- Side 58
Desserter, No bake, Søde sager, Sundere alternativer, Tærter

FIGEN/DADDEL TÆRTE MED SKYRCREME OG NEKTARINER

nek4

Denne her figen/dadel tærte har længe været et eksperiment, der bare skulle afprøves. Med inspiration fra dadelbarer med cookiedough blev tærtens bund bikset sammen af dadler, figner, hakkede mandler, havregryn og kakao! Lidt en bund som de klassiske dadelkugler. Bunden spises rå som den er og skal altså ikke bages. Ovenpå bunden blev der fordelt lidt smeltet hvid chokolade, der sagtens kan udskiftes med mørk eller måske helt undlades. Herefter en skyrcreme blandet af skyr, citron saft og -skal samt korn fra en vaniljestang – en syrlig creme, der kan smages til efter behov, men som giver en god kontrast til den søde hvide chokolade og de også lidt syrlige nektariner. Nektarinerne kan desuden sagtens erstattes af andre frugter – evt. æbler, pærer eller blommer – og skal ligeledes ligges på ovenpå skyrcremen “rå”. Opbevar tærten i fryseren/køleskabet inden spisning og nyd den som den er  i godt selskab :)! Læs mere

Burger, Kød, Nemme hverdags retter

AUBERGINE BURGER

aubb4

Hvis ikke man ønsker for meget brød, men stadig elsker burgerer er de her auberginer burgerer en rigtig god løsning! Burgerbollen erstattes af to skiver grillede auberginer i bund og top. Den svampede konsistens som auberginen har efter tilberedning kan snildt minde om brød og gør på ingen måde burgeren mere kedelig! De kan derudover også krydres med hvidløg og forskellige krydderier, for at give dem mere smag. Burgeren opbygges på normalvis, med den ønskede type bøf og grøntsager. Her er lavet en klassisk okesekødsbøf og af grøntsager er der brugt spinatblade, gulerod, soltørrede tomater og løg. Ha en skøn dag – det bliver vidst en rigtig efterårsagtig en af slagsen! Læs mere

Grød, Morgenmad, Sundere alternativer

OVERNIGHT GRØD MED HINDBÆR

ovg1

Vi har før prøvet med den klassiske køleskabsgrød og har nu kastet os ud i en lidt anden version – men mindst ligeså god! Vi synes køleskabsgrød er en skøn morgenmad og noget vi ikke bliver trætte af! Det er nemt om morgenen og kan varieres med en masse smage og frugter. Denne er lavet kun på hindbær, havregryn, skyr og lidt vaniljesukker og om morgenen toppet med friske æbler, pærer og lidt hakkede mandler. Grøden smager godt og af noget, der kunne have taget masser af tid at lave – det kan man også sige den har – bare i køleskabet ;)! Så det er altså ikke tid man selv skal stå og bruge i køkkenet inden morgenmaden er klar! I kender formentlig alle grøden for den har virkelig været godt populær alle steder. Gad vide hvad i har af yndlings blandinger – dem vil vi gerne høre om!? ;) Læs mere

Bulgur/Kerner, Quinoa, Salater, Tilbehør

QUINOA SALAT MED ÆBLE, AVOCADO OG HONNING/SESAM DRESSING

quia2

Beklager der går lidt tid mellem hilsnerne herovre fra det lidt varmere San Diego. Tiden flyver afsted og jeg har fået mere besøg- denne gang af min dejlige kæreste :-)! Salaten her er en blanding mellem en sommer- og efterårssalat. Jeg ville egentlig have haft blåbær i, men det kunne jeg ikke finde i supermarkedet – hvis det stadig findes i DK, kan de hvert fald sagtens tilføjes! I salaten endte der med at komme æbler, avocado, spinatblade og ristede græskerkerner det hele blev blandet sammen med quinoa. Jeg lavede også en dressing til salaten som bestod af sesamfrø, honning og lidt olie – det gav salaten lidt mere sødme og lidt ekstra kans fra sesam frø. Hvis man er lidt doven og ikke orker at riste græskarkerner, kan de sagtens puttes i “rå”, herovre er det så smart at man kan købe dem ristede i frivægt til næsten ingen penge og så sparer man den tid det tager at riste dem. I går måtte vi “endelig” fortælle alle Jer læsere, at vi er med i Karolines nye kogebog “Meget mere alletiders Karoline” – det er bare en enkelt opskrift vi har lavet til bogen, men stadig noget som vi er meget stolte af, at kunne være en del af :-)! Læs mere

