Søde sager – - Side 10
Browsing Category

Søde sager

No bake, Snacks, Søde sager, Sundere alternativer

MOKKA TRØFLER

moccat1

Der findes intet bedre end når køleskabet eller skabet er fuld af lidt søde snacks. Og her egner de her mokka trøfler sig virkelig godt. Det kan godt være at ordet “trøfler” snyder nogle, da det jo ikke helt er de klassiske trøfler af kagerester, men i stedet hapsere lavet på dadler og andre lækre sager. Vi har taget udgangspunkt i vores musli kugler, som vi ofte laver, hvor vi har tilsat lidt kaffe til at variere smagen en smule – virkelig godt! Christine’s kæreste var for en gang skyld stor fan, og han er ikke så let at imponere, når det handler om de “sundere alternativer”, det er der måske nogen der kender? ;-)! Hvert fald, når han har sagt ok, tror vi at de fleste kan og vi vil klart anbefale dem, til næste gang I skal bikse en omgang daddelkugler sammen. Der er blendet en hel vaniljestang sammen med massen og den behøver faktisk ikke at være fuld af korn. Vi gemmer vores gamle stænger, der sidder stadig masser af smag og lidt korn, så man kan nemt bruge en “brugt” stang, så slipper man også for at smide dyrebare sager ud :-)! Læs mere

Desserter, Søde sager, Sundere alternativer

LÆKKER CHOKO/BANAN DESSERT

banp2

Hvis man en hverdag får lyst til en lille lækker dessert, foreslår vi at man laver denne her ;-) Der er ikke så meget sukker i, og vi synes derfor godt at den kan gå ind under kategorien “hverdags desserter”! Den tager ikke mange minutter at mikse sammen og så skal den bare hygge sig lidt i køleskabet inden den er klar til at blive nydt. For at give den lidt mere konsistens, har vi kommet et par blade husblas i og så har vi toppet med revet hvid- og mørk chokolade. Hvis man er til lakrids, er vi sikre på at man også kan tilsætte lidt af dette til massen og så kan man selvfølgelig også gøre den ekstra lækker ved at pynte med lidt bær :-) Læs mere

Bagværk, Cookies, Glutenfri, Søde sager

GLUTENFRI CHEWY COOKIES MED HVID CHOKOLADE OG KARAMEL

chewc2

Kender I det, når man vågner mandag morgen, og slet ikke føler at man har haft weekend? Den er gået alt alt for stærkt, og har været pakket med forskellige ting. På sådan nogle mandagesynes vi, at det er ekstra hårdt at komme op mandag morgen. Vi ville ønske, at vi kunne have sneget sådan en lækker chewy cookie med på madpakken, men desværre er det lidt tid siden, at de blev lavet, så de er long gone! De her cookies er lavet med mandelmel, men hvis man er ligeglad med, at de er glutenfrie, kan man bare tilsætte almindelig hvedemel. Karamellen gør dem ekstra lækker, og kan også godt gøre sådan, at de sætter sig lidt fast i tænderne ;-) Læs mere

Bagværk, Cookies, Højtider, Søde sager

PÅSKE COOKIES

pcookies2Påsken er godt i gang og vi brugte den første del på lidt arbejde. Vi har hjulpet til i køkkenet på Moesgaard Museum og i og med at der onsdag åbnede ny udstilling var hele Århus + + på Moesgaard Museum! I dag er det blevet tid til masser af påskehygge. Vi skal nemlig til påskefrokost ude hos vores far sammen med kærester, lillebror samt mormor og morfar. Vi glæder os til masser af hygge og god mad! Til kaffen har vi lavet de her fine påskeæg cookies, der blev bikset sammen i går. De er meget nemme at lave, så hvis I mangler lidt til påske kaffen kan vi helt klart anbefale dem her. Mon ikke der også er lidt påskeæg tilovers, der fint kan bruges som pynt ;)! De behøver selvfølgelig ikke at blive pyntet med påskeæg og kan derfor sagtens også benyttes til andre hyggelige lejligheder!

Læs mere

Desserter, Snacks, Søde sager

VAFFEL S’MORES (S’MOREFFLES)

smo1

Sidste onsdags var det nordisk vaffeldag, og som i måske allerede har set her på bloggen og instagram (@twinfood) var vi i godt vaffel-humør. Vi kastede os over vores vaffelmaskine, som i iøvrigt kan vinde lige her (husk at deltag inden i morgen kl. 20.00), og lavede både forret, hovedret og dessert ;-)! Desserten blev til en S’more, hvor det, der normalt er kiks, blev udskiftet med to fine vafler! Faktisk er der nogle, der også kalder det en s’moreffle – lidt svært at udtale efter vores mening ;-) I og med at det ikke er helt grill-vejr grillede vi skumfiduserne på ovnens grill-funktion – det går meget hurtigt, så husk at hold øje! Som ekstra snask lagde vi også en klat dulce de leche sammen med et stykke mørk chokolade – det er helt valgfrit og nok smartest, hvis man lige har en rest ligesom os, der skal bruges! Læs mere

