Vi har i lang tid godt kunne tænke os at prøve de her kartoffelpandekager – som vi faktisk også ville kalde rösti. Vi synes at kunne huske at have lavet nogle før, men hvor det gik galt – de gik i stykker når man vendte dem. Det problem havde vi ikke med de her. Det skyldes nok ,at vi ikke var alt for nærige med smøren som pandekagerne skulle stege i :-) Kartoffelpandekagerne består udelukkende af kartoffel (sjovt nok ;-)), salt og peber. På toppen kom vi cream cheese, laks, kapers, æg og timian for at gøre dem ekstra fine. Vi spiste dem til aftensmad med rester af vores grønskålssalat, men man ville sagtens kunne lave dem til frokost, hvis man ønsker at forkæle sig selv- eller familien lidt. Faktisk synes vi også de ville være rigtig fine på et brunch bord :-)
Frokost
I weekenden og de hverdage hvor frokosten bliver nydt hjemme elsker vi at gøre lidt ekstra ud af det. Det behøver ikke at kræve meget, før at frokosten lige bliver ekstra lækker. Faktisk synes vi lynhurtig en frokost er god og kan være kæmpe fan af en varm leverpostejs mad med sky (er vi de eneste der er kæmpe fan af sky?!), som vi er vokset op med i store mængder! Denne frokost var også smadder lækker og bestod primært af en varmrøget lakse salat lavet på laks (selvfølgelig), creme fraiche, hytteost, avocado og mango – det hele serveret oven på en rugmuffin. I skal huske vores giveaway, hvor i har mulighed for at vinde den nye kogebog fra Karolines Køkken “meget mere alletiders Karoline” – I kan læse mere om konkurrencen her. Der er mulighed for at være med på 2 måder og på instagram er der store vinderchancer – så hop ind og læs mere og hver med (i kan også læse mere på instagram @twinfood) ;-)
I forrige weekend havde vi gang i projekt “hjemmelavede bagels”. Vi har længe haft lyst til at prøve at lave dem, specielt fordi vi synes det er lidt sjovt at de skal koges, der giver konsistensen, som man kender fra bagels. Vi synes det var rart at være 2 personer om projektet – da det skulle gå lidt hurtigt mht kogning, pensling med æg og at drysse med det forskellige pynt. Det skal selvfølgelig ikke forstås som om at man kun kan lave dem 2 personer, men man skal bare være opmærksom på at det er lidt af et projekt. Dejen er egentlig bare en normal bolledej og så har vi gjort bagels’ne grove ved rugmel og grahamsmel. Hvis man vil have dem helt hvide bruger man bare hvedemel. Hullet blev lavet med et olie-låg, som vi synes havde den rette størrelse. På toppen blev der drysset med en blanding af sesamfrø, birkes og grovvalsede havregryn. Et rigtig sjovt projekt, hvor resultat godt kan imponere gæster :-)
Kender i det, når man køber et kæmpe hvidkål og tror at man sagtens kan spise det hele, men alligevel ender med en lidt træls rest, der helst skal laves og smage så lidt af hvidkål som muligt, fordi man har fået nok? Det skete i vores køkken og den rest hvidkål var næsten røget ud hvis ikke det var fordi der lige havde sneget sig en lille feta ind i køleskabet sammen med en idé om pandekager. Både hvidkål og feta blev blandet med blandt andet æg, mælk og mel til en god tyk masse hvor ud af der kom nogle skønne pandekager, der faktisk er til at spise selvom man har fået for meget hvidkål ;-) Hvidkålsresten blev brugt og der er endnu ikke planer om at købe et nyt – der skal gå lidt endnu!
Vores weekender bliver tit brugt på at fylde fryseren op med madpakke ting til ugens dage og det skal vi også i denne her weekend. Måske det bliver de her grove rugboller igen, hvor der ved et lille eksperiment blev forsøgt med broccoli. Med en broccoli stav i køleskabet (som vi i øvrigt altid har lært at gemme fra vores mor), der rigtig gerne ville bruges, håbede vi at lidt ekstra grønt i bollerne ikke ville gøre skade. Broccoli staven blev blendet fint og rørt i sammen med gulerod. Derudover er der i bollerne tilsat skyr, blandede kerner, hvedemel og rugmel. Bollerne er skønne og mættende og helt perfekte til madpakken. Hvis ikke man er fan af broccoli kan man evt. tilsætte squash eller ekstra gulerødder i stedet, selvom broccoli smagen nu ikke er specielt fremtræden.