Bagværk, Desserter, Søde sager, Sundere alternativer

PUMPKIN/KANELSNEGLE MED FIGEN/DADEL FYLD

græskar_snegle pumpkin_kanelsnegle

Havde en skøn dag i fredags! En eksamen, der blev overstået hvorfor jeg havde givet mig selv fri inden der skulle læses til den sidste eksamen, der var i går. Der skulle hygges og eksperimenteres i køkkenet – og det blev der sørme. Med udgangspunkt i det fedtfattige pumpkin/bananbrødet blev der lavet nogle helt fantastiske pumpkin/kanelsnegle. I dejen kom der hverken fedtstof eller sukker men istedet blandt andet græskarpuré, banan og dadler, til at veje op for det “fede” og det “søde”. Fyldet blev lavet af blendet mandler, figner og dadler samt en lille smule smør. Smørret kan godt undlades og erstattes af vand, hvis ikke det ønskes, men efter min mening er det fedtede fyld i kanelsneglene altid det bedste og derfor blev der tilsat lidt smør.

De her græskarsnegle er nok det bedste sundere alternativ, der er lavet som stadig minder om smagen/konsistensen på en rigtig fedtet en af slagsen. Selv kæresten synes den var god og der plejer altså at være store klager når tingene bliver forsøgt lavet sundere ;)!

Put de overskydende snegle i fryseren og gem dem til en tiltrængt dag. Jeg spiste en i går da jeg afsluttede den sidste eksamen på det her kvarter – skulle fejre at der nu er ferie indtil næste torsdag ;). Dagen blev afsluttet med en god omgang chili con carne, der bare er helt perfekt til de kolde efterårsdage til at få varmen – her blev risene erstattet af fint snittet hvidkål. Læs mere

Bagværk, Desserter, Søde sager

KNASENDE MUFFINS MED KANEL OG MARCIPAN

knasm3

Der har rigtig længe ligget en rulle filodej i fryseren og der er næsten lige så længe blevet tænkt over hvad der dog skulle gøres med “den” hvis ikke det skulle være de klassiske forårsruller. Det blev til nogle skønne knasende muffins med kanel og marcipan – meget lette og ikke fyldte med en masse fedt. Filodejsrullen blev klippet i strimler til noget der ligeså godt kunne være frisk pasta. De blev vendt med mandler, kanel, honning og marcipan og herefter “mast” i muffinsforme. De blev spist som dessert med friske figner og en pisket (købt) vaniljecreme, der sagtens kan udskiftes med flødeskum, creme fraiche eller skyr. Da muffins’ne ikke er specielt søde var det en god kombination med den søde vaniljecreme uden at det blev for meget. Læs mere

Desserter, Drikke, Morgenmad, Sundere alternativer

SKYR SMOOTHIE MED BÆR OG BANAN

skyrsh4

Sidste år da jeg (Christine) var i Australien og havde besøg af Laura besøgte vi en juicebar hvor vi blev fan er en skøn yoghurt smoothie med bær! Den skulle forleden genskabes og det gik faktisk helt okay. Den blev lavet til frokost i et take-away glas, så den kunne komme med i skole til middag :) En drik der mætter helt tilpas og som smager super godt! Smoothien er lavet med frosne bananer, frosne hindbær og blåbær, mælk samt skyr. De frosne bær kan sagtens varieres efter hvad der er i fryseren Så det på samme måde også kan fungere som en “ryd op i bærerne i fryseren” – smoothie ;) Prøv også gerne smoothien til morgenmad eller som dessert – det er virkelig en fedtfattig omgang hvor både den søde trang og snack lysten kan blive stillet. Dem kender vii jo nok alle til ;)! Læs mere

