Rejse –
Browsing Category

Rejse

Anbefalinger, Rejse, Rejseguides

REJSEGUIDE // MALDIVERNE

Christine og hendes kæreste var i juli måned en uge på Maldiverne, og vi har i det her indlæg samlet forskellige fifs og tanker, som vi gjorde os inden og undervejs. Det er altså ikke en komplet guide til Maldiverne, men mere et indlæg med gode tips, der kan være rart at vide inden afgang. Hvis i selv har været afsted og ligger inde med andre gode tips, så smid dem endelig i kommentarfeltet, så vi er flere, der også kan få gavn af dem.

Vi havde en fuldstændig fantastisk tur, og hvis vi kunne, ville vi tage afsted igen i morgen. Det hele fungerede upåklageligt og alt levede fuldstændig op til de forventninger, vi havde inden afgang. Man ser jo de mest fantastiske billeder af hvide strande, vand-/strandvillaer samt solnedgange, og vi prøvede ikke at have for høje forventninger for ikke at blive skuffet. Men vi var meget overraskede – på den gode måde. Vi var bange for, at Maldiverne måske var lidt for hypet, men vi er enige i det hele – det er fantastisk, og vi vil anbefale alle at prøve det!!

Vi bookede hele vores tur separat, dvs. rejse og resort hver for sig. Indlægget her indeholder lidt omkring vores booking, selve rejsen, vores resort, mad og drikke, oplevelser, gode tips og et budget. Scroll endelig ned og læs med, hvor I synes, og hvis I har flere spørgsmål så skriv endelig, der er helt sikkert noget, vi har glemt.  Læs mere

Anbefalinger, Indisk, Mad oplevelser, Personligt, Rejse, Rejseguides

REJSEGUIDE // INDIEN: DELHI & AGRA (3 DAGE)

Vi er efterhånden ved at være landet igen i DK efter nogle skønne eventyr i Indien. Det er 3. gang Christine besøger landet, da hendes kæreste jo bor dernede, men første gang for Lauras vedkommende. Vi rejste rundt sammen i 2,5 uge med vores søde veninde og lidt med Christine’s kæreste også. Nogle helt fantastiske uger med de bedste oplevelser og minder for livet.

Vi vil rigtig gerne give jer nogle gode rejsetips til de steder, som vi har besøgt ligesom vi gjorde med vores rejseguide omkring Sri Lanka. Dog kan i også altid finde masser af rejseinspiration fra os på instagram under #twinfoodtravels. Vi har delt vores tur op i 3 dele og vil komme med vores rejseplaner og gode fifs, som i forhåbentlig kan bruge, hvis i skulle komme forbi samme steder som os. I må også meget gerne stille spørgsmål i kommentarfeltet, hvis der er noget vi har glemt eller hvis i vil høre om bestemte oplevelser. Vi har prøvet at tage så meget med som muligt, men det er ikke helt let altid at vide, hvad i gerne vil læse om.

Vi lavede, inden afrejse, for sjov en plan til os selv, som fulgte os rundt på vores ture. Der er flere, der har spurgt ind til den, og den kan laves med en gratis word template, der hedder “trip planner“. I kan også finde vores lige her, Indien rejseplan, som i selvfølgelig også gerne må bruge. Det skal lige siges at billederne bare er fundet på google. Det samme gælder kortet nedenfor, hvor vi har tegnet vores ture ind.

Første del af vores tur kan findes i blogindlægget her, som dækker vores tur til Delhi og Agra. Anden del af vores tur kommer til at dække Chennai, som er der hvor Christine’s kæreste bor og den sidste rejseguide bliver omkring vores lille rundtur i Kerala som er en delstat i det sydvestlige Indien. Indien er et kæmpe land og der er simpelthen så meget at se, så det vi har plukket ud er kun få ting af hvad man kan opleve i Indien. Turen passede os rigtig fint, da den både gav by, natur og strand. Vi brugte Chennai som base og tog vores ture ud herfra. Til både Delhi og Kerala fløj vi med IndiGo, der er et ganske udemærket og billigt indisk flyselskab.

