- Side 70
Kød, Nemme hverdags retter

TORTILLA LASAGNE MED RØDBEDE OG OKSEKØD

rto4

rtor1

En ny udgave af den ellers så lækre klassiske lasagne, der bestemt godt kan bruges de dage hvor man mangler lidt tid. Fyldet består af rødbeder, der er blendet til en puré og derefter blandet med oksekød og lidt krydderrier. Som lasagne plader har vi brugt tortilla pandekager, ligesom i denne her med kylling. Det gode ved pandekagerne er at lasagnen maks behøver 20 min. i ovnen, før den er bagt færdig. De virker præcis ligesom lasagneplader og er ligeså lækre cremede. I mellem lagene blev der udover tortillas og rødbede/oksekød også hældt lidt mornay sauce samt drysset med snack peber. Vi bagte vores i en pande, men brug gerne et ovnfast fad. Efter vores mening er lasagne ofte bedst dagen efter, når den rigtig har sat sig – hvor den sagtens kan spises kold. Det samme gælder denne, der nemt kan nydes på madpakken dagen efter – det blev den gjort her :-)! Hvis man er vegetar kan man undlade oksekød og bruge 2 store rødbeder i stedet til fyldet!

Læs mere

No bake, Snacks, Søde sager

WANNABE SPACE – KIKS MED KARAMEL OG CHOKOLADE

Ej altså… kan I også huske de kikse/chokolade kager man kunne købe for en 10-15 år siden, da man gik i folkeskole!? Space hed de og hvor smagte de bare mega godt. Det passede lige med at man for en 20’er kunne købe 4 i mælkebøtten (det hed vores “kantine” i folkeskolen – super mystisk navn egentlig!) og dele med sine skolekammerater – i dag ville den sikkert mindst koste 10 kr.. Hvad der blev af den ved vi ikke, men vi ved at da vi gik ud i 9. klasse var den væk (måske den var for usund). Dog har vi hørt fra en Instagram følger at de er fra Holland!! Siden har den nogen gange været et stort samtale emne og den anden dag ville vi simpelthen prøve at gøre kunsten efter. Den smager ikke helt ligeså godt som dengang man rendte rundt i skolegården, sjippede, legede dåse eller spillede mur, men god vil vi nu stadig sige den er! Digestive fuldkornskiks er smurt med en god omgang hjemmelavet karamel (man må ikke være for fedtet med karamellen ;-)) og derefter overtrukket med chokolade. En lækker syndig kiks, der kan medbringes på madpakken, spises til kaffen eller som forkælelse til en aftensnack. Hvis man lader dem ligge i køleskabet en dag bliver kiksen lidt blødere, det synes vi gør dem ekstra lækre!

Læs mere

Desserter, No bake, Snacks, Søde sager

BANANTRØFLER

Når vi har grøntsager eller frugter, som vi godt kan se snart skal prøves, går vi ofte i tænke boks. Disse små banantrøfler blev lavet udfra et par meget overmodne bananer. Der er kun 3 ingredienser i og det er banan (selvfølgelig), kakaopulver og mørk chokolade. For at få en mere fast konsistens tilsatte vi smeltet mørk chokolade. På toppen blev der pyntet med frysetørrede hindbær og kakaonibs. De er smadder gode til en snack efter aftensmad, og så er de jo slet ikke så usunde som de ser ud – hoveddelen er trods alt banan ;-) De kan opbevares både i fryseren eller køleskabet. Vi foretrækker at have dem i køleskabet, da man godt kan få noget af nogen isninger i tænderne hvis de står i fryseren – men så er de til gengæld heller ikke ligeså bløde som fra køleskabet.