Giveaway

STICKY GRAM GIVE AWAY (LUKKET)

sticky4

Så er det tid til endnu endnu en giveaway – og denne her gang er det i forbindelse med bloggens fødselsdag. D. 13. oktober fyldte bloggen nemlig 2 år – helt vildt så hurtigt tiden den går :-) Utroligt så mange søde læsere og så meget mad vi har fået på bloggen over de to år. Det er skønt og virkelig helt fantastisk at der hver dag kommer flere og flere følgere :)!
Bloggens fødselsdag skal selvfølgelig fejres og det gøres ved at en af Jer har mulighed for at vinde en lille ting. Vi er nemlig så heldige at kunne udlove en gave fra StickyGram til en af Jer søde læsere.

sticky1

 

StickyGram er et koncept hvor man kan forvandle sine instagram billeder til magneter. Vi synes det er en super ide og er allerede kæmpe fan af de magneter vi har fået, som nu hænger på køleskabet og passer på vores postkort, fine tegninger og vigtige papirer. Vi synes det er en god måde at få gode minder fra instagram frem i hverdagen fordi det netop er der man deler hverdagens små glæder.

syicky3

En af Jer har mulighed for at lave et sheet bestående af 9 af Jeres yndlings billeder fra Instagram som magneter. Selvfølgelig har I alle muligheden for at bestille et sheet og det er super nemt. På hjemmesiden connecter man med sin instagram profil og kan herfra blot vælge de billeder man ønsker. Der er free World side shipping, hvilket jo er ekstra bonus :)

 

sticky2

 

For at være med i give away’en skal i kommentere på dette indlæg inden fredag d. 25/10 kl 18.00.

I kommentaren skal i bare skrive hvad i lige har lyst til, fx hvor længe i har fulgt bloggen, hvad, der mangler på bloggen, hvad i kan lide ved bloggen, en smiley – eller noget helt andet, I bestemmer :-) . Det er ikke et krav, men vi vil selvfølgelig blive ekstra glade hvis i vil like vores facebook side, følge os på instagram (@twinfood) eller bloglovin‘.

Og så lige et kæmpe tak for at i følger med – gad vide hvor mange der mon har fulgt den i alle 2 år!?

 

– Laura og Christine

Indlægget er sponsoreret! Alle meninger, tekst, billeder og tanker er vores egne :)

Desserter, Snacks, Søde sager, Sundere alternativer

LÆKRE BIDDER MED BANAN, PEANUTBUTTER OG CHOKOLADE

bananpb4

bananbp2
Vi kan vist hurtige blive enige om at vi synes det er rigtig rart lige at have en lille lækker ting på lageret eller i køleskabet, som man kan tage hvis man er ved at gå lidt sukkerkold. Oftest plejer vi at lave nogle snacks, som ikke er helt vildt usunde- så kan vi spise dem med bedre samvittighed ;-) de her er et godt bud på en sådan snack- der er hverken tilsat sikker eller fedtstof, så vi synes de kan spises med OK god samvittighed :-) snacken består af 3 lag, nederst en bund, som faktisk består af samme ingredienser som bananpandekagerne, dernæst et lag peanutbutter og tilslut chokolade med hakkede nødder på toppen og lidt frysetørrede blåbær! Læs mere

Forret, Snacks, Tilbehør

PIZZA LAVET PÅ PORTOBELLO SVAMPE MED TOMAT OG MOZZERELLA

portp3

Ligesom portobello burgere er portobello pizzaer super nemme og et rigtig godt sundere alternativ uden en masse brød. Vi elsker de klassiske pizzaer men de her er nu heller ikke så tossede. Fyldet kan varieres ligesom ved normale pizzaer og kan sagtens bruges som en lille forret eller endda tilbehør i vegetar udgave til et lækkert stykke kød. De her blev lavet på grillen i sommers, men kan sagtens laves i ovnen også. De blev spist som forret med fyld af frisk mozzarella, tomater, rødløg og lidt hakket persille. Som i ved er Laura indtil jul i San Diego og hvis i har set på instagram (@twinfood) ved i også at Christine i ankom sammen med mor, far og lillebror. Det sjove var at Christine var en kæmpe overraskelse, som Laura overhovedet ikke havde opdaget. Det er skønt at være samlet igen et par dage inden turen går hjemad. Læs mere