I det her indlæg, får i også lige vores generelle fifs og tanker om at rejse i Indien. Det er vores oplevelser og erfaringer og det er jo ikke sikkert at alle oplever det ens, men her kan i forhåbentlig få en idé om landet. Om Indien generelt, skal det lige siges at indernes kultur ser folk med lys hud som højstatus. Man vil oftest blive tiltalt Ma’am og Sir og det skal man nok bare vende sig til selvom det kan være lidt mærkeligt i starten. De kan også hurtigt se at man er fremmed og det kommer også nogen gange til udtryk i deres priser. De ved at man har flere penge og vil i nogle tilfælde også prøve at få så meget ud af en som muligt. Ved mange turistattraktioner betaler man langt mere end de lokale, da man går under “foreigner” – det kan man ligeså godt vende sig til. Deres penge er indiske rupees, INR og de er egentlig ganske nemme at få til danske kroner, for det passer ca. med at man bare skal rykke kommaet en plads mod venstre. På langt de fleste råvarer er der stemplet en pris, som selvfølgelig er den man betaler – husk lige at tjekke at de ikke prøver med noget højere, når i skal betale ved kassen. Når ikke priserne er tydelige er det selvfølgelig svært at sige noget. Vores erfaring er at man ofte kan få prisen 20%-50% ned. Hvis de siger ja for hurtigt, ved man at man har betalt for meget ?. På restauranter og cafeer bliver der ofte lagt forskellige tax oveni. Den på alkohol kan i nogle tilfælde være meget høj og hvis man ikke vil ende med en meget høj regning er det en god ide at høre om dette på forhånd – det er også ofte nævnt i menukortet. I forhold til drikkepenge er der ikke nogen uskreven regel, så det kan man gøre helt som man vil – dette gælder også driver, hotelpersonale, osv. På restauranter og cafeer er det ofte dækket i regningen. Og så et sidste fif hav altid en håndsprit og en rulle toiletpapir med i tasken, der er mange offentlige toiletter, hvor der ikke er papir og så er det altså rart at have lidt selv.

Helt generelt om vores tur til Delhi og Agra, så havde vi på forhånd booket både driver og hotel. Efter flere ture rundt i Indien har vi erfaret at det, at have en privat driver er en stor hjælp og samtidig sparer man en masse tid, som ellers skulle være brugt på offentlig transport. Man kan bestemme helt selv hvad man vil se, hvor man skal stoppe og hvornår man vil videre. Dog skal man lige være opmærksom på at de ikke altid snakker vildt godt engelsk, så det er ofte meget korte simple samtaler, men så længe de tager en fra A til B er alt jo fint. Vi (3 piger) følte os ikke på noget tidspunkt utrygge. De kan også godt finde på at køre en til bestemte frokoststeder eller butikker (hvor de selv kan få en lille skilling), men der skal man bare være stædig og sige nej (medmindre man gerne vil). Man skal ikke få dårlig samvittighed, for man har jo trods alt selv betalt for turen. Mange besøger “The Golden Triangle”, som er Delhi, Agra og Jaipur – vi droppede Jaipur og koncentrerede det om Delhi og Agra. Vores højdepunkter på turen, som gjorde størst indtryk hos os var Humayun’s Toms, Taj Mahal, Agra Fort og Jama Masjid.

Vores driver bookede vi gennem et indisk rejsebureau, der hedder Indian Holiday, som vi faktisk har brugt til mange af de ture vi har booket i Indien. Det kan gå lidt op og ned med kvaliteten, men det plejer nu at fungere fint. Vi har ikke prøvet andre rejsebureauer, så hvis i har andre gode erfaringer må i meget gerne skrive dem i kommentarfeltet. Husk altid, når i har bedt om et tilbud, at bede om deres bedste tilbud – her plejer de at kunne skære lidt af prisen. Vi sørgede også altid for at lave en liste til bureauet med de ting vi gerne ville besøge, så vores driver var forberedt. Vi bookede vores hoteller selv, men det kan de også sagtens være behjælpelige med. Her er det dog en god idé at få specificeret hvilke hoteller de har booket, så man kan tjekke op med at pris og kvalitet passer.