Læs mere

Bagværk, Frokost, Pizza, Til madpakken

MINI PIZZAER MED GRØN BUND

Disse mini pizzaer blev lavet til madpakken, tænkt til de tider sidst på dagen hvor man er ved at gå helt kold. For at gøre dem ekstra ‘sunde’ og sjove kom vi spinat i dejen. Det er ikke noget vi har prøvet før, så det var lidt et eksperiment. Vi blendede kogt spinat til en helt fin masse og tilsætte den til dejen som erstatning for noget vand. Det gav en super flot farve, som må gøre at man kan få flere små børn til at spise dem ;-) Desværre går lidt af den flotte grønne farve af når de bages, men måske det bare kræver lidt mere spinat. Smagen af spinat var ikke kraftig og det er der nok nogen, som vil være glade for. I stedet for tomatsauce kom vi ricotta på bunden og derefter et par skiver serrano skinke inden de blev bagt ved høj varme i ovnen. De er super gode at have liggende i fryseren, så man lige kan snuppe en, når man har brug for lidt mere energi :-)

Læs mere

Kød, Pandekager

MODERNE PARISERBØF

Den gode danske klassiske pariserbøf på toastbrød med kapers, peberrod, løg, rødbeder og æggeblomme kan næsten kun falde i god smag hos enhver (udover vegetarer selvfølgelig ;-)). Her er en nyfortolket udgave af pariserbøffen a la Twin food. Det er sjældent, der kommer bøffer på bloggen, så det synes vi var ved at være tiltrængt, så er der også lidt til mændene ;-). Toastbrødet og rødbederne er blevet udskiftet med en rødbede pandekage, og æggeblommen med et pocheret æg. Det er første gang vi har prøvet at lave et pocheret æg og hvis vi selv skal sige det, gik det faktisk ret godt! Derudover har vi tilsat de traditionelle ting som peberrod, rødløg samt kapers og piftet den lidt op med en smule salat blade. Rødbedepandekagerne kan sagtens bruges til andet. Man kan fx. lave dem lidt større og bruge dem som madpandekager.

Læs mere

Morgenmad, Pandekager

BANANPANDEKAGER – NU MED ÆBLE OG KAKAO

I kommentarfeltet til bananpandekager med nutella, var der en sød læser, som skrev, at man også kan rive et æble i dejen for at give pandekagerne mere syrlighed. Det skulle prøves og det blev det hermed gjort i en ny udgave af bananpandekagerne, hvor der udover et revet æble også blev tilsat kakaopulver. Kakaopulver gør både pandekagerne mørke, men giver dem også en dejlig smag af kakao. De kan hurtigt mikses sammen og er en perfekt måde at slutte påsken af på – vi kunne hvert fald snildt have spist et par stykker af disse til morgenmad! Hvor er det egentlig rart at uret blev sat frem i går. Det betyder nemlig at man ikke skal stresse særlig meget mere, hvis man skal nå at tage billeder i naturligt lys – nu bliver det først rigtig mørkt omkring kl. 20! I løbet af vinteren har vi nogen gange lavet aftensmad kl 15, bare for at kunne få tage billede i dagslys – det behøver vi hvert fald ikke nu :-)! Der sidder sikkert en del derude, som er lige så glade for det som os!

Læs mere

Twin food i måneder

TWIN FOOD I MARTS

Hjemmelavet chips – Chokolade dulce de leche – Pie med cremet fyld – Påskeæg med karamel

Peberfrugt/aubergine tapanade – Aubergine/peberfrugt rulle – No bake oreo tærter – Sprød rulle med nutella og banan

Bananpandekager med nutella – Pulled pork

Snack blanding vendt i kakao og lakrids – Hjemmelavede pandekager – Grøn drik – Forårsruller med rødkål og feta

Ris med kylling i peanutbutter sauce – Pizza med cream cheese og kylling – Hjemmelavede oreos – Pasta med tuncreme

Cremet gulerodssuppe – Gedeost bruschetta – Små ægge-pandekager med feta – Tærte med rødbede og feta

Bagt musli med banan og hindbær – Jordbær tiramisu – Cremet rådkålssalat – Bananis med peanutbutter og chokolade

Banan/karamel bidder – Coleslaw – Stegte rødspættefileter

 

Efter vi har skiftet domæne, har vi ikke fået rykket alle vores “Twin food i måneder” med over endnu. Det skyldes at der pludselig er et utal af links, som skal laves om til den nye blog. Det er selvfølgelig noget vi arbejder på!

