I fredags havde vi begge to tidligt fri og derfor blev et par timer af dagen brugt i køkkenet. Vi havde et par ideér i hovedet, som vi ville prøve af, for at se om opskrifterne ville være værdige til bloggen – det var de heldigvis :-) En af opskrifterne, der blev prøvet var denne nutella (eller hvert fald en slags nutella), som er lavet på hasselnødder, honning, kakaopulver og mælk. Hasselnødderne er først ristet i ovnen og derfefter kom skallen af og det hele blev blendet sammen til en cremet masse. Nutellaen blev faktisk lavet til det formål at den skulle fungere som en sundere glasur til en slags fastalavnsboller – så udover som spread på brød, kan denne også sagtens bruges som glasur på diverse kager :-)
Sundere alternativer
Så er det igen mandag og hvorfor ikke starte dagen med en opskrift med lidt alkohol i?! – som om vi ikke har fået nok i weekenden ;-) Vi har været så heldige at få en Baileys ind af døren med posten her for et stykke tid siden. Siden da har den bare stået og kigget og ventet til den rigtige anledning til at blive brugt i. Den Baileys vi har fået er ikke den originale Baileys, men i stedet den nye Baileys Chocolat Luxe, som har en dejlig smag af chokolade. Den har som skrevet fået lov at stå længe og i weekenden fandt vi endelig på en opskrift den skulle bruges til – nemlig denne yoghurt/cheesecake (med udgangspunkt fra denne) med chokolade stykker og selvfølgelig Baileys. Den er simpel at lave, kræver ingen ovn, bare et køleskab den kan stå og sætte sig i. Mængden af Baileys i opskriften kan selvfølgelig varieres alt efter hvor vild man er med smagen. Vi er ret vilde med smagen og tilsatte sådan at man lige kunne fornemme lidt Baileys i hver bid – super lækkert :-)
Begge vores studier startede igen i sidste uge og det betyder at weekenden er blevet brugt på at fylde fryseren op. Vi har altid brød i fryseren, så det er nemt at lave madpakke om morgenen. Udover den obligatoriske sandwich i en rugbolle er vi også vilde med at have noget med til den lidt sødere tand. Det kan være lidt tørrede frugter, mandler æbler i både eller fx. disse chokorug. Opskriften er faktisk den samme som vi laver vores rugboller ud af til madpakken vi har bare tilsat kakao knapper tilslut. Hvis man vil slå to flyer med et smæk kan man lave opskriften nedenfor og brug 3/4 af dejen til rugboller og den resterende 1/4 af dejen til chokorug. Chokorugene er væsentlig mindre end en rugbolle, men super gode som en eftermiddagssnack :-) Vi har også afprøvet dem med lidt smør til en kop kaffe – der er de også gode ;)
Første udgave af en cheesecake er landet på bloggen og vi kan vidst hurtigt sige at det ikke bliver den sidste. Wow hvor smager de godt og så kan de jo varieres helt vildt, så man ikke behøver at spise den samme slags hver gang – man skal jo nødig blive træt af dem ;)! Udgaven skal ikke bages, den er fedtfattig og indeholder desuden heller ikke store mængder sukker. Bunden er lavet af fuldkorns digestive, dadler og mandler (i samme stil som bunden her) og det fungerede virkelig godt. “Fyldet” er lavet af philadelphia light, Savnnahs yoghurt med smag af passion og mango, vanilje, citron og lidt honning. Vi har lavet et lille samarbejde med Savannah, hvor vi skal komme med 3 forskellige opskrifter med nogle af deres produkter og det her er den første. Vi kendte ikke til serien, men har da opdaget at de har et hav af varer. Det er en Afrikansk produktserie, der er med til at støtte udviklingen af små afrikanske farmer. I mellem bunden og fyldet blev der ligeledes smurt med en skøn mango marmelade også fra Savannah. Siruppen på toppen er lavet på mangojuice, friske passionsfrugter, citron, lidt vand og lidt sukker. Kagen er meget frisk og slet ikke tung, vi spiste den til en omgang håndbold, hvor den var helt perfekt :)
FEDTFATTIG BANANKAGE MED KOKOS OG HVID CHOKOLADE
Hvem elsker ikke en skøn svampet banankage? Og når den så ovenikøbet er fedtfattig er det ekstra bonus. Kagen blev lavet for et par uger siden til en skøn eftermiddagskaffe. Der har i den sene tid har været lidt stille her på bloggen, hvilket skyldes at vi mistede vores dejlige mor i starten af januar. Vi har derfor haft brug for tid, uden blog, med vores nærmeste til støtte og snak omkring dette enorme og helt uoverskuelige tab, som vi oplever. Af samme grund vil indlæggene i den næste tid nok ikke komme helt så regelmæssigt som førhen, men da vores “frirum” er i køkkenet med mad, vil der helt sikkert blive lavet en masse nye ting når vores hverdag stille og roligt falder på plads igen.
