Glutenfri –
Browsing Category

Glutenfri

Glutenfri, Nemme hverdags retter, Salater, Tilbehør, Vegetar

SPRØD FARVERIG SALAT

Denne her skønne farverige salat er på det seneste blevet serveret en del hjemme hos os. Og vi er sikre på at det fortsætter her i løbet af efteråret, for farverne i salaten er virkelig fine efterårsfarver.

Salaten er hovedsageligt lavet på gulerødder, rødt spidskål samt agurk. Derudover er den vendt med en lækker sennepsdressing og til sidst toppet med cashewnødder og en anelse limesaft. Man kan godt skifte det røde spidskål ud med alm. rødkål, men vi synes godt at rødkål kan have en lidt skarp smag og foretrækker derfor det røde spidskål, der er lidt mildere.

Salaten er perfekt som tilbehør til f.eks. et par squash kager eller måske en omgang krydrede fiskefrikadeller. Vi serverede den som tilbehør til en wrap med nogle skønne quinoa kagerLæs mere

Glutenfri, Kylling, Nemme hverdags retter

SWEET POTATOES MED FYLD

Vi elsker søde kartofler og burger dem ofte til fritter eller f.eks. falafler. Sidst vi fik dem, lavede vi de her fyldte basser, som faktisk er utroligt simple, men super lækre! De søde kartofler skal først bages et godt stykke tid, inden de fyldes op og bages en anelse igen.

Vores fyldte sweet potatoes er med kylling, ost, crème fraiche og forårsløg, men man kan bruge lige hvad man vil. Desuden er det også en god ret til at få tømt ud i rester, hvis man f.eks. har noget kød eller lign. liggende. Vi fyldte vores og bagte dem igen, men man kan også lave “saml-selv” og have de færdigbagte kartofler på bordet med masser af fyld, så alle ved bordet kan lave deres yndlings. Vi synes dog det er super lækkert med det smeltede ost, når den lige får en tur mere i ovnen. Læs mere

Desserter, Glutenfri, Søde sager

2 SKØNNE SOMMERDESSERTER MED FRISKE BÆR

Sponsoreret indlæg

Vi fik i sidste uge leveret et par ganske dejlige kasser fulde af friske bær fra det nye bærkoncept, der hedder B’ÆRLIGT. I kasserne var der både brombær, stikkelsbær, ribs, solbær og hindbær. Vi spiser i weekenderne stort set altid en eller anden form for bær på vores morgenmad og det allerbedste er når man lige kan smutte ud i haven og plukke de fine friske bær. Faktisk har vi prøvet med jordbær på altanen og selvom høsten er lille, så er det mega hyggeligt! Når ikke man lige har det i haven eller på altanen er en bakke fra B’ÆRLIGT et dejligt alternative. Derudover prøvede vi også at smage stikkelsbær, som vi, så vidt vi husker, aldrig har prøvet at smage friske. De overraskede meget og så kan deres fine grønne farve bare pynte overalt – både på morgenmaden eller måske i en salat.

B’ÆRLIGT er et koncept med små fine æsker, der er fyldt med danske bærklassikere med masser af smag. Vi fik nogle gigantiske brombær og hindbær, som vi sammen med de andre fine bær lavede to lækre sommerdesserter ud af.

Den ene sommerdessert er en dejlig vaniljeis med masser af lækre friske bær. Desserten er egentlig bare en god vaniljeis rørt med bær og selvom det virker simpelt er det super lækkert. Hvis man gider, kan man lave vaniljeisen selv (det gjorde vi), men man kan også lave den nemme løsning, hvor man i stedet køber en god vaniljeis og mikser bær i, når den er tøet en anelse op. Man kan med fordel lade den fryse lidt igen, så den ikke er for blød, når man skal spise den.

Den anden sommerdessert er sådan cirka verdens nemmeste dessert og kan laves af ganske få ting; sukker, æggehvide, flødeskum og masser af fine friske bær. Bunden er en marengs, som er fyldt med en lækker creme og på toppen putter man alle de bær, som man kan få plads til – også kaldt en Pavlova. I cremen tilføjede vi yderligere hvid chokolade og creme fraiche, men det kan man gøre som man vil!

