Snacks –
Browsing Category

Snacks

Ris, Snacks, Tilbehør

ARANCINI (RISOTTOKUGLER) MED AVOCADOCREME

arancini-risottokugler-med-avocadocreme
De lysere dage nærmer sig, og noget som vi virkelig synes er en lækker ret, som vi spiser året rundt, er risotto. Måske mest fordi at risotto også kan bruges til noget meget lækkert, nemlig risottokugler! Det er en lidt siden, vi prøvede at lave disse risottokugler (arancini) med avocadocreme for første gang, men efter vi har prøvet at lave dem, laver vi altid en ekstra stor portion risotto, så vi er sikre på risotto rester.

Risotto kan varieres utrolig meget alt efter hvad der lige er i sæson, eller alt efter hvad man har i køleskabet, der skal bruges. Når vi har en rest risotto til overs, bruger vi den altid til at lave arancini af. Vi har både prøvet at bruge risotto, der har stået i køleskabet natten over, og risotto der har været frosset – begge ting fungerer helt fint. Det vigtige er, at risottoen er nedkølet og har en temperatur, så man kan forme den til små kulger.

Man kan nemt tilsætte ekstra ting til arancinierne, fx ekstra revet ost, serranoskinke, friske krydderurter eller et stykke mozzerella i midten. Den sidste udgave har vi også prøvet at lave, og de bliver altså kun bedre med en smeltet midte.

Læs mere

Dip/Salsa, Forret, Frokost, Snacks, Tilbehør, Vegetar

SPRØDE BIMI® BROCCOLIER MED GEDEOSTDIP

Reklame for Bimi® Broccoli

Vi elsker de snacks, som udover at være nemme, også kan imponere de fleste uden at man har stået i køkkenet i flere timer. Det er egentlig ikke så ofte længere at vi deler opskrifter på lige netop snacks, selvom vi har et hav liggende i kategorien Snacks (både salte og søde) og derfor mente vi at det var ved at være på tide igen.

Vi har denne her gang brugt de meget fine Bimi® broccolier som hovedingrediens i de her sprøde snacks med gedeostdip. Det er en grøntsag som betragtes som en blanding mellem kinesisk kål og broccoli. Det passer godt, da hovederne ligner små broccolibuketter. Vi synes de er vildt søde og så pynter de så fint i diverse retter, hvor de nemt kan dampes, lynsteges eller koges. Derudover synes vi selvfølgelig også at de har en skøn smag – lidt som broccoli men bedre ;-) Hvis I er nysgerrige kan I lære meget mere om dem her og også finde andre spændende opskrifter. Vi tænker at vi skal prøve en skøn bruschetta næste gang!

Vi har taget de fine Bimi® broccolier og svøbt dem i serranoskinke og filodej. Herefter er de bagt i ovnen, som både tilbereder Bimi® broccolierne, så de får en helt perfekt konsistens og så gør det filodejen lækker sprød. Man kan ved bagning med fordel lige sætte ovnen på grill tilsidst for at give mere farve og sprødhed, men pas på for det kan gå hurtigt!

Som dyppelse, for det synes vi sådan en snack her kræver, har vi lavet en bagt gedeostdip. Og vi må lige sige at, hvis man er vild med gedeost, så SKAL I prøve denne her! Den er primært lavet af gedeost og flødeost blendet sammen, som herefter er bagt i ovnen. Det er en lækker dip som også kan bruges til meget andet. Dog synes vi at det spiller skønt sammen med det grønne fra Bimi® broccolierne, seranoskinken og det sprøde fra filodejen. Altså, en ganske god snack, som kan serveres til de fleste anledninger, f.eks som forret, måske på et tapasbord, til brunch, en frokost buffet eller måske som velkomstsnacks.  Læs mere

Dip/Salsa, Fisk, Snacks

NYTÅRSMENU: 10 LÆKRE VELKOMSTSNACKS

Nytåret nærmer sig og vi har traditionen tro selvfølgelig samlet lidt inspiration til nytårsmenuen. I indlægget her har vi samlet 10 skønne snacks, som vi forestiller os vil gøre det godt til et glas bobler i selskab med Dronningens nytårstale.

