Vi sappede i sidste uge forbi Mette Blomsterberg, der havde gang i nogle mørkekerneboller til madpakken. Vi har tidligere lavet de berømte kerneboller, hvor der ikke tilsættes mel, og tænkte at vi da måtte kunne gøre dem “mørke” ligesom Mette. Opskriften er en blanding af hendes og vores egen – kerne mængderne kan ændres alt efter hvilke kerner man har flest af, sålænge den samlede mængde er den samme. Vi brugte både græskarkerner, mandler, hørfrø, sesamfrø og solsikkekerner. Derudover har vi tilsat gulerod og maltmel til at give dem den mørkefarve, hvilket sagtens kan undlades (hvis man er gluten-allergiker) :) Vi har brugt bollerne til madpakken, hvor de er super gode! Vi opbevarer dem i fryseren og tøer dem op inden brug.
Søndag var en af de morgener med rigtig god tid for vores vedkommende. Hovedet blev lagt i blød i forhold til en lækker morgenmad vi kunne lave. Det blev til disse små kager. Kager er normalt ikke det sundeste at spise til morgenmad, men når det er søndag må man gerne, og når det så er en kage uden tilsat sukker og fedt (andet end hvad der er naturligt), bliver det lidt mere morgenmadsagtigt. Bunden er lavet af dadler, kokosmel, mandler og kakaopulver – når det hele er blendet godt sammen, smager det simpelthen SÅ godt. Cremen blev lavet af brombær, blåbær, hasselnødder og skyr. Vi lavede rigeligt med creme og kom også ekstra på underevejs. Der blev pyntet med flere blåbær og brombær. Kagen kan selvfølgelig også spises som en sundere dessert, som en eftermiddagssnack, eller serveres på et brunchbord :-) (for english version scroll down)
Hvor har det bare været en skøn weekend med helt fantastisk vejr. Selvom mandag tit er hård er det som om at ens energi niveau er lidt højere efter en solrig weekend – hvor bliver det skønt når det er sådan et vejr hele tiden :) Det er blevet tid til endnu en pizza opskrift på bloggen – der er efterhånden en del, men det synes vi ikke gør noget når de jo selvfølgelig ikke er de samme og også fordi, at vi elsker pizza ;). Bunden på denne her udgave er lavet efter en grovere udgave med kerner hvor vi har tilsæt gulerod – en bund, der godt kan blive sprød ligesom den klassiske pizzabund! Fyldet er rigtig forårsagtigt og består af pikantost, rucola, varmrøget laks, radiser og ærtespirer. Vi valgte fyld som ikke skal bages hvorfor bunden skal bage fuld tid inden det puttes på. Man kan sagtens benytte mere klassisk pizzafyld, her skal bunden bare bage selv de første 10 min. inden fyldet puttes ovenpå og bages færdigt.
Det er søndag, solen skinner, fuglene kvidrer og foråret er vidst så småt kommet! Utroligt hvad sol og fuglekvidren kan gøre ved ens humør og start på dagen – vi elsker det!
Vi har samlet lidt morgenmadsglimt fra vores instagram (@twinfood), som måske kan inspirere Jer lidt til Jeres søndags morgenmad eller måske bare Jeres morgenmad i løbet af ugen :)
Vi har altid müsli i skabet og er endnu ikke (trods 5 år) blevet trætte af den – den giver lidt mere knas og fyld end en omgang havregryn. Det lyder mærkeligt men vi kan stadig gå at glæde os til vores morgenmad med müsli mælk/skyr og frisk frugt – det er altså en af vores yndlingsretter – hvis man kan kalde det dét ;)
Det er stort set altid vores klassiske müsli opskrift vi har et kæmpe lager af, men hvis man ønsker et lille twist kan man prøve musli med banan eller honningristet müsli. Man kan tilhver en tid, hvis man ønsker lidt mere forkælelse, tilsætte chokolade stykker eller kakaopulver :) Vi topper altid med frisk frugt og nogle gange kokosflager, lidt lakridspulver eller rosiner.
En lille lækker snack perfekt til at hygge sig med sådan en fredag som i dag. Den kræver ikke mange ingredienser kun jordbær, hvid- og mørkchokolade, fløde og ellers hvad man har lyst til at pynte med. De her stammer helt tilbage fra Valentines Day, hvor Christine serverede dem for sin kæreste – der blev de taget godt imod :-) Hvis ikke man kan finde jordbær, kan cremen også komme i fx. et par hindbær .Vi kom cremen i jordbærene med en sprøjtepose, det synes vi var det nemmeste og hvis ikke vi havde gjort det, havde vi formentlig haft creme udover det hele :-) Vi frøs jordbærerne med cremen i inden de blev dyppet i chokolade og pyntet – det fungerede rigtig fint. God fredag og rigtig god weekend!
