Søde sager – - Side 9
Browsing Category

Søde sager

Bagværk, Desserter, Søde sager

ÆBLEKAGE MED VALNØDDER

aebl3

Efter en dejlig ferie i Thailand er Laura igen på dansk jord. Hun kom hjem i lørdags og tog direkte i sommerhus, hvor denne lækre æblekage blev lavet. Vi har selv fået et æbletræ i sommerhuset, det er dog ikke så stort nu, så æblerne til denne kage, blev plukket i naboens have. De er virkelig gode, sprøde og ikke specielt sure. Hvis man bruger meget sure æbler, er det muligt at man skal tilsætte lidt ekstra sukker til kagen. For at gøre kagen ekstra lækker blev der tilsat marcipan og makroner i dejen. En af vores veninder gav os tippet med makroner, det skulle gøre kagen lidt mere chewy. På toppen har vi kommet valnødder, der er ristet på panden i en sirup – det synes vi gjorde kagen ekstra lækker :-) Læs mere

Bagværk, Desserter, Søde sager

BROWNIE MED KOKOSTOPPING OG HINDBÆR

brow1

Det er fredag, og det fejrer vi, ligesom så mange andre fredage, med en kageopskrift. Denne lækre brownie med kokostopping og hindbær blev faktisk lavet til vores fødselsdag i starten af juli, men da det er en “helårs-kage”, er det intet problem, at opskriften først kommer nu. Kagen består af to lag – det nederste lag er den helt klassiske brownie, og det øverste lag er et kokoslag med hindbær! Ligesom med brownie kan kagen sagtens bages i god tid, da den kun bliver bedre af at stå godt på køl inden den serveres. Kokos-laget giver dejlig knas og hindbærerne en skøn syre til den “tunge” brownie. Vi synes kagen er meget festlig og der er næsten ikke grænser for hvad den kan serveres til – en god kaffe, som dessert til brunchen eller på et overdådigt kagebord – alle anledninger ;)! Læs mere

Desserter, No bake, Snacks, Søde sager

DADELKUGLER MED PEANUT BUTTER OREOS

dadelkugler-sundeVi starter mandag med en lækker lille snack, der helt sikkert kan gøre enhvers dag en anelse bedre. Vi laver ofte dadelkugler, det er forholdsvis nemt og så er det altså lækkert med en lille bid forkælelse. Vi har før lavet med både kaffe, ingefær og kanel samt én med peanut butter overraskelse. Vi har igen kastet os over peanut butter, men også oreos, som vi simpelthen er helt vilde med. Vi har brugt deres limited edition med peanut butter creme og da vi så at de var i nettos tilbudsavis i denne uge, var det med at få opskriften ud! Man kan selvfølgelig anvende de klassiske, men vi synes at temaet med peanuts smager forrygende i de her hapsere – prøv selv :) Læs mere

Desserter, Fødselsdag, Søde sager

SOMMERKAGE MED HINDBÆR OG SMÅ KYS

sommerkage

mazarinkage

Vi ved at sommeren, i hvert fald i følge kalenderen, er slut, men derfor skal i ikke snydes for en kage, som vi nød henover sommeren. Kagen er en lagkage med masser af sommerstemning, og selvom vi kalder det en sommerkage kan man altså nyde den hele året. Man kan nemt udskifte bærerne med andre bær/frugter afhængig af hvad, der er i sæson. Bundende er lavet med udgangspunkt i en marzarinkage-dej, hvor vi har vendt rabarber stykker i. Imellem de to bunde er en creme lavet på fløde og hvid chokolade og på toppen en masse små marengskys og hindbær. Bærerne/frugterne, der kommer i dejen kan sagtens være fra fryseren, og vi er sikre på at brombær (som jo er i sæson nu), vil se mindst ligeså pæne ud på toppen af kagen :) Læs mere

Bagværk, Desserter, Søde sager

RABARBERMACARONS

ramac3

Vi har haft gang i det vilde macaron-projekt og efter mange forsøg er det efterhånden lykkeds os at komme frem til noget, der fungerer. Vi har fået masser af hjælp fra Cecilia fra Copenhagen Cakes og hendes skønne opskrift, som hun mente ville give succes – og det gjorde den heldigvis. Smagen og portionsstørrelsen har vi ændret lidt i – de her blevet lavet lige da rabarber sæsonen var startet og serveret den dag Christine var færdig som Civilingeniør. Af samme årsag er portionen her enorm, MEN de kan uden problemer fryses. Vi lavede dem selv en uge inden servering og opbevarede dem i fryseren lige indtil servering. Det gjorde dem bestemt ikke dårlige og de kan faktisk mere eller mindre spises direkte fra fryseren. Derudover kan man tage netop det antal op, man skal bruge og samtidig have et lille lækkert lager i fryseren til en uventet gæst. Vi må indrømme at det ikke var alle, der blev ligeså pæne som dem på billedet, vi havde problemer med vejret. Ja det lyder underligt, men pludselig var det helt vildt lummert og vores overflader på macarons’ne ville ikke tørre, derfor sprækkede de på toppen da vi efter lang ventetid valgte at bage dem. Så vores erfaring er, at hvis man sikrer sig at overfladen er tør (fingeren må ikke hænge ved, når man lige rør den stille på toppen), så vil man formentlig undgå sprækker og få en fin fod :-) Læs mere