Men indtil videre har I her et tilbageblik over alle opskrifterne der er blevet udgivet i marts :-)

 

Vi håber I nyder påskedagene og får en masse god mad. Vi har fri dag og i morgen hvor den skal stå på eksamenslæsning – og så bliver der nok også tid til lidt god mad indimellem.

 

– Laura og Christine

Bagværk, Morgenmad

BAGT MUSLI MED BANAN OG HINDBÆR

Vores morgenmad består ofte af müsli med mælk og forskellig frugt på toppen som fx. æble, hindbær, blåbær og/eller banan. Selvom vi spiser det hver morgen, er vi faktisk ikke blevet trætte af det endnu – morgenmaden er simpelthen vores yndlingsmåltid :-)! Det sker nogen gange at mælken bliver udskiftet med yoghurt eller skyr.

For at prøve lidt nyt, for en gangsskyld, prøvede vi at bage müslien i ovnen med en mælke-ægge masse. Derudover kom vi bananer og hindbær i bunden og på toppen. Det minder egentlig om havregrød, udover at den bliver mere fast i det og næsten kan skæres ud som en kage. Lige som havregrød passer den sig selv det meste af tiden og kan derfor sagtens laves en morgen, hvor man gør sig klar imens den er i ovnen. Banan og hindbær kan sagtens udskiftes med fx. blåbær eller jordbær.

Hvis ikke man har lidt müsli ved hånden kan den sagtens udskiftes med havregryn, den skal nok have en smule længere i ovnen og hvis man vil have den ekstra lækker så bland den evt. med lidt kerner og kokos.

Læs mere

Fisk, Nemme hverdags retter, Pasta

PASTA MED TUNCREME

Dette er en super nem og smagfuld ret, der kan laves på meget korttid. Den egner sig derfor perfekt til de dage, det kniber med at nå aftensmad til en ordentlig tid. Retten er simpel og består bare at pasta med en tuncreme. Tuncremen er lavet på ricotta, tun, lidt hakkede kapers og citronsaft. Hvis man har andre spændende ting i køleskabet som fx. radiser eller snack peber kan det sagtens kommes i cremen også. Noget af ricottaen kan erstattes med fx græsk yoghurt eller creme fraiche (9%), det vil gøre cremen lidt mere fedtfattig. Vi håber I nyder påsken! Her i Aarhus er det begyndt at sne igen, lidt mystisk når vejret faktisk var ret flot i går ed en varmende sol. Dagen i dag skal gå med arbejde :-)

Læs mere

Forret, Snacks, Tilbehør, Vegetar

GEDEOST BRUSCHETTA

Disse små brød med gedeost og pesto blev nydt i weekenden i sommerhuset. Vi ville lave lidt ekstra til frokost, hvor de blev spist med bl.a karrysild og lun leverpostej. Vi har tidligere haft det lidt blandet med gedeost fordi smagen er meget kraftig, men sålænge vi får det i lidt små mængder er det super lækkert! Hvis man elsker gedeost, kan man sagtens putte mere på skiverne, vi ønskede bare ikke at smagen tog helt overhånd ;-). Hvis man vil lave den ekstra lækker kan man putte en skive serano skinke under gedeosten som bages med i ovnen. De små søde farvede blomster er fra vores arbejde og er fra en rød skovsyre – super fine til at pifte en ret lidt op. Inspirationen til denne bruschetta stammer også fra vores arbejde, hvor de bliver lavet med et stykke serrano skinke også. Snack’en er super lækker som en ekstra ret på påskebordet, som en lille forret, eller hvis der bare skal være lidt ekstra til et godt glas hvidvin :-)

Læs mere