Vi skal faktisk begge holde nytår udenlandsk i år, Laura skal på ski i Val Thorens, mens Christine tager en tur til Warsawa. Så, for vores vedkommende skal nytårsmenuen faktisk nydes ude, så der bliver ikke noget hjemmelavet hos os i år.

Nedenfor finder i vores idéer til nytårsmenuen fra de tidligere år.

Læs mere

Brød, Dip/Salsa, Snacks

PITA CHIPS MED RYGEOSTCREME

Vi lavede for et par uger siden en omgang pitabrød og dem, der var tilovers kom vi i fryseren. De er super skønne at have i fryseren til en dag, hvis man gerne vil have hjemmebagte pitabrød uden at skulle igang med det store bageprojekt. De tør desuden hurtigt op, hvorefter de kan få en hurtig tur i ovnen eller på brødristeren og så er de klar til brug.

Vi trængte til en lille hjemmelavet snack i weekenden og brugte nogle af vores pitabrød på nogle hjemmelavede pita chips. For at gøre dem endnu lækrere serverede vi en rygeostcreme til. Det er ikke et must med hjemmelavede pitabrød og man kan også sagtens bruge købte, men nu når vi alligevel havde nogen i fryseren, kunne vi ligeså godt tage dem.

Pita chips er en af de nemmeste hjemmelavede snacks, som vi tror vil falde i de flestes smag! Vi dryssede vores med en anelse olie, salt og enkelte krydderier, men det kan man gøre lige som man vil! Læs mere

Brunch, Snacks, Tilbehør

SPRØD SNACK MED MOZZARELLA

Lige inden jul købte vi en ny æbleskivepande, som lige nåede at blive brugt et par gange, inden vi tog til Canada og fejrede jul. Vi Vi laver æbleskiver hver jul og i år prøvede vi nogle lidt andre end de traditionelle.

Vi kom på disse små nuttede kugler, som slet ikke er spor julet. Altså en glimrende undskyldning for at bruge sin æbleskivepande, selvom det ikke er jul ;-) I stedet for den lidt søde traditionelle æbleskive dej, prøvede vi med en dej med salt. I dejen kom vi også lidt forskellige urter (persille, dild og karse).

For at gøre kuglerne mere til en snack, kom vi en lille mozzarella kugle i midten, som smeltede lækkert mens kuglen blev bagt færdigt. Vi spiste dem selv som en snack, inden aftensmad, men tænker også at de kunne egne sig godt til et brunch bord eller til en lækker velkomstdrink. De smager bedst varme, så er osten smeltet i midten :-) De kan med fordel laves lidt inden servering og holdes varme i ovnen, helt ligesom med de søde æbleskiver. Læs mere

Forret, Frokost, Snacks

GRØNNE BRUSCHETTAER MED BURRATA

Da vi for lidt tid siden besøgte vores mormor og morfar fik vi en bøtte Burrata med hjem i hånden. Vi har aldrig prøvet selv at lave noget med Burrata, men har nydt det flere gange ude. Specielt på pizza er det super godt! Lige med Burrata synes vi ikke at man skal blande det med for meget, da det smager utrolig lækkert i sig selv.

Vi brugte kuglen af burrata til at lave disse bruschettaer med burrata (selvfølgelig), squash og agurk i tynde skiver. På toppen blev der krydret med forårsløg, salt, peber og en anelse limesaft. Meget simple små bidder, som virkelig smagte godt. De vil nemt kunne serveres som snack til en festlig aften eller bare som en luksus frokost, som vi selv brugte det til :-). Hvis ikke man kan finde Burrata kan man også bruge en god mozzarella. Læs mere

Forret, Snacks, Tilbehør, Vegetar

FRITERET GEDEOST

Vi var for et par uger siden forbi restauranten Lo-Jo’s Social til masser af lækker mad og skønne drinks. En af de ting, som vi blandt andet fik serveret var friteret gedeost og det smagte skisme godt! Så godt, at vi var enige om at det skulle afprøves hjemme i køkkenet.. og det er det altså blevet nu!

