Vi ved at sommeren, i hvert fald i følge kalenderen, er slut, men derfor skal i ikke snydes for en kage, som vi nød henover sommeren. Kagen er en lagkage med masser af sommerstemning, og selvom vi kalder det en sommerkage kan man altså nyde den hele året. Man kan nemt udskifte bærerne med andre bær/frugter afhængig af hvad, der er i sæson. Bundende er lavet med udgangspunkt i en marzarinkage-dej, hvor vi har vendt rabarber stykker i. Imellem de to bunde er en creme lavet på fløde og hvid chokolade og på toppen en masse små marengskys og hindbær. Bærerne/frugterne, der kommer i dejen kan sagtens være fra fryseren, og vi er sikre på at brombær (som jo er i sæson nu), vil se mindst ligeså pæne ud på toppen af kagen :)
Ingredienser (1 springform, 22 cm.)
Lagkagebunde
4 æg
250 g blødt smør
150 g skyr
250 g marcipan
350 g sukker
90 g mel
400 g rabarber (eller andre bær)
1 tsk vaniljesukker
Pynt: Friske hindbær
- Riv marcipanen og pisk den med smør og sukker indtil massen er ensartet
- Tilsæt skyren og bland den godt rundt
- Rør forsigtigt et æg i ad gangen
- Fordel melen over rabarberne (eller hvad man ellers bruger af frugt/bær). Det gør at rabarberne ikke synker til bunds i kagen, når den bages
- Tilsæt rabarberne (med mel) og vaniljesukker og vend det godt rundt i dejen
- Kom dejen i en springform beklædt med bagepapir og bag den ved 185 grader i ca. 30-40 min (afhænger meget af ovn, men sørg for at kagen er gennembagt)
- Lad kagen afkøle inden den kan deles i to bunde
Hvid chokoladecreme
75 g fløde
200 g hvid chokolade
evt. lidt ekstra fløde til piskning
- Opvarm fløden og hæld det over den hvide chokolade så det smelter og læg massen på køl i en sprøjtepose (natten over)
- Pisk cremen tyk inden brug
- Hvis nødvendigt kan der piskes lidt ekstra fløde, der kan blandes i cremen
- Fordel cremen på den ene bund og læg den anden ovenpå
- På toppen pyntes med marengskys (se opskrift nedenfor) og friske hinbær
Marengs
1/2 dl æggehvider
200-250 g flormelis
- Pisk æggehvider og sukker til en sej marengs
- Sprøjt små marengskys direkte på kagen og brænd dem med en brænder til de får en let gylden overflade
6 Kommentarer
Ser fantastisk ud. Må prøve den, selvom det ikke længere er sommer :P
Knus http://www.blueducklings.wordpress.com
Tusind tak – ja ikke? Så kan man forhåbentlig få en bid fuld af sommer ;)
Den lyder lækker!
Hvor kommer skyr’en henne i opskriften? Der står 150 g, men ikke hvornår det skal blandes i? :)
Bliver kagen meget “klæg” med al den marcipan og ikke så meget mel? :)
Mvh Karen
Tak for det vågne øje – skyren er nu tilføjet til fremgangsmåden :)
Ja det gør den nemlig, den bliver mere svampet, hvor mere mel vil gøre kagen mere tør,
KH
Kan man lave denne kage, hvis man ikke har en brænder til marengsen?
Hej Amalie,
Ja det kan du sagtens :) Du kan enten bare lade marengsen være som den er, eller du kan komme kagen under grillen i ovnen – her skal man dog være MEGET opmærksom, så det hele ikke brænder på ;)