HJEMMELAVET RAVIOLI MED ÆRTE/PARMESAN FYLD –
Pasta, Vegetar

HJEMMELAVET RAVIOLI MED ÆRTE/PARMESAN FYLD

ravioli2

Vi ved godt at hjemmelavet pasta, er noget af et projekt – det synes vi også selv. Af samme grund er det desværre ikke så ofte, at det bliver lavet, selvom det smager hamrende godt!! Vi har en pasta maskine, hvilket nok gør projektet en lille smule nemmere, men det burden også være muligt med en kagerulle og lidt kræfter ;-) Vores hjemmelavede pasta blev til ravioli med lækkert fyld lavet på ærter, parmesan og ricotta med lidt stegte portobello svampe som tilbehør. Dejen er lavet lidt grovere, halvt med hvedemel og halvt med fuldkornshvedemel, og den blev faktisk rigtig god. Man kan selvfølgelig sagtens udskifte fuldkornshvedemel med alm. hvedemel, hvis man hellere vil det. Afhængig af udstyr, størrelse, tykkelse, osv. er kogetiden selvfølgelig lidt vejledende, men prøv og smag undervejs og lav dem lige som I bedst kan lide dem.

 

Ingredienser (ca. 3 pers.)

Dej

3 3/4 dl hvedemel

3 3/4 dl fint fuldkornshvedemel

4 æg

  1. Bland de to typer mel på køkkenbordet og lav en skål hvori de 4 æg slås ud
  2. Lad hele dejen blive samlet og æltet godt
  3. Stil dejen til side i ca. 30 min og lad den hvile (lav evt. fyldet imens)
  4. Brug en pastamaskine til at rulle stykker af pastadej ud (vi brugte tykkelse 8 ud af 9)

 

Fyld

2,5 dl ærter

1 dl revet parmesan

4,5 dl ricotta ost

1 æg

Salt og peber

  1. Blend ærter og parmesan til en tyk masse
  2. Rør forsigtigt ricotta ost i og smag til med salt og peber
  3. Tilsæt æg, hvorefter fyldet er klar til brug
  4. Fordel fyldet på pastastykkerne, luk dem gerne sammen med en gaffel og sørg for at lade dem hvile adskilt, evt. på et stykke bagepapir, så de ikke hænger sammen
  5. Kog de færdige pastaer i let-saltet vand i 6-7 min. (afhænger af størrelse og tykkelse, men smag undervejs)

ravioli3

ravioli1

tidligere indlæg næste indlæg

No Kommentarer

Skriv en kommentar