En lækker og praktisk frokost er altid et hit. Her er et bud på en skøn salat, der nemt kan medbringes på arbejde, i skole eller hvor man nu ellers skal hen :-) Salaten består af fuldkorns couscous, agurk, salat, mozzarella, radiser og stegt marineret kylling. Vi har lagt den i lag – det synes vi ser så fint ud! Man kan sagtens udskifte ingredienserne hvis man nu har andre yndlings eller rester. Det er nemlig også en meget nem måde at få ryddet ud i køleskabet på. Lav gerne en stor portion så der er til to omgange eller måske også en aftensmad. Det hele bliver altså lidt nemmere, hvis man ved at frokosten/aftensmaden er klaret og bare står i køleskabet og venter. Sådan nogle dage har vi også, selvom vi elsker at lave mad, er det også skønt, når den er klaret på forhånd ;-)!
Ingredienser (1 portion)
100 g kylling, stegt med 1/2 spsk honning og lidt sesamfrø
1/2 dl fuldkorns couscous
8-10 cm agurk
Et par salat blade
1/2 frisk mozzarella
4-5 radiser
- Skær kyllingen i mindre strimler og steg den på panden
- Når den er færdigstegt tilføjes 1/2 spsk honning, der fordeles godt omkring kyllingen, hvorefter der drysses med lidt sesamfrø, der videre også fordeles på kyllingen
- Lav couscous efter pakkens anvisning og skær agurk, salat, mozzarella og radiser ud i mindre stykker
- “Hæld” salaten på glas, vi brugte følgende rækkefølge: couscous, agurk, salat, mozzarella, radiser og kylling
6 Kommentarer
Salat på glas ser så nice ud! Der skal ikke meget til før det bliver så flot :D
Nej nemlig, meget festligt ;-)!
Ej en genial ide :)
Og så ser det jo så fint og lækkert ud :)
Det ser nemlig så fint ud :)
God dag!
Ser super lækkert ud. Hvor er de fine patentglas fra?
Tusind tak :) De er fra mærket, der hedder Weck :)