Desserter, is, Søde sager

SOMMERTID = ISTID

is121

Vi har sol i Aarhus, det er august og dermed stadig sommer. Det er som om den har været lidt sløv i år, men de sidste par dage har nu været rigtig fine og det virker som om det holder lidt ved her i ugen – det håber vi i hvert fald. Om der er sol og sommer eller ej afgør jo ikke om man kan spise is, men det er som om at man “trænger” lidt mere til is og afkøling når solen kommer frem. Derfor har vi samlet lidt af bloggens is-opskrifter, både til at bringe lidt sommerstemning, men også som inspiration til jer, hvis i nu skulle få lyst til at bikse en (eller flere ;)) sammen. Nedenfor kan i finde opskrifterne på de 6 forskellige is, der vises på det øverste billede.

Læs mere

Bagværk, Desserter, Søde sager

RABARBERSNITTER


Vi er ved at være tømt ud for rabarber – og hvor har vi fået lavet mange skønne ting. Blandt andet en blondie med rabarber, en trifli og også en lækker crumble. Det sidste vi har forsøgt os med er de her skønne rabarbersnitter, som nok er på vores top 3. Snitterne er efter samme princip som hindbærsnitter bare med en omgang god hjemmelavet rabarbersyltetøj i stedet. Til rabarbersyltetøjen har vi fået lidt hjælp af Dansukkers syltesukker, der meget nemt fik tryllet en lækker omgang syltetøj frem. Hele proceduren med sukkeren, der indeholder pektin er enorm enkel og syltetøjen er hurtig fast og klar til brug! Her behøver man bare en del frugt/bær til en del syltesukker og voila så er der lækker syltetøj! Har i brug for andet inspiration til syltning, så tag et smut forbi Dansukkers Sylteskole. Her findes der en masser lækre opskrifter – vi er selv vilde med hyben og håber at det er I år, at vi får tid til at lave hybenmarmelade. Det lavede vi ofte i sfo’en som børn og det smagte bare SÅ godt oven på et stykke knækbrød med smør! Læs mere

Desserter, Morgenmad, Søde sager, Sundere alternativer

RABARBERTRIFLI MED SKYRCREME OG BÆR

rabt1

Sommeren har virkelig været ovre os den sidste uge, og hvor er det bare skønt! Vi fejrede fødselsdag i torsdags i lækkert vejr, og kan faktisk ikke huske hvornår det sidst har været så godt vejr på vores fødselsdag – det må være de andres skyld, der har fødselsdag samme dag som os ;) Ej! En perfekt dessert til de varme sommeraftener kan være denne trifli med rabarber, bær og lidt müsli. Rabarberne skal råsyltes i lidt tid, men ellers er det virkelig en hurtig og nem dessert at lave. Hvis ikke man har rabarber kan de sagtens udskiftes med andre bær eller f.eks. ribs. Disse triflier er blevet lavet til et picnic indlæg til Magasin’s web magasin, hvor vi også har delt opskriften på nogle lækre bagels – i kan finde opskrifterne lige her (side 5).  Læs mere

Bagværk, Desserter, Søde sager

RABARBER-BLONDIE

rarblondie1

Vores fars have har været fuld af skønne rabarber,  vi har plukket alle dem vi kunne, renset dem, skåret dem i mindre stykker og puttet dem i fryseren! Vi elsker rabarber og det er bare noget vi forbinder med sommer og sol. De smager godt i alle kager og så kan man også lave virkelig lækker saft, se f.eks. her. Da Christine blev færdig som Civilingeniør var der rabarbertema til desserten og her blev nogle af rabarberne blandt andet brugt i denne her blondie, som egentlig er vores tidligere blondie opskrift med cookie dough, hvor blot cookie doughen er udskiftet med rabarber. Kagen er dejlig frisk og helt tilpas svampet. Hvis man ligger inde med en pose rabarber i fryseren, kan de passende bruges i denne her kage, men man kan jo også bruge andre bær eller frugt, hvis ikke man har rabarber. Vi lavede kagen i god tid, frøs den ned, tog den op 24 timer inden servering og puttede den i køleskabet og det fungere så fint – bare et lille fryse-tip ;) Læs mere

Desserter, is, Søde sager

PECAN PIE ICE CREAM

pecanis2 Vi har igen igen haft gang i ismaskinen – den har stået lidt på stand by her den seneste tid pga. studie, men nu når sommeren ikke rigtig gider at komme før næste uge, må vi jo prøve at lave den selv med en omgang lækker is. Isen vi har kastet os over i denne her omgang er en rigtig snasket en af slagsen – ligesom vi allerbedst kan lide dem. Isen er lavet på baggrund af den klassiske pecan pie med en karamel/vaniljeis, hakkede pecan nødder og masser af ekstra saltet karamelsauce – MUMS! Vi har kørt isen på vores ismaskine, det er selvfølgelig ikke et must, og den kan også røres i hånden. Hvis i også vil i sommerstemning eller bare ønsker en god ismaskine, der kan producere masser af lækker is over sommeren er der et rigtig godt tilbud lige her på en lækker Wilfa maskine. Vores ismaskine er også fra Wilfa og den kan bare lave is .. rigtig god is ;)! Læs mere