Læs mere

Fritid, Rejse, Rejseguides

REJSEGUIDE // SRI LANKA PÅ 9 DAGE

Denne her rejseguide har været lidt længe undervejs, men nu er den endelig klar. Vi håber den kan hjælpe med gode tips til jeres rejse, hvis I skulle have lyst til at slå et smut forbi fantastiske Sri Lanka.

Vi har ikke gjort så meget i rejseguides før, men det er super smart, for man får virkelig noteret ting ned og så har man altid gode forslag ved hånden, som man hurtigt kan give videre. Derudover kan man også altid finde masser af rejsebilleder på vores instagram profil @twinfood – de følger rejsen lidt bedre! Udover instagram, hvor vi tit sørger for at tagge enten bestemte spisesteder eller hoteller, så vi selv kan huske de gode steder vi har været, så noterer vi også altid ned i vores rejsebøger, som vi har med undervejs. “*” tilføjer vi til det som er godt, som allerede står nævnt i bogen og herudover kommer der et par håndnoter oveni, hvis vi finder ting, der endnu ikke er nævnt.

Christine var forbi Sri Lanka tilbage i September 2017 med hendes kæreste, der det sidste halvandet år har været bosat i Indien. Sri Lanka er et fantastisk land og jeg vil anbefale alle at tage en tur dertil. Når man er vant til Indien, kaos og skrald er det fantastisk at komme til Sri Lanka, som jeg oplevede som et meget fredeligt land, søde mennesker og den smukkeste natur. Vi rejste ud fra Chennai og havde kun lige 9 dages ferie, så turen blev planlagt godt, så vi kom omkring lige netop det vi gerne ville. Turen blev derfor også kun koncentereret om den kvarte del af Sri lanka der ligger mod syd/vest. Jeg har prøvet, ved hjælp af et udsnit fra Google Maps at tegne vores tur nedenfor. Man kan sagtens udvide turen til at dække mere af Sri Lanka, men det her er en fin lille rundtur, som man altså kan klare på 9 dage. Der er både lidt by, natur og strand.

En af de ting, som vi havde stor glæde ved, var at vi havde booket en driver på forhånd, som samlede os op i lufthavnen og tog os den tur, som vi havde planlagt. Han var, inden vi ankom, også blevet informeret omkring vores tur. Man kan godt få selskaber til selv at arrangere hele turen, men vi bookede alle overnatninger selv og brugte kun vores driver til at komme fra A til B. Der er dog en ting, som man skal være opmærksom på, når man rejser rundt med driver og det er, at de selvfølgelig også skal have et sted at sove om natten. Nogle steder har driver accommodation og andre steder skal man booke det ved siden af.

Der kan på Sri Lanka, specielt oppe i bjergene inde i landet, være ret koldt om aftenen, så husk et par lange bukser og en tyk trøje, selvom det virker tosset med de høje dagstemperaturer. Vi rejste i lavsæsonen, som også er kendt for at have dårligere vejr, men vi var super heldige og oplevede ikke meget regn, så vær’ ikke så nervøs, der skal nok være noget sol.

Hvis i ligger inde med spørgsmål eller selv har nogle fif/tips til Sri Lanka, så skriv endelig i kommentarfeltet.

Om præcis en måned lander vi i Indien til nye eventyr og her skal Laura og en veninde med under armen. Christine har i løbet af det sidste 1,5 år været der 2 gange, men landet er så enormt at der altid er noget nyt at se. Vi har planer om Taj Mahal, Kerala og området omkring Chennai, så hvis i ligger inde med tips til disse steder hører vi dem meget gerne.

Og en lille service meddelse, vi har ikke fået nogle penge for at skrive noget af det her, men vi har sat navne ind på de steder, som vi har besøgt, som vi synes var noget værd og som vi vil anbefale til andre.

Forbrug på turen er blevet efterspurgt og vores overordnede udgifter er nu blevet tilføjet nederst i indlægget.

Læs mere