- Side 25
Snacks, Søde sager, Sundere alternativer

FLAPJACKS

 

flip-jack-med-ingefaer1

 

Det er så skønt, når der gemmer sig noget lækkert i køleskabet, eller skuffen, til de dage hvor man trænger til en lækker lille sag. Vi er rigtig gode til at spise søde sager, og prøver derfor også at gøre det med måde og samtidig erstatte de søde ting med nogle lidt sundere alternativer. De her flapjacks har vi blandt andet haft liggende i en periode og de er faktisk virkelig gode. Som et ekstra pift har vi prøvet at tilsætte tørret ingefær – det er fuldstændig valgfrit og kan sagtens undlades eller erstattes med andet tørret frugt. Vi prøvesmagte den tørrede ingefær inden og det smager væsentligt bedre, når det lige er blevet varmet. Den var meget stærkere end hvad vi lige havde regnet med ;) Barerne blev overhældt med lidt mørk chokolade, som jo kun gør dem endnu bedre :) Læs mere

Brunch, Morgenmad, Pandekager

BANANPANDEKAGER

banpk1

Da Laura og hendes kæreste rejste rundt i Thailand for lidt til siden, boede de på et resort, hvor man kunne få de bedste hjemmelavede pandekager. Det var pandekager fyldt med bananskiver. Det lyder simpelt, men bananskiverne i pandekagerne gør dem virkelig lækre og i vores optik ekstra snaskede. Derfor måtte vi selvfølgelig prøve selv. Bananpandekagerne blev lavet med vore normale opskrift på bananpandekager og på toppen kom der yderligere et par skiver banan. Vi synes godt at dejen kan drille lidt, men hvis man ikke laver pandekagerne for store, kan det være lettere at vende dem, uden at de går helt fra hinanden. Hvis man skal have luksus udgaven kan man prøve at komme lidt hakket chokolade i dejen- mums :-). Laura og hendes kæreste er på besøg hos Christine i Kbh i weekenden og vi har netop gang i sådan en lækker omgang til vores morgenhygge!! Læs mere

Brunch, Grød, Morgenmad

ØLLEBRØD-GRØD

øllegrød

Det er første gang, at vi har kastet os over at lave øllebrød, og denne her udgave vil vi nok mere kalde en øllebrød-grød. Vi har blandet en god portion havregryn i for at få den mere “grødet” og fast. Nogle af de få ting vi kan huske, vi ikke kunne lide som børn, var øllebrød – og derfor har vi næsten ikke turde at prøve igen. Vi fik det sommetider i børnehaven, og vi kunne simpelthen ikke fordrage det, og så syntes vi at det lugtede mærkeligt. Det har heldigvis ændret sig i dag, og vi var faktisk ret overrasket over denne her omgang øllebrød-grød :) Vi har toppet med en god klat skyr, honningristede hasselnødder og lidt blåbær. Efter vores mening kan grøden både spises til morgen- og aftensmad – vi har prøvet begge dele og det er virkelig et godt mættende måltid :) Læs mere

Fisk, Frokost, Ris

SPICY SALMON SUSHI ROLL

spicy-salmon-roll

Det er alt for længe siden, at vi har fået sushi. Derfor blev det besluttet, at menuen til Laura’s madklub i onsdags, skulle stå på hjemmelavet sushi – det var der heldigvis ikke nogen, som klagede over ;-) Vi laver altid lidt forskelligt slags. Der er altid en med crispy ebi, som er vores yndlings. Derudover plejer vi også at have en california roll. Denne gang blev denne med spicy salmon også lavet. Den var fast på menuen, når Laura skulle have sushi om mandagen, da hun boede i San Diego – så den vakte gode minder! I rullen er laksen faktisk blot blevet blandet med lidt sushi mayo og stærk chilisauce. Vi har angivet vejledende mængder ift hvad vi synes er stærkt, så det er bedst at smage sig frem, til man synes den rette stærke smag er der. Vi laver altid vores ruller “inside out”, både fordi vi synes det er nemmest, men også det der smager bedst :-).

Læs mere

Bagværk, Brød, Til madpakken, Tilbehør

SMÅ TOMAT/MOZZARELLA FOCCACIA

tomat-foccaciaSom vi har skrevet før, står menuen ofte på suppe i denne efterårstid. Det skyldes lidt forskelligt. Ét at du ikke behøver særlig mange ingredienser for at få en lækker suppe, to det er utrolig nemt at lave en stor portion, så der er til flere dage, og tre det kan nemt gøres ret billigt. Til suppe elsker vi at få brød til, og sidst vi fik suppe, blev disse små foccacia med små farverige tomater og frisk mozzarella lavet. De smagte så lækkert og det er helt sikkert ikke sidste gang de bliver lavet. De kan snildt også laves til fryseren, så man kan bruge dem til madpakken. Må I alle få en dejlig weekend :-) Christine kommer på visit til Aarhus fra KBH, så her kommer weekenden til at stå på en masse hygge! Læs mere

