På søndag er det fastelavn, og allerede sidste weekend blev der bagt hjemmelavede fastelavnsboller. Der er et hav af muligheder på hvad man kan komme i, og hvor grov man kan lave dejen. Jo mere snaskede de er, jo lækre synes vi de er. Vores favorit er med marcipan/remonce og kagecreme og med masser af glasur på toppen. I søndags blev der også tilføjet et stykke chokolade i midten, det var virkelig godt! Vi er også ret vilde med udgaven, hvor der tilsættes lakrids i cremen og rålakridspulver på toppen. Hvis man er til den “sundere” udgave, har vi en hvor dejen er lavet lidt grovere og hvor fyldet består af banan og peanutbutter – på toppen er der et lag hjemmelavet nutella. Alle vores udgaver kan i selvfølgelig finde her nedenfor :-) Derudover prøvede vi os med den svenske, Semlor sidste år, som bestemt heller ikke er dårlige!!
Højtider
FORSLAG TIL NYTÅRSMENUEN 2015
Vi er kommet godt igennem julen og det næste punkt i vores kalender er nytårsaften! Vores nytårsaften skal foregå med vores gamle gymnasie-venner – præcis ligesom sidste år og vi glæder os meget! Menuen er delt ud og vi medbringer både forret og lidt tilbehør til hovedretten. Hvad vi medbringer er på plads: tilbehøret bliver en grøn salat, nogle aubergineruller med en quinoasalat og noget brød, hvor forretten bliver med både laks og grillet tun – lidt a la den her.
Traditonen tro, kommer vi igen i år med et lille inspirations indlæg, for at give Jer lidt ideér til hvad Jeres Nytårsmenu kunne bestå af, hvis altså den ikke allerede er planlangt.
Desuden har vi de seneste år også lavet forslag som i kan se lige her;
Nytårsaftens menu a la Twin Food (2012)
Ideer til Nytårsmenuen – Snack + Forret (2013)
Ideer til Nytårsaften – Hovedret + Dessert (2013)
Forslag til Nytårsmenuen 2014
Til vores jul hører der, sammen med brunkager, altid vaniljekranse og det er helt sikkert også vores yndlings julekage! En lækker smørkage fyldt med vanilje! Vi har siden, vi var små, lavet dem hvert år med vores mor en dag i december, efter vores mors opskrifte-hæfte med alle hendes yndlingsopskrifter. Opskriften på de her vaniljekranse stammer egentlig fra vores tipoldemor og vi har planer om at lave en ordentlig portion i weekenden til alle juledagene – mums! Det bedste ved at bage dem selv er at man også lige kan smage om dejen er god nok ;-)!
Vi laver altid konfekt i julen, og elsker kombinationen af nougat og marcipan. Da vi var mindre lavede vi altid små lækre konfekt stykker hvor vi bare sad og skar nougat samt marcipan og lavede dem til små finurlige ting – gerne på en af adventsdagene. Her er en version med en lille ekstra sag, nemlig en klat dulce de leche i midten! Vi har overtrukket kuglerne med mørk chokolade og drysset med knuste sukkerstokke på toppen – en skøn kombination ;-)
Kalenderen siger i morgen d. 13. december, og hvis ikke I allerede havde opdaget det, er det Luciadag! Og med Luciadag kommer der luciabrød. Vi har fundet opskriften frem fra sidste år og den fungerer stadig! Lucia-brøds-bagning er perfekt til en adventssøndag, med masser af julehygge. Det er sjovt for både store og små og formene på brødene kan man jo lave lige som man vil – det behøver ikke at være de klassiske forme som præstens hår, julebukken eller lussekatten. Og duften af nybagt brød er der ingen, der kan stå for! Luciabrødene er aller bedst nybagte med smør – mums!
Sponsoreret indlæg
I alle familier er der faste traditioner om, hvad der står på menuen til julemiddagen. Vi har altid fået and, og faktisk kun and. Både vores mormor og far er mestre i at lave ænder og det har af en eller anden grund kun været det, vi har på bordet. Tilbehøret er heller ikke noget klassisk, men gerne en form for kartofler (helst dem med persille) og så en frisk salat. Vi tænker at der er flere af jer derude, der måske kunne bruge lidt inspiration til julemiddagen, eller kødet til julefrokosten, og derfor har vi faktisk lavet et helt måltid – men med kylling. Vi ved godt at kylling og jul ikke helt hænger sammen, men vi har alligevel taget imod udfordringen og prøvet at lave en julet ret med kylling og andet lækkert julet tilbehør. Måske vi kan inspirere nogle af jer – i det mindste bare med tilbehøret, for vi er altså ikke ude på at udkonkurrere hverken and eller flæskesteg eller hvad i ellers skulle have på bordet ;-)!
Brunkager, er en af de slag julekager, som altid er med til vores jul. For det meste har vi hjulpet vores mor med at lave dem og i år vil vi bage de samme, som vi gjorde sidste år, efter samme opskrift som hun plejede at bruge, som vist stammer fra vores Oldemor (hvis vi husker rigtigt ;-)). I vores brunkager er der både mandler, sukat, syltede appelsiner og så har vi faktisk også tilføjet stødt ingefær, pistacie- og pekannødder – det er ikke noget der ændre det store på smagen, men pistacienødderne får dem til at se ret fine ud :-)
Det er blevet 1. dec., og det skal selvfølgelig også fejres på bloggen :) Vi vil igennem hele december smide masser af hyggelige juleopskrifter op. Vi har været i bloggens-gemmer og har valgt nogle opskrifter ud med masser af julestemning. Vi starter med nogle fine julesmåkager, som uden tvivl giver masser af julestemning.
Studentertiden nærmer sig og sjovt nok så ville vi, igen i år, ønske at det var os der skulle igennem hele den skønne periode en gang til! Det var en fantastisk tid, hvor man bare kunne alt!! Jer, der læser med, og som i år bliver studenter – vi håber i får de bedste dage. Så lever vi højt på dyt og skrål fra alle de studentervogne vi møder på vores vej!
Vi har, ligesom sidste år, samlet et indlæg med idéer til hvad man kan servere når man skal på tur i studentervognen. Det er meget individuelt hvad man magter og hvor meget mad man ønsker at servere, men her skulle være lidt til alle. Vi har prøvet at være lidt kreative, selvom vi ved at man aldrig går galt i byen med pølsehorn, pizza, chokoladeovertrukne jordbær og is – både ispinde og isvafler.
Hvis i har andre gode idéer så kom endelig med dem, vi vil så gerne høre hvad i ender med at servere :-)!!
Påsken er godt i gang og vi brugte den første del på lidt arbejde. Vi har hjulpet til i køkkenet på Moesgaard Museum og i og med at der onsdag åbnede ny udstilling var hele Århus + + på Moesgaard Museum! I dag er det blevet tid til masser af påskehygge. Vi skal nemlig til påskefrokost ude hos vores far sammen med kærester, lillebror samt mormor og morfar. Vi glæder os til masser af hygge og god mad! Til kaffen har vi lavet de her fine påskeæg cookies, der blev bikset sammen i går. De er meget nemme at lave, så hvis I mangler lidt til påske kaffen kan vi helt klart anbefale dem her. Mon ikke der også er lidt påskeæg tilovers, der fint kan bruges som pynt ;)! De behøver selvfølgelig ikke at blive pyntet med påskeæg og kan derfor sagtens også benyttes til andre hyggelige lejligheder!