Brunch –
Browsing Category

Brunch

Brunch, Morgenmad

BAGT GRANOLA MED BROMBÆR/SKYR TOPPING

Sponsoreret indlæg

AXA er kommet med to nye SIMPLY GREAT produkter, som vi har været så heldige at få ind af døren. Det er to granola’er, og da vi elsker granola, var det et “ja-tak” herfra med det samme. Begge granola’er er sukkerfrie, hvilket passer os fint, da vi ofte synes at de kan blive lidt for søde. Derudover så egner det sig også bedre til en hverdagsmorgenmad og ikke kun luksus i weekenderne ;-). I kan se mere om de to varianter her. Den ene af de to varianter er en kakao udgave med mandler og blåbær, og den anden er en udgave med hasselnødder, cashewnødder og græskarkerner – begge er virkelig lækre, men vores favorit er nok udgaven med cashewnødder.

Vi fik til opgave at lave en opskrift med granola’en og har prøvet at holde den i den “sundere” stil, nu da granola’en er uden tilsat sukker :-). Vi har længe gerne ville prøve os med en sukkerfri marmelade lavet på chiafrø og sammen med granoalen lavede vi en varm morgenmad, hvor vi blandede granola’en med banan og hindbær og bagte den i oven. På toppen kom vi skyr blandet brombærmarmelade lavet på chiafrø.

Vi spiser næsten altid morgenmad på arbejdet i hverdagen, så i weekenden prøver vi at lave en lidt mere luksus agtig morgenmad. Til de morgener er denne her bagte granola med skyr og brombærmarmelade virkelig perfekt.

De to granola’er kan selvfølgelig også sagtens spises helt simpelt med mælk eller bruges som topping på skyr eller yoghurt.

Læs mere

Bagværk, Brunch, Morgenmad, Sundere alternativer

4 FORSLAG TIL SKØN OG MÆTTENDE MORGENMAD

Morgenmad er et af dagens vigtigste måltider og sådan har vores kroppe det faktisk også. Vi kan ikke fungere ordentligt uden morgenmad, hvilket jo handler helt vildt meget om vane.

I hverdagene er vores morgenmad ikke specielt spændende – det er ofte en skål hjemmelavet musli med mælk. Men i weekenderne plejer vi ofte at gøre lidt mere ud af det. I lørdags blev det f.eks. til en chiagrød med masser af lækker topping, som i kan se og finde opskrift på, på vores instagram profil @twinfood.

For at give jer lidt inspiration til både hverdags- og weekendmorgenerne har vi her samlet 4 forskellige forslag til en skøn morgenmad lige efter vores smag. Hvad spiser i normalt til morgenmad? Læs mere

Brunch, Fisk, Forret, Pandekager

RØDBEDEBLINIS MED STENBIDERROGN

Sæsonen for stenbiderrogn synger på sidste vers, men da vi fik det så sent som i fredags mener vi ikke det er helt for sent med denne her opskrift. Og ellers kan den jo bare puttes i gemmerne til næste år.

Vi har i år prøvet at eksperimentere med den klassiske blinis og i stedet lavet en på rødbede. Det giver lidt anden smag og en super fin farve. Derudover har vi tilsat lidt revet citronskal til dejen, som giver et dejligt frisk pift. Vi serverede vores blinis helt traditionelt og som vi altid gør med masser af stenbiderrogn, finthakket rødløg og creme fraiche. Hvis man ønsker en opskrift på de klassiske blinis har vi en her.

Blinis kan bruges til et hav af ting og altså ikke kun stenbiderrogn. De er super fine til forret eller som snack til en drink, hvor man kan putte alt muligt lækkert ovenpå. F.eks. et stykke rødbedegravad laks,  urtegravad torsk eller en seafood salat. Læs mere

Brunch, Frokost, Morgenmad, Vegetar

PITA MED MASCARPONECREME OG ÆG

Vi har glædet os sådan til denne her Bededagsferie. Det er jo ikke længe siden vi havde en lang ferie i Indien og sjovt nok er det stadig tiltrængt med en forlænget weekend. Vi tager lige straks mod Sverige på venindetur og glæder os til masser af hygge og snak.

