SPRØD SNACK MED MOZZARELLA –
Brunch, Snacks, Tilbehør

SPRØD SNACK MED MOZZARELLA

Lige inden jul købte vi en ny æbleskivepande, som lige nåede at blive brugt et par gange, inden vi tog til Canada og fejrede jul. Vi Vi laver æbleskiver hver jul og i år prøvede vi nogle lidt andre end de traditionelle.

Vi kom på disse små nuttede kugler, som slet ikke er spor julet. Altså en glimrende undskyldning for at bruge sin æbleskivepande, selvom det ikke er jul ;-) I stedet for den lidt søde traditionelle æbleskive dej, prøvede vi med en dej med salt. I dejen kom vi også lidt forskellige urter (persille, dild og karse).

For at gøre kuglerne mere til en snack, kom vi en lille mozzarella kugle i midten, som smeltede lækkert mens kuglen blev bagt færdigt. Vi spiste dem selv som en snack, inden aftensmad, men tænker også at de kunne egne sig godt til et brunch bord eller til en lækker velkomstdrink. De smager bedst varme, så er osten smeltet i midten :-) De kan med fordel laves lidt inden servering og holdes varme i ovnen, helt ligesom med de søde æbleskiver.

 

Ingredienser (ca. 12 stk.)

200 ml kærnemælk

40 g ølandshvedemel (eller andet groft mel)

75 g hvedemel

1 æg (delt i hvide og blomme)

1/2 tsk natron

1/2 tsk salt

1/2 hakket urter (fx persille, dild og karse)

Skal fra 1/2 citron

1 spsk grov sennep

Ca. 12 mozzarellakugler (vi købte en bøtte med 125 gram, der er rigeligt)

  1. Bland kærnemælk med ølandshvedemel og hvedemel
  2. Tilsæt æggeblomme, natron og salt
  3. Rør dejen godt, så der ingen klumper er i og tilsæt de hakkede urter, citronskal og sennep
  4. Pisk æggehviden stiv og vend den forsigtigt i dejen
  5. Hæld dejen i en æbleskive pande med lidt fedtstof og lad dem blive gyldne. Vend forsigtigt skiverne halvvejs og kom en mozzarellakugle ind i dejen. Fyld derefter op med mere dej og vend den igen rundt når siderne slipper og er gyldne.
  6. Vend kuglerne et par gange rundt og vær sikker på at de er gylden over det hele
  7. Servér dem i et fad med et glas bobler eller en lækker drink

tidligere indlæg næste indlæg

2 Kommentarer

  • Reply Johanne 18 januar, 2018 at 15:10

    Hei! Dette ser supergodt ut, men har dere et forslag til hvordan man kan lage de hvis man ikke har en æbleskivpande? :)

    • Reply Twin Food 20 januar, 2018 at 16:31

      Tusind tak!! for at få dem helt runde og fine er det desværre nødvendigt med en æbleskivepande :-)!

    Skriv en kommentar