Denne snack egner sig perfekt som en mellem-måltidssnack i løbet af dagen. Vi lavede og spiste dem en eftermiddag i løbet af ugen. Det tager ikke mere end 2 minutter at lave og vupti så har man en sød og lækker snack og lige så hurtig vupti, så er de væk igen ;-). Vi valgte at blande rosiner og mandler med kakao- og lakridspulver. Mængden af lakrids kan nemt varieres ift. hvor glad man er for smagen – det kan selvfølgelig også helt undlades. Til at blande det hele brugte vi en plastikpose, så var det meget nemt at få vendt det hele godt sammen. Snack’en fedter lidt på hænderne, så hvis man kan nøjes med at spise disse med tommel- og pegefingeren sviner det ikke nær så meget ;-) Det er muligt det også ville være lækkert at vende rosiner og mandler i hindbærpulver. Vi vendte et par stykker i passionfrugtpulver. Det gav en mere syrlig smag og anderledes smag, som vi ikke helt kunne finde ud af om vi kunne lide – men denne med lakrids og kakao var et hit! For engangs skyld var sollyset ikke et problem, da de her billeder skulle tages. Solen har nemlig været fremme de sidste par dage i Aarhus, og det er så skønt. Det er endnu en dejlig morgen i dag med helt blå himmel!! Rigtig god fredag og weekend når I når dertil.
Ingredienser (til 2 pers.)
1/2 dl rosiner
1/2 dl mandler
1 tsk kakaopulver
1 tsk lakridspulver
- Hæld alle ingredienserne i en frysepose og ryst godt til alle mandler og rosiner har fået pulver på sig. Brug gerne andre tørrede frugter eller nødder!
- Spis :-)
3 Kommentarer
Mmh jeg har lige lavet en omgang- hvor er de lækre!! Men ja de giver lidt fedtede fingre :)
Det lyder godt, Line! Hehe ja, man kan vist ikke undgå at få fedtede fingre :-)
[…] Derudover gik vi lidt i koldskåls-mode, udover vandmelon spiser vi utrolig meget koldskål i sommervarmen. Den blev både nydt til frokost med banan og rugbrøds crunch og til dessert blendet med skyr, jordbær og lidt citron. En anden aftensnack vi nød var en skål med mandler, rugbrødscrunch, rosiner og abrikoser blandet med kakao og lakridspulver. […]