Bagværk, Desserter, Søde sager

BANAN BROWNIE MED KARAMEL

brob2

Lad os starte mandagen på bedste vis, med denne lækre sag. En lækker, tung, brownie med banan og karamel. Karamellen kom vi faktisk bare på toppen af kagen, inden den kom i ovnen, men den “faldt” ret fint ned i kagen under bagningen, og gjorde faktisk at kagen blev endnu mere lækker end vi havde håbet på. Brownien, vi har taget udgangspunkt i, er en sikker vinder, og i denne her har vi tilladt os, at skifte lidt af sukkeret ud med et par bananer. Bananerne giver en god sødme til brownien og så elsker vi konsistensen, som bananerne giver i en lækker kage. Hvis man mangler lidt inspiration til påskebordet er denne her en sikker vinder. Derudover kan den gøres endnu mere påske-agtig med små fine påskeæg på toppen :) Læs mere

Desserter, No bake, Søde sager

KIKSEKAGE MED KARAMEL

kiks1

Det er fredag og lad os bare kalde denne kage en ultra lækker fredagskage. Faktisk blev den lavet en fredag for et par uger siden. I de kiksekage opskrifter, som vi har fundet, skal der kondenseret mælk i chokolademassen. I stedet for dette, har vi her lavet den kondenseret mælk til dulce de leche (en slags karamel) og smurt dette på kiksene, det gør at kagen ikke bliver helt så høj, men til gengæld har man den lækre klistrede karamel i stedet. Man får næsten fornemmelsen af at spise en space, en kiks med karamel overtrukket med chokolade, som vi nød mange af i vores folkeskole år. Kagen tager ikke mange minutter at bikse sammen, hvis man har karamellen lavet i forvejen, og så skal den bare hygge sig lidt i køleskabet, inden den kan nydes i godt selskab. Læs mere

Glutenfri, Snacks, Søde sager, Sundere alternativer

SUNDERE KOKOSTOPPE

kokosto1De fleste dage, ca. 60-90 minutter efter vi har spist aftensmad, har vi en mindre krise, fordi vi for det meste er rimelig lækkersultne. Vi har prøvet at skære ned på søde sager, da det jo ikke går at spise dem hver dag ;-). I stedet har vi prøvet at lave lidt lækkerier, som ikke er helt så usunde, som noget af det vi spiser i weekenden. Disse kokostoppe, synes vi godt, at man kan nyde en hverdagsaften, hvor man skal forkæles :-) Vi har før lavet luksus udgaven af kokostoppe med kondenseret mælk, og i disse er den kondenseret mælk skiftet ud med lidt honning og kokosolie – og de smager stadig helt udemærket.  Læs mere

Bagværk, Søde sager

RICOTTA MUFFINS MED BÆR

rmuffins1

I forbindelse med projektet med hjemmelavet ravioli, blev der købt en kæmpe portion ricotta. Og med kæmpe menes der 1 kg. 1 kg kostede det samme som de der små standard bøtter, og så var 1 kg jo ligeså godt –  der blev bare ikke lige overvejet, at 1 kg. ricotta faktisk er virkelig meget!! Det er straks værre, når man skal have det hele brugt og ikke smide noget ud. Resterne af ricottaen blev, udover en masse andet, blandt andet brugt til de her lækre muffins. Smagen fra ricottaen er meget neutral, selvom det er ost, og giver derfor ikke rigtig nogen smag. Den er brugt som erstatning for smør og er med til at give en svampet konsistens. Som “fyld” er der tilsat lidt forskellige bær, hvor man bare vælger sine yndlings. Hvis det skal være luksus vil en omgang hakket chokolade bestemt ikke være et dårligt input – det vil vi prøve næste gang, der lander 1 kg ricotta i køleskabet ;-)!! Læs mere

Desserter, Søde sager

DOUBLE CHOCOLATE CARAMEL BARK

cbark1

En skøn søndag som i dag kalder på hygge og masser af afslapning. Vi skal bruge vores på step, speciale og hygge!! Hele dagen i går blev brugt på tapet-nedrivning og det er altså noget af et arbejde, specielt når det sidder godt fast. Vi er fuldstændig smadret i dag!! ;-) Aftenen brugte vi sammen på sofaen med take-away og lækker dessert! Hvis vi havde haft bare den mindste energi havde vi helt sikkert kastet os over denne her lækre sag; en omgang chokolade/karamel bark med pistacienødder. Det er super nemt at lave og man benytter bare den chokolade man bedst kan lide. Hvis ikke man gider karamel-showet kan den sagtens undlades og det kan nødderne også – de behøver heller ikke at være pistacie, vi synes bare det er så fint med den grønne farve, når barken skæres i stykker . Altså en meget nem sag, der nemt kan spises som det søde til kaffen. Læs mere