Vi har ramt oktober og det er for alvor ved at blive ægte suppevejr. Vi elsker suppe og glæder os altid til “sæsonen” starter, hvis man kan sige sådan. Vi spiser ikke rigtig suppe i løbet af sommeren, men vi laver nu alligevel nogen gange nogle af de kolde udgaver, f.eks. med agurk og avocado, den klassiske gazpacho eller en med vandmelon.
Vi fik i mandags en klassisk kartoffel/porresuppe og har for nyligt også fået denne her supper med masser af skønne rodfrugter. Hvis man vil, kan man også lave den til en ren gulerods eller f.eks. rødbedesuppe, det sker der slet ikke noget ved. Vi toppede suppen med creme fraiche og serverede et lækker foccacia til. For os er brødet altid en vigtigt ingrediens og hvis det virkelig skal være luksus laver vi nogle med lækkert fyld, som f.eks, de her med mascarpone.
Ingredienser (3-4 personer)
1 løg
2 hvidløg
1.5 kg blandede rodfrugter (fx pastinak, gulerod, rødbede)
6 dl vand
1 dåse kokosmælk (400 ml)
saft fra 1/2-1 lime
1-2 tsk cayenne peber
Salt og peber
creme fraiche og lækkert brød til servering
- Hak løg og hvidløg og kom det i en stor gryde i lidt olie.
- Svits løg og hvidløg i et par minutter.
- Skæl alle rodfrugter og skær dem i mindre stykker
- Kom alle stykkerne op i gryden til løg og hvidløg og tilsæt vand
- Lad rodfrugterne koge i ca. 20 min til stykkerne er bløde (jo større stykker, jo længere tid tager det for stykkerne at blive helt bløde)
- Blend det hele til en ensartet suppe
- Tilsæt kokosmælk og bland det hele godt sammen (tilsæt evt. mere vand her, hvis man synes at suppen skal være tyndere)
- Smag suppen til med lime, cayenne peber, salt og peber
2 Kommentarer
Jeg er også helt oppe at køre over suppesæsonen rigtig er startet – det ser dejligt ud!
– A
Præcis! og tusind tak :)
Ha’ en skøn aften,