
Vi har haft gang i det vilde macaron-projekt og efter mange forsøg er det efterhånden lykkeds os at komme frem til noget, der fungerer. Vi har fået masser af hjælp fra Cecilia fra Copenhagen Cakes og hendes skønne opskrift, som hun mente ville give succes – og det gjorde den heldigvis. Smagen og portionsstørrelsen har vi ændret lidt i – de her blevet lavet lige da rabarber sæsonen var startet og serveret den dag Christine var færdig som Civilingeniør. Af samme årsag er portionen her enorm, MEN de kan uden problemer fryses. Vi lavede dem selv en uge inden servering og opbevarede dem i fryseren lige indtil servering. Det gjorde dem bestemt ikke dårlige og de kan faktisk mere eller mindre spises direkte fra fryseren. Derudover kan man tage netop det antal op, man skal bruge og samtidig have et lille lækkert lager i fryseren til en uventet gæst. Vi må indrømme at det ikke var alle, der blev ligeså pæne som dem på billedet, vi havde problemer med vejret. Ja det lyder underligt, men pludselig var det helt vildt lummert og vores overflader på macarons’ne ville ikke tørre, derfor sprækkede de på toppen da vi efter lang ventetid valgte at bage dem. Så vores erfaring er, at hvis man sikrer sig at overfladen er tør (fingeren må ikke hænge ved, når man lige rør den stille på toppen), så vil man formentlig undgå sprækker og få en fin fod :-) Læs mere