Friteret gedeost er super nemt – det kræver en rulle gedeost, æg, mel og rasp. Gedeosten skal skæres i skiver og herefter vendes rundt i mel, æg og rasp. Der er mange, der har lidt svært ved gedeost og vi synes også at det smager bedst smeltet. Her får man ikke den skarpe smag som man forbinder med gedeost.

De her friterede gedeost-hapsere kan både serveres i en salat, som forret på et stykke brød (som her) eller bare som tilbehør til aftensmaden. F.eks. kunne salaten være denne her sommersalat hvor parmesan udskiftes med gedeost.  Læs mere

Dip/Salsa, Frokost, Snacks

AVOCADO HUMMUS

Vi elsker at have forskellige dips i køleskabet, og det bliver ofte til en omgang hummus. I efteråret prøvede vi med en græskarhummus, som var super lækker og denne her gang har vi prøvet med en anden ingrediens, avocado.

Denne her avocado hummus er lækker cremet – nok lidt mere end normalt pga. avocado og så har vi tilsat et ordentligt skvat lime for at gøre den lidt mere frisk. Mængderne nedenfor passer vores smagsløg, men det kan jo variere meget, så vi synes i skal smage til undervejs. Det vigtige er at hummus’en får lov at blive blendet forholdsvis længe, da det gør den endnu mere cremet.

Hummus er super nem at variere og man kan nemt tilsætte både gulerod, rødbede eller spinat i stedet for avocado.  Læs mere

Bagværk, Dip/Salsa, Frokost, Snacks, Vegetar

GRÆSKARHUMMUS

graeskarhumus

Der har været gået lidt græskar-mode i den her på bloggen. Det skyldes, at når vi køber et græskar, ender vi ofte med, ikke at bruge det hele. Derfor har vi altid en lille portion til overs, som vi skal finde på at lave noget med :-)

For et par uger siden blev en rest græskar tryllet om til denne græskarhummus – den var tilovers efter vores skønne tiramisu. Hummus’en blev egentlig lavet som man normalt laver hummus, nemlig med kikærter, hvidløg, tahin og forksellige krydderier. Derudover blev der også tilsæt kogt græskar, som giver hummus’en en lidt anden farve og smag. Det er også muligt at den er en andelse mere cremet.

Husk forresten at deltag i vores adventskonkurrence, hvis i ikke allerede har gjort det – i har mulighed for at vinde vores nye kogebog :-) Læs mere

Bagværk, Brunch, Morgenmad, Snacks, Søde sager

HAVRESCONES MED CHOKOLADE & MUSLI

Sponsoreret

Puha hvor har det dog været et kedeligt vejr i weekenden. Gråt og vådt beskriver det vidst meget godt. Dog har de sidste to tage været flotte, men MEGA kolde! Laura er i New York lige nu på en lille tur med hendes kæreste og når hun sender snaps af en skyfri himmel og varme bliver man altså lidt misundelig!

Nå, men der er jo heldigvis ikke noget, der er så dårligt at det ikke er godt for noget og med det vejr, det var i weekenden er det ekstra godt med masser af hygge – og regnen giver kun mere hygge! Til sådan en omgang hygge passer de her havrescones med chokolade perfekt. De er ligesom vores grøde lavet i samarbejde med Kornkammeret, hvis produkter har fået en make-over og et nyt flot design! Sidste indlæg tog sig af frokost og aftensmad og de her scones kan bade fungere som et lille mellemmåltid eller hvis man rigtig skal forkæle sig selv, til morgemad. Her vil de være ekstra gode med lidt smør og så skal man huske at spise dem nogenlunde friske, for de har det altså med at blive tørre!

Ligesom med det tidligere indlæg er der fokus på Kornkammerats store udvalg af økologiske produkter til brug i hverdagsmåltidet. Vi har i de her scones anvendt Kornkammerets finvalsede havregryn, den økologiske hvedemel samt deres økologiske musli, som er en super lækker musli med blandt andet æblestykker – mums! Vi har tidligere bagt scones og det er faktisk også dem, som vi har taget udgangspunkt i her – det er altså det smarteste, når man ved de smager godt ;-) Vi har selvfølgelig tilsat chokolade, men det kan man gøre ligesom man vil – vi kunne ikke lade være! Læs mere