Til info, så kan B’ÆRLIGT findes i Kvickly, SuperBrugsen og Irma og hvis man har lyst kan man også tage et kig ind forbi deres facebook side, hvor man kan følge med i udviklingen af de forskellige bær og desuden finde lækre opskrifter.

Læs mere

Bagværk, Brød, Brunch, Bulgur/Kerner, Desserter, Frokost, Glutenfri, Kød, Morgenmad

13 Opskrifter med græskar

Græskarsæsonen er i den grad i gang og vi har selv været i gang med lidt forskellige retter med græskar. Dog synes vi altid at græskarerne vi køber er så store at vi kun får brugt halvdelen. Vi tænker at i derude måske har det lidt på samme måde  og vi har derfor samlet vores bedste opskrifter med græskar i dette indlæg. Der er lidt af det hele – kager/brød, hvor vi burger græskar, men også en salat, en tærte og selvfølgelig en pizza ;-)! Smid endelig en kommentar med hvad i oftest burger græskar til, der ligger nemlig et halvt i køleskabet lige nu, som gerne skulle bruges på noget godt. Det ender næsten altid med en suppe, men det er nu også lækkert :-)! Rigtig god weekend! Læs mere

Bagværk, Brød, Brunch, Desserter, Glutenfri, Kød, Kylling, Morgenmad, Pizza, Til madpakken

VORES NYE KOGEBOG; VI ELSKER PIZZA!!

twinfood2

twinfood4

Så kom dagen endelig, hvor vores kogebog kom på markedet og hvor vi helt officielt kan kalde os kogebogsforfattere!! Vi har glædet os så meget. Siden vi selv fik den færdige bog at se har vi glædet os så meget til at vise den til Jer! Som titlen så fint siger så handler bogen om pizza – pizza i alle mulige kombinationer. Konceptet med bogen er at man kan bygge siden egen pizza op lige som man vil. Vi kommer med eksempler på forskellige deje; grove, deje med grøntsager og en glutenfri. Herefter et afsnit om saucer; og lidt fif til en god pizza.  Efter disse afsnit er bogen delt op efter dagens måltider; morgenmad, frokost, aftensmad og dessert, hvor vi laver alle mulige kombinationer. Man kan dog nemt lave sine egne udgaver af vores forslag, for der er ingen der siger at man skal vælge den same dej eller sauce som vi har gjort – der er frit valg. Deruover er der også et afsnit med pizzaer til madpakken, som vi selv har haft stor glæde af i vores studietid. Vi vil selvfølgelig smadder gerne sende en masse bøger ud til jer med små fine hilsner fra os.

Så hvis i kunne tænke jer vores nye bog med en lille hilsen, har i inden d. 1. oktober mulighed for at bestille et (eller flere) eksemplar(er) ganske simpelt. Om det skal være en hilsen til jer selv eller til en mor, en god veninde, en bror eller søster som skal have den i gave bestemmer i helt selv. For at få et signeret eksemplar skal i sende os en mail til cl (@) twin-food.dk med følgende:

Fulde navn + telefonnummer

Adresse på modtager

og så skal i skrive om det skal være en hilsen til jer selv, eller om det er en speciel person. Og så skal i selvfølgelig skrive den hilsen som jeres modtager skal have, hvis det er den model i vælger, ellers kommer der bare en lille hilsen fra os i

 

Bogen kommer til at koste 185,00 (inkl. fragt), som i forbindelse med mailen skal overføres til konto 5061 0001095048 eller med mobile pay til: 28 73 05 59. Vi sender i løbet af et par dage bekræftelse pål mail, når vi både har modtaget penge og mail. Det er derfor vigtigt at i husker at skrive både navn og telefon nummer i mail, så i får jeres bog, når i har betalt. Bøgerne bliver sendt ud efter d. 1. oktober, når alle bestillinger er registreret.

twinfood1twinfood5twinfood3twinfood6

 

Frokost, Glutenfri, Nemme hverdags retter, Salater, Tilbehør

SPRØD SOMMERSALAT

summer-salad-strawberries

Altså hvad er der lige sket med vejret? Det var så fint i sidste uge og nu blæser det en halv pelikan! Nå men vi satser på det snart vender tilbage og kommer her med en lækker sprød sommersalat, der er helt perfekt til et stykke lækkert grillet kød eller fisk. Vi har blandet salat blade med jordbær, manchego ost, og en dressing af sennep, olie, honning, salt og citron. På toppen har vi drysset med karse og nogle lækre ristede nødder, som i kan finde opskriften på lige her. De er i øvrigt også skønne som snacks. Hvis man nu trænger til en luksus frokost er salaten her også skøn, den har lidt af det hele og kan altså også sagtens spises som et måltid i sig selv, f.eks. med et stykke lækkert brød til. Læs mere

