
Vi elsker når vores madpakker indeholder en lille ekstra lækker snack. Disse runde müslibarer er perfekte til de dage hvor man er ved at gå helt kold hen ad eftermiddagen, specielt med en kop kaffe ved siden af ;-). Vi har altid müsli på lager, og hvis man har det, er de ekstra hurtige og lette at lave, derudover har vi tilføjet tranebær og chokolade. Begge dele kan selvfølgelig undlades, men vi synes det gør dem ret lækre! Massen samles blandt andet af kokosolie, honning (for at give dem lidt sødme) og peanutbutter (fordi vi elsker det). Hvis man ikke har nogen runde forme, kan man sagtens komme massen i et fad i stedet og skære barer ud efter bagningen (inden massen er kølet helt af).