Vi får næsten altid salat til vores aftensmad. Hvor spændende salaten bliver er dog meget forskelligt og nogle gange bliver det faktisk bare til rucola (men det smager nu også godt ;-)). Andre dage hvor der er mere tid og tænkt over maden, bliver der lavet mere spændende salater. Her har vi to, som har til fælles at de begge indeholder pesto. Vi kan godt lide at salaterne ikke er alt for “tørre” og det hjælper pestoen med at forebygge! Den ene salat er med pesto, finthakket blomkål, ovnbagte tomater og blåbær. Den andre salat er lidt mere simpel og indeholder kun quinoa, rucola, pesto og granatæblekerner. De små kerner er så fine og kan gøre enhver ret lidt mere indbydende :-) Hvis i har nogle flere yndlingssalater med pesto, så smid dem gerne nede i kommentarfeltet!
Vi elsker kager, men er ikke så vild med mandag morgener. Derfor tænkte vi at det var passende at gøre mandag lidt bedre med denne kage. Det er en brownie lavet med rødbede, som blev lavet til Valentines Day, for at få den røde farve i kagen. Kagen blev lavet ud fra næsten samme opskrift som disse cupcakes. Man skal kunne lide rødbede for at kunne lidt denne kage, for man kan godt smage den. I toppen af kagen har vi kommet en masse med hovedsagelig cream cheese, som vi synes giver en god kontrast til rødbeden i kagen. Derudover blev der også serveret vaniljeis til – som vi bestemt heller ikke synes gør kagen dårligere ;-) Vi håber I alle får en dejlig mandag.
Denne salat er 3. og sidste opskrift i vores samarbejde med Savannah, hvor fokus har været at benytte deres forskellige råvarer. Vi har prøvet at være lidt brede og benytte så mange af deres råvarer som muligt, hvilket vi synes er lykkeds okay, blandt andet med denne her salat men også med vores 1. opskrift, der var en lækker fedtfattig pasion/mango yoghurt cheesecake og vores 2. opskrift, der var sprøde cookies med cashews og choko stykker, som vi i øvrigt nok aldrig bliver trætte af :_)! Salaten her er super enkel, smager fantastisk og kræver faktisk kun 3 ingredienser; bacon og hhv. grønne bønner og spicy nødder fra Savannah! Salaten fungerer rigtig godt som tilbehør og kan spises til stort set det meste – vi har både prøvet den til en lækker bøf men også til en omgang fiskefrikadeller, hvor den fungerede rigtig godt.
SUNDERE ALTERNATIV PÅ FASTALAVNSBOLLER MED ET TWIST AF BANAN OG PEANUTBUTTER
Vi får lavet en masse fastalavnsboller herhjemme, både de usunde men også nogle lidt mindre usunde som disse. Fastelavn falder først 2 marts i år, så vi har stadig gode undskyldninger for at lave en portion fastelavnsboller – altid godt med gode undskyldinger når det handler om lækre ting ;-) Hvis vi skulle lave de gammeldags fastelavnsboller eller dem med lakrids hver gang vi havde lyst til nogen, ville vi nok godt kunne få et par kilo ekstra på kroppen. Så da vi (igen) havde lyst til fastelavnsboller i sidste uge, prøvede vi at lave en sundere udgave. Faktisk har det ikke vildt meget med fastelavnsboller at gøre, udover at dejen til bollerne næsten er den samme, men med grovere mel, og at der er en lille lækker overraskelse i midten. Cremen og marcipanen er skiftet ud med banan og peanutbutter og den traditionelle glasur er skiftet ud med et sundere alternativ lavet på nødder, en slags nutella, der også sagtens kan fungere som spread på en nybagt bolle. Vi er vilde med dem som et sundere alternativ specielt fordi bananen og peanutbutteren er en super god kombination.
Desuden har vi en lille efterlysning, vinderen af Mumi konkurrencen har ikke skrevet tilbage, så hvis du sidder derude og hedder Mona, så tjek lige din inbakke eller spam og led efter en mail fra os :) Der bliver trukket en ny vinder på lørdag, hvis ikke vi hører noget inden
SUNDERE NUTELLA LAVET PÅ HASSELNØDDER OG HONNING
I fredags havde vi begge to tidligt fri og derfor blev et par timer af dagen brugt i køkkenet. Vi havde et par ideér i hovedet, som vi ville prøve af, for at se om opskrifterne ville være værdige til bloggen – det var de heldigvis :-) En af opskrifterne, der blev prøvet var denne nutella (eller hvert fald en slags nutella), som er lavet på hasselnødder, honning, kakaopulver og mælk. Hasselnødderne er først ristet i ovnen og derfefter kom skallen af og det hele blev blendet sammen til en cremet masse. Nutellaen blev faktisk lavet til det formål at den skulle fungere som en sundere glasur til en slags fastalavnsboller – så udover som spread på brød, kan denne også sagtens bruges som glasur på diverse kager :-)