Glutenfri, Salater, Tilbehør

SPICY PAPAYA SALAT

spicy-papaya-salad

Tilbage i efteråret var Laura og hendes kæreste i Thailand og smage en masse lækkert mad. Vi har altid godt kunne lide det Thailandske køkken, så da Laura faldt over en kogebog med streetfood i Bangkok, røg den selvfølgelig med hjem i kufferten. Denne papayasalat er inspireret af en af opskrifterne fra kogebogen, og nøj hvor smager den bare godt – man føler næsten at man sidder i Thailand ;) I salaten er der udover papaya, grønne bønner og tomater. Alle tingene er vendt i en lækker stærk pasta. Stærkheden kan varieres alt efter hvor meget chili man vælger at komme i, hvis man er til meget stærke ting, skal der nok lidt ekstra chili i ift. opskriften nedenfor :). Læs mere

Bulgur/Kerner, Glutenfri, Kerner/bulgur, Tilbehør

AUBERGINERULLER MED QUINOA FYLD

auberginerulle_med_quinoa

De her små ruller var noget af det tilbehør vi havde med til nytårsaften og det var faktisk ganske nemt at lave til mange personer. Auberginerne skal skæres i skiver og steges i ovnen eller på en pande indtil de er godt bløde. Herefter fylder man en klat quionasalat i og ruller dem sammen. Man kan også sagtens putte andet i end quinoa, f.eks en blanding med flødeost og urter (ligesom her) eller en tomatsalsa. Vi lavede rullerne i god tid (dagen inden) og opbevarede dem på køl. Lige inden servering blev de puttet 5-10 min i ovnen og hvis man her vil gøre dem ekstra lækre kan man drysse med lidt parmesan på toppen. Rullerne fungerer rigtig godt som tilbehør til kød eller fisk og desuden kunne de også sagtens blive serveret til forret. Og hvis man nu ikke gider auberginerne, kan man jo bare nøjes med quinoasalaten – den smager også godt alene. Rigtig god weekend! Læs mere

Frokost, Glutenfri, Nemme hverdags retter, Pandekager, Vegetar

SWEET POTATO PANDEKAGER MED RICOTTA

pandekager-med-soed-kartoffel

Søde kartofler er noget, som vi ofte køber. Det kan være lige fra at de bliver lavet til sprøde stænger i ovnen eller brugt i en suppe. Og så er kan man ofte få nogle relativt store, til ikke særlig mange penge. I disse pandekager har vi også brugt søde kartofler. Det giver pandekagerne en lækker, lidt sødere, smag. Udover den søde kartoffel er der også ricotta i dejen. Hvis man synes at dejen er for tyk eller tynd, kan nemt tilsætte lidt væde (vand eller mælk) eller mel. Vi spiste pandekagerne til aftensmad med en salat, og kunne forestille os at de ville fungere rigtig godt som en tortilla pandekage, så skal dejen bare ikke være så tyk :-) Læs mere

Brunch, Frokost, Glutenfri, Nemme hverdags retter, Sundere alternativer

TÆRTE UDEN BUND MED BUTTERNUT SQUASH OG SALAMI

pie-med-butternut

Nogle dage kan vi godt synes at vi spiser for meget brød, og derfor ikke nødvendigvis har brug for at få en masse til aftensmad. Det var blandt andet derfor at denne tærte blev lavet uden den traditionelle tærtebund, selvom vi nu også elsker en tærte med en sprød bund. Men denne tærte uden bund er nu heller ikke værst! Som bund brugte vi skiver af butternut squash, som også blev lagt i tærten sammen med spinat og salami. Tilslut blev der hældt en æggemasse udover. Vi tilsætter næsten altid hytteost i denne masse, det synes vi gør den ekstra lækker og cremet, med den smeltede hytteost. Man kan selvfølglig gøre tærten vegetar ved at undlade salami, eller også kan man udskifte den med fx. stegt oksekød eller kylling. Læs mere