AUBERGINE DIP –
Dip/Salsa, Tilbehør, Vegetar

AUBERGINE DIP

aubi1

Der var lidt aubergine kød tilovers fra de lækre fyldte auberginer, der lå i køleskabet og ventede på at blive brugt ved rette lejlighed. Vi brugte det til en lille dejlig dip, hvor auberginen blev blendet med hvidløg, creme fraiche og lidt olie.

Dip er altid godt til alverdens ting; smørrelse i sandwich, til små knasende hapsere som forret eller til salat/kartofler. Vores blev brugt på en lidt anderledes pizza, hvor det fungerede som smørrelse på bunden. Et super lækkert alternativ til den klassiske tomatsauce, der varmt kan anbefales at man prøver. Resterne blev spist i løbet af få dage og brugt som smørrelse i madpakken.

Hvis man ønsker et lille twist, kan man blende peberfrugter med i dippen, ligesom vi har gjort her

Ingredienser (1 mellem skål)

Kød fra en mellem aubergine

2-3 spsk creme fraiche

1 fed hvidløg

salt og peber

lidt olie

  1. Bag auberginerne i ovnen til kødet virker blødt (ca. 30 minutter ved 200 grader)
  2. Tag kødet ud af auberginerne og kom det i en blender sammen med hvidløg og creme fraiche
  3. Hvis det er nødvendigt tilsættes lidt olie til den rette konsistens haves
  4. Smag til med salt og peber

aubi2

aubi3

 

tidligere indlæg næste indlæg

2 Kommentarer

  • Reply Flittig læser 18 april, 2013 at 17:26

    Hvad er det for nogle “firkløvere” der er med på billedet? Det ser ret lækkert ud sammen med dippen. Har lige købt en aubergine, og har tænkt mig at lave dippen imorgen. Men er ret interreseret i disse firkløvere. Hedder de noget specielt?

    Det ser forresten rigtig lækkert ud!

    Vh Læser

    • Reply Twin Food 19 april, 2013 at 10:34

      Hejsa!
      Det er noget der hedder Rød Skovsyre, som vi har været så heldige at få fra vores arbejde, så vi er faktisk desværre ikke klar over hvor man kan købe det henne. Vi har ikke selv dem i nogle supermarkeder :( Men ellers kan man jo altid pynte med frisk basilikum eller brøndkarse :)
      God weekend!

    Skriv en kommentar