Forlænget weekend betyder også ekstra meget tid til hyggelige og langsomme morgener. Vi lavede en dejlig luksus morgenmad for et par weekender siden med et par af vores pitabrød. Vi havde fået det aftenen inden og havde dem derfor nogenlunde friske. De behøver ikke at være friske og kan også sagtens komme fra fryseren. Vi smurte dem med en crème af blandt andet mascarpone og toppede dem med et spejlæg.

Man kan egentlig tilføje lige hvad man vil og på den made lave en “pita-mad” med det man godt kan lide. Hvis man vil, kan man også efterbage dem i ovnen, så det bliver lidt mere en pitapizza. I øvrigt kan de også sagtens serveres til frokost. Læs mere

Bagværk, Brunch, Fisk, Forret, Pizza

KARTOFFELPIZZA MED STENBIDERROGN

Vi elsker stenbiderrogn og glæder os hvert år til sæsonen starter. Det er noget vi forbinder med sol, forår og specielt hyggelige middage hos vores mormor og morfar, hvor vi de seneste mange år har fået serveret stenbiderrogn. Hun elskede det mindst ligeså meget som os!

Vi ved at sæsonen er ved at være på sit sidste, men i får alligevel lige en opskrift her – den kan jo altid gemmes til næste år ;-) Vi har i denne her opskrift skiftet den klassiske blinis ud med en kartoffelpizza og det var simpelthen så lækkert! Pizzaen bliver bagt med tynde kartoffelskiver og når den kommer ud bliver den toppet med stenbiderrogn, creme fraiche, rødløg og urter – lidt ligesom man ville spise en klassisk blinis med stenbiderrogn. Vi har brugt gedeost, som ost på pizzaen, men den kan man sagtens udskifte med mozzarella eller anden mildere ost.

Pizzadejen er den grove fra vores pizzabog, Vi elsker pizza, men man kan sagtens kun bruge hvedemel, hvis man ønsker den helt hvid.

Hvis man synes at kartoffelpizza er lige voldsomt nok til stenbiderrogn, har vi også en opskrift på de klassiske blinis lige herLæs mere

Brunch, Morgenmad, Pandekager, Søde sager

PANDEKAGER (UDEN ÆG)

Efter en skøn aften/nat, hvor vi fejrede vores søde veninde, havde vi en morgen i morges, hvor vi havde lyst til en omgang pandekager. Vores køleskab var desværre ikke helt med på planen og vi manglede æg, som vi ellers altid plejer at putte i pandekager og som vi også altid plejer at have i køleskabet (typisk!). Til gengæld havde vi kærnemælk efter en omgang ostescones (som der desværre heller ikke var flere tilbage af) og det kunne vi heldigvis bruge!

Pandekagerne lavede vi som små finde buttede pandekager, hvor vi med kærnemælken brugte de helt klassiske ingredienser, bagepulver, vaniljepulver, sukker, mel og en anelse smeltet smør og resultatet blev overraskende godt! På toppen kom en sauce lavet på frosne hindbær, rabarber og en anelse sukker samt en omgang hakkede nødder.

Vi vil mene at de bedste pandekager er dem med æg (og vi har masser af bud lige her), men hvis man skal lave nogen uden er de her et rigtig godt bud. Så, hvis nogen skulle komme i samme situation som os og vil have pandekager men ingen æg, så frygt ikke! Læs mere

Brunch, Morgenmad

OVERNIGHT BANANA GRØD

Vi elsker morgenmad og sørger for at spise det hver morgen! I hverdagene er det en ganske almindelig portion hjemmelavet müsli med mælk, men i weekenderne bliver det ofte til en varm grød, som f.eks denne her med banan og chokolade, eller en portion overnight oats, nogengange med hindbær som denne her.

