For lidt tid siden blev der lavet bagt butternut squash med æg. Efter dette var der stadig lidt butternut squash tilbage, som selvfølgelig ikke skulle gå til spilde. Resterne blev skåret tyndt på et mandolinjern og derefter blandet med hytteost, ristede solsikkerkerner, lidt lime, persille og mynte. Butternut squash behøver ikke nødvendigvis at blive tilberedt på nogen måde, og derfor kan man faktisk lynhurtigt forvandle den til en lækker salat. Hvis i har andre lækre salater med butternut squash, så smid dem endelig i kommentarfeltet. Vi har næsten altid butternut squash i køleskabet på denne årstid, og mangler altid mere inspiration til, hvad den kan forvandles til at lækre ting :-)
Ingredienser (2-3 personer)
1/2 butternut squash
1-2 dl hytteost
1 dl ristede solsikkekerner
1/2 lime
Lidt hakket persille og mynte (en lille håndfuld af hver)
Salt
- Skær butternut squash fint ud eller brug et mandolinjern (et rivejern kan også godt bruges, så bliver det bare lidt mere vandet)
- Kom butternut squash i en skål og tilsæt de resterende ingredienser – bland det hele godt rundt
- Smag til med salt, lime, persille og mynte
4 Kommentarer
Uhm! Butternut! Har I prøvet at blende det med smør og servere det som tilbehør til forskellige retter?
Nix, men det lyder utrolig lækkert, så det skal helt sikkert prøves :-)
Tusind tak for tippet!
skær den ud i små tern, bag den i oven sammen med kanel, æblecidereddike, lidt vaniljepulver samt ev.t lidt flydende blomsterhonning. Det er utroligt lækkert ovenpå skyr eller græsk yoghurt sammen med granatæblekerner!
wow, det lyder helt utroligt lækkert :)! Det må vi prøve næste gang – tusind tak for fiffet!