Knækbrød er noget, der kan varieres i det uendelige og noget som vi elsker at have i skabet som en lille lækker eftermiddagssnack. Vi har udviklet lidt på vores klassiske knækbrødsopskrift, hvor der blandt andet er tilsat chiafrø. Derudover har vi lavet dem runde, penslet med lidt æg og drysset med en blanding af birkes, sorte sesam og chiafrø. Formen behøver selvfølgelig ikke at være rund og kan faktisk laves endnu mere festlig ved f.eks. at benytte fine kage-udstikkere – det er vi sikker på vil være et hit i enhvers madpakke :-)! Vi har allerede lavet to omgange siden første gang, da de simpelthen ryger så hurtigt – vi er sikre på der er nogle, der stjæler fra dåsen!! Knækbrødene er desuden ekstra gode med en lille skive ost og med en kop god kaffe ved siden ;-)!
Ingredienser (25-30 stk.)
1 dl havregryn
3 dl femkornsblanding (alternativt 1 dl hørfrø, 1 dl græskarkerner, 1 dl sesamfrø)
1 dl solsikkekerner
1/2 dl chifrø
2 dl rugmel
1,5 tsk salt
1 tsk bagepulver
1/2 dl olie
2 dl vand
1 æg til pensling
Ciafrø, birkes og sorte sesamfrø til toppen
- Bland alle tørre ingredienser godt sammen
- Tilsæt olie og vand og lad blandingen blive samlet let
- Fordel blandingen på et stykke bagepapir og læg endnu et ovenpå hvorefter massen kan rulles flad med en kagerulle (ca. 3 mm tyk)
- Skær massen i mindre stykker eller brug et glas eller anden fin form til at udstikke
- Pensl dem med æg og drys lidt frø på toppen
- Bag knækbrødene ved 200 g (varmluft) i 20- 25 min. indtil overfladen er gylden – bag gerne flere plader af gangen og lad dem evt. bytte plads halvvejs
12 Kommentarer
Hvor ser de fine ud og opskriften lyder lækker! Måske jeg skal i gang en af de kommende dage, man har vel ingen undskyldning, hvis man har alle ingredienserne i skabene ;-)
http://monicablander.bloggersdelight.dk
Nej, så har man ingen undskylding ;-)
Hav en dejlig dag!
De skal helt sikkert laves i weekenden! Elsker knækbrød og elsker at få nye ideer til hvordan de kan laves endnu lækrere! :)
Hilsen The A-Way!
https://theawayblog.wordpress.com
Lad os endelig høre hvad du synes om dem :-)
Vi elsker dem også, og synes specielt de er gode som en eftermiddagssnack!
Ser så lækkert ud :-) Spørgsmål: Jeg er på barsel og venter utålmodigt på at baby ankommer. Det ville jo være lidt smart at lave en ordentlig stak (sunde) snacks a la dem her nu, imens tiden er der til det. Men – hvor længe tror i mon de kan holde sig?
Ej hvor spændende :) :) Stort tillykke når baby vælger er komme ud ;)!
Vi har dem gerne liggende nogle uger i en lufttætbeholder, der holder de sig uden problemer :)
De ser super lækre ud! dem ska jeg prøve..
Bare et lille fif – hørfrø mister nogle af sine gode kvaliteter hvis de bliver varmere end 180grader, så måske man kunne bage dem ved 180grader?? :)
Det kan man formentlig sagtens, så er bagetiden bare lidt længere ;)
Hvis man nu ikke lige har Chia Frø i skabet, hvad vil du så foreslå man skifter det ud med? :) Hvis man kan det?
Du kan sagtens undlade dem, men det er muligt at der så skal lidt mindre vand i – ellers så prøv opskriften her;
https://twin-food.dk/knaekbrod/
Princippet er det samme og det var den vi tog udgangspunkt i ;-)
Mine udstik driller, de skal vist skiftes til nogen metal, de plastik skære ikke så godt igennem kerner.
Fjerner i alt “det løse dej” omkring før de bages?
Hej Dina,
Ja – det plejer vi faktisk at gøre, så synes vi at de bliver pænest.
Det er muligt du godt kan knække det forsigtigt af efter bagning :)
God aften!