Vi er ret vilde med æg og har det stort set altid i køleskabet, blandt andet fordi man nemt og hurtigt kan lave sig en skøn og smagfuld morgenmad/frokost. Det kunne f.eks. være denne her æggesalat, der udover æg kan varieres helt vildt afhængig af hvad der findes i køleskabet. Vores yndlings indeholder i øjeblikket æble, skyr, karry og hytteost, der i øvrigt også ofte findes i køkkenet. Æggesalaten er frisk og knasende med små æblestykker og en skøn smag af karry. Mængder kan justeres efter smag (eller måske helt udelades). Denne her udgave er den æggesalat vi foretrækker for tiden – på et stykke lækkert brød med lidt sprød salat er den helt perfekt! Hvad har I i jeres yndlings æggesalat?
Små mini filodejs tærter, der er helt perfekte til madpakken, aftensmad eller en god omgang brunch. Her er brugt broccoli, peberfrugt, løg og hakket kyllingekød som fyld. Derudover er der lavet en æggemasse af skyr, hytteost og æg. Fyldet kan selvfølgelig sagtens varieres og snildt også gøres vegetarisk. Tærterne er super søde og meget “hånd-mads-venlige” med en fast bund kun bestående af filodejsstykker foldet sammen. Kanten er sprød og filodej kan klart anbefales at benytte som tærtebund. Det behøver ikke blive brugt til mini-tærter, men kan også sagtens bruges til en stor tærte, som vi tidligere har prøvet . Mini filodejs tærterne kan nemt nedfryses og blive tøet op til madpakken eller laves i god tid til en brunch og opvarmes inden arrangementet
En ting, der altid kan findes i vores fryser er en god madpakke bolle. Vi har vidst også efterhånden lagt ret mange forskellige udgaver op, men det gør ikke denne her udgave mindre god. En god blanding af alle de gode kan vidst kun give et godt resultat. ;)! Hovedingredienserne er kerner og rugmel og derudover en dåse øl, havregryn og hvedemel. Til at give bollerne det lidt mørkere “look” er der tilsat maltsirup, der udover at give brødet en mere brunlig farve også tilføjer lidt sødme. Bollerne er nemme – de kræver kun en times hævning og derudover ingen æltning med hænderne! Tilføj gerne lidt gulerødder til at give bollerne lidt ekstra fyld – det vil de bestemt ikke tage skade af. Prøv dem af til madpakken med lidt pålæg og en omgang salat, hvor de er helt i top :)
I sandwiches, til kartofler eller salater hører dig sig ofte en skøn dip/dressing. Den klassiske basilikums pesto er en af vores favoritter, men den bliver også lavet lidt anderledes i ny og næ. I sommers var der i køleskabet fyld af friske spinatblade og da de løb på sidste vers var det med at lave en dressing med spinatblade som hovedingrediens. Det må man sige de er i denne her spinatpesto, hvor basilikummen er blevet udskiftet med spinatblade. De er lidt mere “svage” i smagen, men med lime, solsikkekerner, parmesan, olie lidt salt og peber er den super frisk og dejlig både som smørrelse i sandwich men også som dip/dressing til andre retter.
Selvom det er længe siden denne her skønne skyrshake blev lavet skal den ikke snydes for bloggen. Den blev lavet en af de varme sommeraftener i juli og nydt som en lille aftensnack, da der var overskud af koldskål i køleskabet. Smagen af koldskål og jordbær er helt perfekt sammen med skyr, der giver den en dejlig tyk konsistens. Hvis ikke man har jordbær kan disse sagtens erstattes af f.eks. hindbær, blåbær, brombær eller andre yndlingsbær. Hvis de lune sommeraftener fortsætter skal shaken helt sikkert laves igen, måske som aftensmad med lidt rugbrødscrunch – det er bare lækkert! :-) Som morgenmad kan den også snildt fungere med lidt havregryn og ekstra bær! Det er lidt som om at koldskål smager bedst i sol og varme – vi spiser det hvert fald i meget store mængder hver sommer!