Igen i weekenden var der overnight grød på morgenmadsmenuen og vi prøvede denne her gang at eksperimentere med most banan for at give den lidt mere fylde og sødme. Det gik overraskende godt! Udover banan, er der i grøden kommet grovvalsede havregryn, vaniljepulver, chiafrø, mælk, skyr og en anelse honning. Om man bruger skyr eller en anden form for yoghurt/A38 er ikke så vigtigt. Det kan gøre lidt på konsistensen, men hvis man synes den om morgenen er for “tør”, kan man altid røre lidt mere i og på den måde gøre den mere flydende.

Vi toppede vores grød med banan i skiver, kokosflager og hakkede pistacienødder, men det kan man gøre lige som man vil. Læs mere

Bagværk, Brød, Brunch, Fisk, Frokost, Til madpakken

SPRØDE TUN PANINIER

Vi elsker at gøre lidt ekstra ud af vores frokoster i weekenderne og fik for et par uger siden lyst til panini. Det blev en lidt anderledes panini, da vi valgte at bruge filodej i stedet for normalt brød. Paninien fyldte vi med en lækker tunsalat, avocado og frisk mozzarella.

Filodej kan findes på frost i de fleste supermarkeder, men hvis man hellere vil bruge normalt brød kan man sagtens det. Vi synes det var lidt sjovt med filodej for det bliver meget sprødt og flager en smule, når man bider. Fyldet kan man selvfølgelig også variere som man vil. Det kunne f.eks. også være en laksesalat eller måske brie og chorizo.

Hvis man har filodej tilbage kan man bare putte det i fryseren og gemme det til en anden dag, hvor man har lyst til en sprød panini. Derudover kan det blandt andet bruges til samosas eller små filodejspakker. Læs mere

Brunch, Snacks, Tilbehør

SPRØD SNACK MED MOZZARELLA

Lige inden jul købte vi en ny æbleskivepande, som lige nåede at blive brugt et par gange, inden vi tog til Canada og fejrede jul. Vi Vi laver æbleskiver hver jul og i år prøvede vi nogle lidt andre end de traditionelle.

Vi kom på disse små nuttede kugler, som slet ikke er spor julet. Altså en glimrende undskyldning for at bruge sin æbleskivepande, selvom det ikke er jul ;-) I stedet for den lidt søde traditionelle æbleskive dej, prøvede vi med en dej med salt. I dejen kom vi også lidt forskellige urter (persille, dild og karse).

For at gøre kuglerne mere til en snack, kom vi en lille mozzarella kugle i midten, som smeltede lækkert mens kuglen blev bagt færdigt. Vi spiste dem selv som en snack, inden aftensmad, men tænker også at de kunne egne sig godt til et brunch bord eller til en lækker velkomstdrink. De smager bedst varme, så er osten smeltet i midten :-) De kan med fordel laves lidt inden servering og holdes varme i ovnen, helt ligesom med de søde æbleskiver. Læs mere

Bagværk, Brød, Brunch

OSTESCONES

I mandags landede Christine igen i København efter 3,5 uges ferie i Indien. Laura havde taget en halv arbejdsdag og overraskede med hentning i lufthavnen, da Christine landede! Det var skønt! Udover det, var det dejligt vejr, lidt koldt, men vi fik nydt en sandwich i solen på Værnedamsvej. Derudover havde vi jo masser af tid til at lave en lækker aftensmad og det var her vi fik lyst til at kaste os over scones. Faktisk er det ikke et særligt omfattende projekt, det lyder altid værre end det er.

Vi har tidligere lavet de klassiske med chokolade og nogle helt uden smag, men da vi gerne ville bruge dem som tilbehør til salat mente vi, at de ville blive perfekte med ost! Tirsdag serverede vi en græskarsuppe for vores far, hvor vi brugte dem som suppebrød – her var de også super lækre! Det er lidt sjovt med scones, for de bliver hurtigt lidt tørre og kedelige, hvis ikke man spiser dem på dagen, men man kan altså sagtens lige give dem en riste-tur på brødristeren og så er de faktisk som nybagte igen.

Vi nyder søndagen i sommerhus, hvor vi tog op i fredags. Det er skønt med afslapning, hygge og masser af lækker mad. Læs mere