En omgang tzatziki går man altså aldrig galt i byen med, slet ikke med masser af hvidløg ;-). Her har vi lavet et lille twist til den klassiske og tilsat lidt hytteost, som vi synes gør den lidt mere cremet. Vi brugte den i en burger men kan faktisk spise det til næsten alt; kartofler, knasende brød, pasta, grøntsagsstænger eller i madpakken – og det bliver kun bedre af at stå lidt :-)! I dag har vores dejlige mor fødselsdag og dagen skal gå med at fejre hende :-) Selvom dronningen også har fødselsdag i dag, mener vi selvfølgelig at det er hende hele DK flager for i dag ;-) Vi startede hos vores forældre i morges med morgenvækning og fødselsdagsbord og skal derud til frokost med resten af familien og i aften på restaurant besøg! Vi håber i får en dejlig dag, her i Aarhus skinner solen dejligt!
Der var lidt aubergine kød tilovers fra de lækre fyldte auberginer, der lå i køleskabet og ventede på at blive brugt ved rette lejlighed. Vi brugte det til en lille dejlig dip, hvor auberginen blev blendet med hvidløg, creme fraiche og lidt olie.
Dip er altid godt til alverdens ting; smørrelse i sandwich, til små knasende hapsere som forret eller til salat/kartofler. Vores blev brugt på en lidt anderledes pizza, hvor det fungerede som smørrelse på bunden. Et super lækkert alternativ til den klassiske tomatsauce, der varmt kan anbefales at man prøver. Resterne blev spist i løbet af få dage og brugt som smørrelse i madpakken.
Hvis man ønsker et lille twist, kan man blende peberfrugter med i dippen, ligesom vi har gjort her.
Denne kage minder meget om en vi har lavet før, nemlig denne chokolade kage uden æg. Det er en kage der egner sig godt til de dage, hvor man lige pludselig gerne vil bage en kage, men ikke har æg i køleskabet. Selvfølgelig kan man altid lige gå til naboen og høre om man kan låne et æg, men hvis ikke man vil det – skader det på ingen måde denne kage, at der ikke er æg i. Folk med mælke-allergi kan også være med på denne kage, da fedtstoffet der tilsættes er olie og man kan tilsætte vand i stedet for mælk! I denne udgave af kagen har vi valgt at komme hakkede twix på toppen, her kan man komme alt muligt på i stedet som marsbars, bounty’s eller fx oreos ;-)
I løbet af ugen har vi igen haft gang i projekt pulled pork, og hvor er det altså bare lige lækkert hver gang. Der var en forholdsvis stor portion tilbage og eftersom vi erfarede sidste gang at det smager mindst ligeså godt dagen ville vi prøve at bruge kødet i en ny “ret”. Det blev til nogle crispy forårsruller med pulled pork og lidt salat blade. Til rullerne serverede vi coleslaw (ligesom man gør til pulled pork) og barbecue sauce som dressing. Det var bestemt ingen dårlig idé at forsøge med pulled pork i en sprød rulle, kun en lækker måde at få brugt resterne på. Hvis I har andre kød rester kan de også sagtens bruges i forårsruller, da det selvfølgelig er ret voldsomt at lave pulled port kun til de her ruller. Det er blot en inspiration til hvad man kan bruge sine pulled pork (eller andre kød) rester til dagen efter i stadig spændende- og lækker mad. Derudover er det også en lækker hapser at have med på madpakken!

Efter vores bud på de bedste cookies har vi tilladt os og eksperimentere lidt. Faktisk var det et ret sikkert valg, da den ingrediens vi valgte at tilføje er en af vores yndlingsingredienser i køkkenet – OREOS!! Jep, dem går man altså aldrig galt i byen af. en rigtig luksus cookie, som både indeholder oreos, hakket chokolade og hakkede nødder! Hvis man har fulgt med på bloggen et stykke tid, er man vidst ikke i tvivl om at vi bare elsker dem med alt det forskellige vi har lavet; oreo tærte, oreo/skumfidus bidder, bidder med peanuts og lakrids, påskeæg og en masse masse andre ting.. Vi håber ikke I er blevet trætte af dem for her kommer altså endnu en opskrift ;-)! Cookies’ne er efter den oprindelige opskrift hvor vi blot har tilføjet lidt hakkede oreos og så har vi ikke kommet æg i. Ingen æg i opskriften skyldes meget simpelt, at vi ikke havde nogen i køleskabet – i stedet tilsætte vi mælk. Måske det bliver en ny lækker sag vi tilføjer næste gang! Nu er det snart weekend – vi glæder os, og vi håber i får en dejlig (og forhåbentlig lidt solrig) en af slagsen!
