Vi har ramt oktober og det er for alvor ved at blive ægte suppevejr. Vi elsker suppe og glæder os altid til “sæsonen” starter, hvis man kan sige sådan. Vi spiser ikke rigtig suppe i løbet af sommeren, men vi laver nu alligevel nogen gange nogle af de kolde udgaver, f.eks. med agurk og avocado, den klassiske gazpacho eller en med vandmelon.
Vi fik i mandags en klassisk kartoffel/porresuppe og har for nyligt også fået denne her supper med masser af skønne rodfrugter. Hvis man vil, kan man også lave den til en ren gulerods eller f.eks. rødbedesuppe, det sker der slet ikke noget ved. Vi toppede suppen med creme fraiche og serverede et lækker foccacia til. For os er brødet altid en vigtigt ingrediens og hvis det virkelig skal være luksus laver vi nogle med lækkert fyld, som f.eks, de her med mascarpone.