Bagværk, Desserter, Søde sager

CHEWY BROWNIE

brownie_chewy

Det er lidt blæsende i Aarhus denne onsdag morgen, så derfor tænker vi, at en chewy brownie er perfekt at starte dagen med. Hvor ville vi ønske at vi havde et stykke tilbage i fryseren. Den er blevet godkendt til flere anledninger hen over sommeren (serveret med hjemmelavet vaniljeis), hvor alle, der har smagt den, heldigvis har været vilde med den. Den har en dejlig chewy midte med en sprød overflade. Det er en rig kage, så man behøver blot et lille stykke :-) Der er en anelse kaffe i kagen, som virkelig giver en lækker smag, men ikke direkte af kaffe – så ikke-kaffedrikkere, kan sagtens nyde den også ;-) Læs mere

Kylling, Pasta

CHICKEN CARBONARA

chicken_carbonara3Vi har efterhånden været forbi en række forskellige carbonara’er, både laks, og den klassiske og nu er det altså blevet kyllingens tur i denne her udgave af chicken carbonara. Man kan formentlig putte det meste fisk og kød i en carbonara, og så kan man også tilsætte grøntsager efter behov. I denne her har vi f.eks. også tilsat lidt squash som ekstra fyld. Saucen er som vi tidligere har lavet den og så er der pyntet med stegt serranoskinke, persille og parmesan op toppen. Pastaen kan man også vælge ligesom man har lyst og om det skal være spaghetti eller skruer er op til en selv. Vi har i denne her udgave brugt frisk band pasta med gulerod. Chicken carbonara, eller en af de andre udgaver, er en meget nem hverdagsret, og med den cremede sauce er vi sikker på at den falder i god jord hos de fleste.

Læs mere

Dip/Salsa, Nemme hverdags retter, Tilbehør, Vegetar

BLOMKÅLSPURE

blomkalspure

Det er ikke særlig ofte at vi får det, som man vil kalde “typisk dansk mad” herhjemme. Det er ikke noget, som vi er vokset op med, og det er nok derfor, at det heller ikke er det, der laves mest af hjemme ved os :-) Men, i sidste uge blev der lavet frikadeller, eller Laura’s kæreste lavede dem, for så smager de bedst. Til frikadellerne blev denne blomkålspuré serveret, tænkt i stedet for kartoffelmos, og det fungere faktisk rigtig godt. Det er vigtigt at puréen bliver krydret ordentlig, ellers kan den smage noget så kedeligt ;-). Til frikadellerne serverede vi også gulerodssalat med rosiner og solsikkekerner, den salat fik vi altid som børn, når der stod deller på menuen. Læs mere

Nemme hverdags retter, Salater, Sundere alternativer, Tilbehør, Vegetar

BUTTERNUT SQUASH SALAT

butternut-coleslaw2

For lidt tid siden blev der lavet bagt butternut squash med æg. Efter dette var der stadig lidt butternut squash tilbage, som selvfølgelig ikke skulle gå til spilde. Resterne blev skåret tyndt på et mandolinjern og derefter blandet med hytteost, ristede solsikkerkerner, lidt lime, persille og mynte. Butternut squash behøver ikke nødvendigvis at blive tilberedt på nogen måde, og derfor kan man faktisk lynhurtigt forvandle den til en lækker salat. Hvis i har andre lækre salater med butternut squash, så smid dem endelig i kommentarfeltet. Vi har næsten altid butternut squash i køleskabet på denne årstid, og mangler altid mere inspiration til, hvad den kan forvandles til at lækre ting :-) Læs mere

Bagværk, Brød, Brunch, Giveaway

GORENJE KONKURRENCE: VIND EN INDBYGNINGSOVN

 Sponsoreret indlæg

OBS! Tusind tak til alle, der deltog. Vinderen blev kommentar nr. 84 og har fået direkte besked :)

Vi elsker nybagt brød, og selvom vi altid kan bruge mere erfaring indenfor æltning af dej, bagemetode og -tid nærmer vi os noget, som vi synes er godt! Sidst bagte vi disse lækre Ølandsboller fra Meyer, som i finder opskriften til nedenfor. Hvad vi har erfaret, er at æltning og ovn er to meget vigtige ting i hele processen. Vi har flere gange æltet en dej for længe, selvom det først efter lang tid gik op for os at man overhovedet kunne det. Derudover har vi erfaret at det er rigtig godt med et glas surdej i køleskabet da det kun gør brødet og smagen bedre!

Ift. ovn er en høj og jævn temperatur vigtig og her har vi altså også haft vores problemer. … og aprospros problemer med jævn varme i ovnen har vi en helt genial konkurrencen til jer, der elsker at bage brød og bare generelt at lave mad, der måske kan løse problemer! I har nemlig mulighed for at vinde HomeCHEF, en mega smart indbygningsovn fra Gorenje (vejl. pris 11.495), der skulle være mester i at bage brød og tilberede lækker mad! Ovnen kan ses på billedet nedenfor.

image1

Billedet er lånt af Gorenje

Så hvis i ønsker at forbedre jeres brød bagninger eller helt generelt madlavning endnu mere (og hvem vil ikke det) vil vi foreslå Jer at deltage i konkurrencen. Gorenje kan i tjekke ud på facebook lige her. Indbygningsovnen er en mega sej sag, der kombinerer moderne teknik og design med lækre egenskaber fra traditionelle stenovne og er altså specielt smart, når man skal bage lækkert brød! For at være med i konkurrencen om Gorenje’s nye indbygningsovne skal Læs mere