En meget simpel hverdags ret, hvor blot aubergine og ens yndlings fyld er nødvendigt. To “rå” auberginer udhules og fyldes med varmt fyld af aubergine, oksekød, løg, hvidløg, feta og masser af krydderrier. Dog brugte vi kun aubergine kødet fra den ene aubergine (og gemte resten i køleskabet), da der ellers havde været for meget fyld. De kan sagtens laves vegetariske ved kun at benytte aubergine kødet som fyld og fx tilsætte svampe, peberfrugt og forskellige rodfrugter. Det er også muligt at tilføje andet fyld end oksekød, f.eks. svinekød, kylling eller andre kødrester fra køleskabet/fryseren. Til forkælelse kan man drysse med lidt revet parmesanost inden de bages i ovnen. Til auberginerne spiste vi ovnbagte kartofler og lidt salat.
Vi er blevet fan af grøn dej, efter et forsøg med spinat i pizzadejen! Det er som om det bliver lidt sjovere at spise brød når det er grønt! Denne her gang blev der lavet ganske almindelige brød formet som fine stjerner og knuder. De nuttede brød blev nydt til en omgang oksekøds/rødbede lasagne med søde piger til madklub i sidste uge. For at gøre brødene lidt mere spændende penslede vi dem med smeltet smør, der var blandet med masser af hvidløg! På toppen dryssede vi med hakkede solsikkekerner og sesamfrø. Dog røg der næsten flere af på tallerknen og gulvet end der rent faktisk kom ind i munden (UPS!), så det er ikke et must! De boller, der var til overs puttede vi i fryseren – så var der også lidt til madpakken. Mængden af spinat i opskriften kan sagtens justeres, eller erstattes med f.eks. rødbeder, gulerod eller kartoffel. Tilsæt det enten revet eller varm det op og blend det til en tyk pure! Hvis bare det rives i skal der muligvis lidt mere vand i, da det som pure fungerer som en del af væsken.
Crumble er i vores øjne en af de letteste kager man kan lave, som samtidig smager helt fantastisk! Det er specielt en kage der egner sig godt til høj solskin, fordi den vi synes den er så sommerlig. I denne crumble har vi valgt at komme blåbær og hindbær i, da det var hvad vi havde i fryseren, men crumbles kan laves med et utal af forskellige ting som fx pære, æble, nektariner, mango og rabarber :-) Kagen blev lavet til en aften, hvor vi skulle hjem at spise ved vores forældre. Det gode ved denne crumble er, at den er ret frisk pga. hindbær og blåbær og den ligger derfor ikke så tungt i maven. Vi serverede creme fraiche til, men en god vaniljeis vil heller ikke være dårligt ;-) Vi lavede en stor crumble, men opskriften vil nok række til 5-6 små crumbles, hvis man hellere vil lave dem i små portionsskåle. Hvis man laver dem små, skal de nok ikke have længere end ca. 15 min i ovnen!
Pizza.. pizza.. pizza… Mmmmmmm… Noget vi aldrig bliver trætte af, så det må i leve med kommer på bloggen i tide og utide ;-) Selvfølgelig ikke i samme udgave, men med de forskellige vi eksperimenterer med. Her har vi lavet en fuldkornspizza med fyld af tun blandet med ricotta, græsk yoghurt og kapers, der tilsidst er drysset med snack peber og blandede salatblade. Pizzaen har vi bagt på vores flittig brugte pizzasten – så bliver den så dejlig sprød. Hvis man bare sørger for at varme stenen nok op i forvejen, skal pizzaen ikke have meget mere end 10 min. Dette afhænger selvfølgelig af dejens tykkelse. Det er faktisk lidt forskelligt om vi har lyst til hel tynd sprød bund eller lidt tykkere og svampet bund. Denne her har vi lavet tynd og sprød – det var humøret til den dag ;-) Nu er foråret heldigvis på vej (det siger kalenderen hvert fald), hvilket også betyder lækre gril aftener, hvor vi helt sikkert skal grille pizzaer!
I forrige weekend blev disse pandekager lavet. Egentlig var vi lidt i tvivl om hvad vi skulle kalde dem, da de næsten er ligeså faste i det som en blød cookie. Det er dog ikke en usund cookie, men en morgenmads en af slagsen :-) De små pandekager eller cookies er lavet ud fra 1 mango, müsli og æg – på toppen kom vi blåbær. Mangoen blendede vi til en fin puré og sammen med æggene blev det til “det flydende” i massen. Mangoen kogte vi først op, hvorefter den blev blendet. Det gør altså ikke noget hvis mangoen er lidt hård, selvom vi synes smagen er bedre i de lidt mere modne. Müslien kan godt erstattes af havregryn og andre kerner, der lige er ristet hurtigt på panden. Kagerne er egentlig bare lavet som klatkager på et stykke bagepapir og derefter bagt i ovnen. Vi spiste dem til morgenmad med skyr og friske bær, men man vil sagtens kunne spise de små cookies som en eftermiddags- eller formiddagssnack.










