbehør til en lækker salat eller en god steg.
Små rugstykker med morbær og abrikoser er også blevet afprøvet her i køkkenet efter vores succes med rugstykker og chokolade. De er mindst ligeså gode, lækre svampede med lidt sødt at tykke i. Morbær er små bær der ligner lidt brombær og smager lidt rosin/karamel agtigt. Vi bruger dem også som drys på morgenmaden! De her “scones” har som sådan ikke noget med scones at gøre, vi synes bare formen minder lidt om, så nu kalder vi dem scones ;-)!! Hele dagen i dag skal tilbringes på arbejde og det skal dagen i morgen faktisk også. Vi håber i får en dejlig weekend :-)
De her rugstykker kan vi ikke selv tage æren for, da det faktisk var en sød læser der tippede os om det. Ideén med at komme chokolade i en sund rugbolle var noget, som vi blev nød til at prøve. Og faktisk har vi hørt om dem før bl.a. fra lagkagehuset, men aldrig overvejet, at de selv kunne blive lavet.. Nøj hvor er det godt, specielt med lidt smør på. Helt perfekt som en lille eftermiddagssnack efter en lang dag i skolen, eller en som en lille hapser med i madpakken. Vi har brugt opskriften på de rugboller vi plejer at lave, dog undladt øl og i stedet tilføjet en god portion chokolade :-) Formen på bollerne bestemmer man selv, vi har valgt at lave dem aflange – så for det mere funktionen som “en hapser”. På toppen har vi pyntet med græskarkerner.
De her sigteboller, er de boller der bliver bagt oftest herhjemme lige for tiden. De er nemme lige at bikse sammen, da de ikke kræver at hænderne skal i dejen og det hele kan blive rørt sammen med en træske. Hvis man husker at få vendt nok luft ind i bollerne når de skal formes (her skal man bruge hænderne) hæver de flot op mens de er i ovnen. Fold bollerne som du har lyst, vi lavede dem runde Der er kun sigtemel og fuldkornsmel i bollerne, men hvis man vil, kan man sagtens erstatte lidt af sigtemelet med hvedemel eller fx grahamsmel. På toppen dryssede vi med mel og her kan man også tilføje forskellige kerner som solsikke- og græskarkerner. Vi bruger dem både som weekend-boller og som madpakke-boller – de fungerer skide godt til begge ting :-)
Vi har efterhånden kommet med flere forskellige udgaver af rugboller her på bloggen; rugboller med honning og en udgave med surdej. De her er hverken med surdej eller honning, men en anden ingrediens, nemlig øl! Ideén kom lidt fra de klassiske rugbrød med maltøl, hvor vi i stedet tilsatte en ganske almindelig dåseøl, fordi maltøl ikke lige fandtes på vores lager ;-). De er dejlig svampede og selvom de er uden surdej er de mega gode og meget mættende. Vi sørger altid for at have et lager i fryseren så der altid er til madpakken. Tilsæt gerne lidt gulerødder eller squash og hvis I synes de er for “kernede”, så tilsæt færre kerner og evt. mere mel – konsistensen skal være godt klistret og hård at røre.
Christine og jeg er begge startet i skole igen. For at gøre madpakken ekstra lækker, lavede vi disse muffins med rødbede og pastinak. De er smadder gode og virkelig nemme lige at tø op om morgenen, så man kan få en med i madpakken. Vi er sikre på, at de vil være et hit ved mange børn. Hvis man har “mini” muffins-forme, vil man sagtens kunne lave dem heri også – vi har kun normal størrelse, så det var det vi brugte. Muffins’ne er på ingen måde tøre og rødbeden og pastinakken giver dem en god anderledes smag. Vi har også prøvet dem som en snack til eftermiddag med lidt smør på, og der kan de bestemt også bruges. Hvis man ikke lige har rødbede eller pastinak i sit køleskab, kan man sagtens prøve med squash, gulerød, jordskokker eller kartofler. Udover madpakken kan de også sagtens bruges til en suppe eller som tilbehør til en lækker salat.


Så fik vi endelig prøvet det berømte grydebrød, også kaldet verdens bedste brød! Faktisk er det ikke helt første gang, for vi har prøvet at lave det hjemme ved vores forældre, med vores mor – men det var første gang i lejligheden ;-)! Vi har ikke selv nogen støbejernsgryde, så vi lånte vores forældres. Vores låg havde en gummi-dut på sig, så vi brugte i stedet vores pizzasten som låg, det virkede helt fin. Det bedste ved brødet er helt klart skorpen, som bare er så lækker og sprød. Brødet blev lavet ud fra denne opskrift, hvor der blev ændret lidt. Vi føjede bl.a forskellige hakkede urter til toppen af brødet, da vi skulle bruge det til vores gullasch. Har i prøvet at lave grydebrød, med noget sjovt i brødet eller på toppen!? :-)

Vi er kæmpe fan af hjemmebagt rugbrød. I lang tid har vi også været kæmpe fan af hjemmebagt rugbrød med surdej. Desværre var vores surdej død – eller faktisk slet ikke død – men vi havde i fald ikke lyst til at bruge den. Det var som om der var noget på overfladen, som ikke plejede at være der – AD! Den blev hældt i vasken og siden har vi ikke haft overskud til at starte på en ny.
Da vi i løbet af ugen fik lyst til at bage rudbrød, var betingelsen derfor at det blev uden surdej. Rugbrødet blev lavet ud fra en blanding af opskriften vi har her på bloggen på rugbrød og fra Amos kogebog. Brødet blev super fint og vi synes faktisk ikke at man kan smage, at der ikke er surdej i :-)

Disse små knuder er perfekte suppebrød! De er bløde i det og lidt fedtede på toppen. Det er en almindelig bolledej jeg har brugt, og på toppen kom der en blanding af smeltet smør, tørret basilikum og hvidløg. Inspirationen er fundet på foodgawker, hvor jeg nok bruger lidt for meget af min tid :-)! Udover suppe kan brødene også bruges til en god salat eller lasagne. Man kan altid krydder med andet på toppen, fx ost! Lige en lille opdatering fra Christine, så I også kan følge lidt med i hendes liv. I weekenden nåede hun toppen af Kilimanjaro, og jeg kan forestille mig – som hun skrev – at det var helt fantastisk flot! I denne uge går turen mod Zanzibar hvor der bliver tid til at slappe lidt af. Jeg er ret misundelig, specielt når vejret er så koldt, blæseligt og regnfuldt som nu.