RISENGRØD MED ÆBLEMOS OG LAKRIDS OG KANEL KNAS
Få dage inde i december fik vi årets først risengrød og den både smagte og duftede af jul og hygge. Hvis ikke man er i julestemning er der i hvert fald ingen tvivl om, at man kommer det med en portion god risengrød. Da vi var små og boede hjemme, var et must til risengrøden et glas rød Ribena saftevand. Derudover lavede vores mor altid æblemos til, og hun var sjovt nok den eneste, der spiste det for vi andre skulle selvfølgelig have kanelsukker og smørklat. Æblemosen er slet ikke så dårlig, har vi erfaret, og den giver en dejlig syre til grøden. Vi har her også prøvet at lave en sukkerfri drys, der er lavet af ristet rugbrød blandet med kanel og lakrids – lidt grovere end kanelsukker. En god kombinationen hvis man ønsker grød uden sukker, men stadig godt vil have kanel-smagen. Man kan evt. lave en kombinationen med en portion af denne og en klassisk portion med kanelsukker og smørklet som en lille dessert. Desuden har vi erfaret, at en klat dulce de leche i stedet for en smørklat også virkelig er godt!!
Hmm en omgang morgenmads pandekager er vidst et hit hos os alle. Specielt de dage hvor man har lidt ekstra tid og faktisk kan sidde og hygge med morgenmaden uden at skulle stresse over at skulle ud af døren. Sådan en dag blev de her græskar pandekager spist og det var en skøn morgen! Græskaret blev fundet i fryseren, lavet til puré, og blandet med æg, kanel, mel og vaniljesukker kom der en pæn lille stak. Til pandekagerne blev der lavet en creme af skyr, peanutbutter og kanel og videre drysset med hakkede mandler og kiwi. Det er en dejlig kombination med den syrlige kiwi, da det giver et lille pift til pandekagerne og cremen. Hvis kiwien skal erstattes kan det gøres af andre syrlige frugter og bær. Vi er vilde med pandekager og med lidt græskar tilbage i fryseren kan det være at de her pumpkin pandekager skal laves igen ;)
Vi er ret vilde med æg og har det stort set altid i køleskabet, blandt andet fordi man nemt og hurtigt kan lave sig en skøn og smagfuld morgenmad/frokost. Det kunne f.eks. være denne her æggesalat, der udover æg kan varieres helt vildt afhængig af hvad der findes i køleskabet. Vores yndlings indeholder i øjeblikket æble, skyr, karry og hytteost, der i øvrigt også ofte findes i køkkenet. Æggesalaten er frisk og knasende med små æblestykker og en skøn smag af karry. Mængder kan justeres efter smag (eller måske helt udelades). Denne her udgave er den æggesalat vi foretrækker for tiden – på et stykke lækkert brød med lidt sprød salat er den helt perfekt! Hvad har I i jeres yndlings æggesalat?
Vi ved godt at det er ved at være slut med græskar, men der er stadig lidt i fryseren herhjemme, så helt slipper i ikke ;) Det kan jo være I også har frosset lidt ned? Da sæsonen startede blev der købt et kæmpe halloween græskar og det er altså stadig det, der laves retter ud fra – utroligt hvor meget græskar, der egentlig er/var. Her er de tidligere banan trøfler blevet videre udviklet, til også at indeholde græskar, fuldkornskiks, kanel og hvid chokolade :) En skøn kombinationen, der videre blev overtrukket med hvid chokolade. Græskartrøflerne opbevares i fryseren, og tages ud lidt inden servering til en skøn aften kaffe eller måske til eftermiddags hyggen. Hvis ikke i har græskar, kan i jo bare prøve banan trøflerne for de er altså også gode :)
FIGEN/DADDEL TÆRTE MED SKYRCREME OG NEKTARINER
Denne her figen/dadel tærte har længe været et eksperiment, der bare skulle afprøves. Med inspiration fra dadelbarer med cookiedough blev tærtens bund bikset sammen af dadler, figner, hakkede mandler, havregryn og kakao! Lidt en bund som de klassiske dadelkugler. Bunden spises rå som den er og skal altså ikke bages. Ovenpå bunden blev der fordelt lidt smeltet hvid chokolade, der sagtens kan udskiftes med mørk eller måske helt undlades. Herefter en skyrcreme blandet af skyr, citron saft og -skal samt korn fra en vaniljestang – en syrlig creme, der kan smages til efter behov, men som giver en god kontrast til den søde hvide chokolade og de også lidt syrlige nektariner. Nektarinerne kan desuden sagtens erstattes af andre frugter – evt. æbler, pærer eller blommer – og skal ligeledes ligges på ovenpå skyrcremen “rå”. Opbevar tærten i fryseren/køleskabet inden spisning og nyd den som den er i godt selskab :)!













