Sponsoreret
Puha hvor har det dog været et kedeligt vejr i weekenden. Gråt og vådt beskriver det vidst meget godt. Dog har de sidste to tage været flotte, men MEGA kolde! Laura er i New York lige nu på en lille tur med hendes kæreste og når hun sender snaps af en skyfri himmel og varme bliver man altså lidt misundelig!
Nå, men der er jo heldigvis ikke noget, der er så dårligt at det ikke er godt for noget og med det vejr, det var i weekenden er det ekstra godt med masser af hygge – og regnen giver kun mere hygge! Til sådan en omgang hygge passer de her havrescones med chokolade perfekt. De er ligesom vores grøde lavet i samarbejde med Kornkammeret, hvis produkter har fået en make-over og et nyt flot design! Sidste indlæg tog sig af frokost og aftensmad og de her scones kan bade fungere som et lille mellemmåltid eller hvis man rigtig skal forkæle sig selv, til morgemad. Her vil de være ekstra gode med lidt smør og så skal man huske at spise dem nogenlunde friske, for de har det altså med at blive tørre!
Ligesom med det tidligere indlæg er der fokus på Kornkammerats store udvalg af økologiske produkter til brug i hverdagsmåltidet. Vi har i de her scones anvendt Kornkammerets finvalsede havregryn, den økologiske hvedemel samt deres økologiske musli, som er en super lækker musli med blandt andet æblestykker – mums! Vi har tidligere bagt scones og det er faktisk også dem, som vi har taget udgangspunkt i her – det er altså det smarteste, når man ved de smager godt ;-) Vi har selvfølgelig tilsat chokolade, men det kan man gøre ligesom man vil – vi kunne ikke lade være!
Ingredienser (8 stk.)
300 g hvedemel
50 g finvalset havregryn
50 g musli (alternativt havregryn)
2 spsk sukker
1 spsk bagepulver
2 tsk vaniljesukker
1/2 tsk salt
2 dl mælk
50 g blødt smør
100 g chokolade
evt. A38 til pensling
- Bland mel, havregryn, musli, sukker, bagepulver, vaniljesukker og salt sammen i en skål
- Tilsæt mel og den bløde smør og rør blandingen godt
- Hak chokoladen og rør også den i dejen – dejen skal være en anelse smuldrende og ikke for klistret
- Form dejen i en cirkel og del den i 8 lige store trekanter
- Pensl dem med A38 på toppen (eller mælk) og læg dem på en bageplade
- Bag dem i ovnen ved 200 grader i 20-25 min
Indlægget er lavet i samarbejde med Kornkammeret. Opskrifter, billeder og meninger er vores egne
No Kommentarer