IDEER TIL NYTÅRSAFTEN – DESSERT OG DRINKS –
Desserter, Drikke, Højtider, Søde sager

IDEER TIL NYTÅRSAFTEN – DESSERT OG DRINKS

Nu nærmer nytåret sig og vi har traditionen tro samlet lidt inspiration, ud fra hvad der har været på bloggen det sidste år, til årets nytårsmenu. I dette indlæg kan i finde inspiration til dessert og drinks. Vi elsker desserter, og kan også se, at der er blevet lavet en del igennem året ;-) Desserten til vores nytårsaften kunne snildt gå hen og blive chokolade fondant med karamel – den er så lækker, og faktisk slet ikke så svær at lave :-)

Vi har jo også et par indlæg fra de senere år og de er altså mindst ligeså gode, så hvis i ikke kan finde noget i indlægget her, kan i jo prøve dem. Find dem herher og her :-)

Inspiration til snacks og forret kan findes her og hovedret og tilbehør kan findes her.

Vi ønsker Jer alle en skøn nytårsaften og håber på en fantastisk start til år 2017.

 

DESSERT

 

CHOKOLADE FONDANT MED KARAMEL SURPRISE

Ingredienser (4-5 chokolade fondanter)

100 g smør

160 g mørk chokolade (72 %)

100 g sukker

4 past. æggeblommer

3 past. æggehvider

65 g hvedemel

4-5 spsk karamel (dulce de leche)

Tilbehør: Bær

  1. Smelt smør og chokolade i en gryde
  2. Tilsæt sukker, mel og past. æggeblommer
  3. Pisk æggehviderne stive i en skål for sig og fold dem derefter forsigtigt i den anden masse
  4. Kom 1-2 spsk af massen i 4-5 smurte forme (alt efter størrelse)
  5. Tilføj 1 stor spsk karamel og fordel derefter den resterende chokolade masse ovenpå
  6. Stil formene på køl – her kan de nemt stå flere timer inden servering (eller fra dagen inden)
  7. Tag formene ud og bag dem i en 200 grader varm ovn i 12-14 minutter (det afhænger meget af ovn og størrelse – det er derfor vigtigt at man tjekker at overfladen er hævet og revnet en smule. Derudover kan man løsne lidt på siderne og tjekke om de stadig er flydende)
  8. Server med bær eller is

 

GRÆSKARTIRAMISU

Ingredienser (ca. 12×30 cm)

225 g mascarpone

3 æggeblommer

100 g sukker

215 g græskarpure

1/2 tsk stødt ingefær

1/2 tsk stødt kanel

180 ml fløde

2 1/2 spsk flormelis

200 ml stærk kaffe (filter, espresso, eller ligende)

200 g ladyfingers

Kakao til toppen

  1. Slå forsigtigt mascarponen ud i skål- det er vigtigt ikke at røre den for længe, da den så kan skille
  2. Pisk æggeblommer og sukker luftigt i en skål for sig og lad den blive tyk i konsistensen – det tager lidt tid
  3. Hæld æggemassen sammen med mascarponen og bland det forsigtigt sammen
  4. Tilsæt græskarpure, stødt ingefær og stødt kanel og vend det hele roligt sammen
  5. Pisk fløde og flormelis stift i en skål og lav ligeledes kaffen klar i et fad/dyb tallerken
  6. Vend flødeskummet i mascarponemassen hvorefter den er klar til brug – smag gerne om der skal tilsætte mere ingefær, kanel eller andet
  7. Dyp hver ladyfinger hurtigt i kaffen på begge sider og læg et lag i et fad
  8. Fordel halvdelen af mascarponecremen ovenpå, endnu et lag ladyfingers og herefter resten af cremen øverst
  9. Dæk kagen til og stil den på køl i 6-8 timer (gerne mere)
  10. Drys med kakao på toppen inden servering

 

MINI MANGO CHEESECAKES

Ingredienser (giver 4-5 små, ca. 7 cm i diameter)

Bund

10 fuldkorns digestive kiks

3 spsk smeltet smør

 

Fyld

½ mango

75 g natural flødeost

75 g græsk yoghurt

50 g sukker

1 æg

1 tsk vaniljepulver

1 knivspids salt

25 g hvedemel

  1. Blend kiks og smør til en ensartet masse
  2. Fordel massen i bunden af små forme, og lav en kant med en højde på ca. 1 cm rundt langs kanten
  3. Blend mangoen til en ensartet masse
  4. Brug en mixer til at blande flødeost, yoghurt, sukker og æg godt sammen
  5. Tilsæt vaniljepulver, salt og mel
  6. Fordel ostemassen over bundende og kom et par dråber mango pure på toppen. Brug en skarp genstand til at skabe et mønster på toppen af de små pizzaer
  7. Bag dem ved 175 grader (over/undervarme) i ca. 15 minutter
  8. De små pizzaer har godt af at stå en times tid i køleskabet, når de er bagt, inden servering

 

IS-SANDWICH

Ingredienser (6 stk.)

6 kulger god is (fx vaniljeis eller is med cookie dough)

Havregrynskager

50 gram smør

70 gram sukker

1 æg

70 gram havregryn

20 gram kokos

1 tsk bagepulver

1 tsk vaniljesukker

1 spsk mel

Skal af 1 appelsin

50 gram hakket mørk chokolade

  1. Smelt smør i en gryde, tag gryden af varmen, tilsæt sukker og æg og rør det godt ud
  2. Tilføj havregryn, kokosmel, bagepulver, vaniljesukker og mel og rør også dette i massen
  3. Kom appelsinskal og mørk chokolade i dejen og vend det hele godt rundt
  4. Læg 12 små klatter på en bageplade med bagepapir, med godt mellemrum, brug evt. to skeer til at forme dem runde
  5. Bag dem i ovnen ved 175 grader i 8-12 min (tjek at de er gyldne)
  6. Kom dem på en rist når de er færdigbagte og lad dem køle af
  7. Tag isen ud af fryseren lidt tid i forvejen, så den er lettere at arbejde med
  8. Fordel is på den ene cookie og kom derefter den anden oven på – pres forsigtigt, og nyd sandwichen

 

GRILLEDE BANANER MED CHOKOLADE OG SKUMFIDUSER

Ingredienser (2 stk.)

2 Bananer

4 store skumfiduser

40 gram chokolade

2 spsk saltede peanuts

2 kugler god vaniljeis

  1. Skær stænglen af bananen og skær bananen op på langs – sørg for ikke at skære helt igennem i bunden
  2. Sæt bananen i et stykke folie, der støtter den i ikke at vælte, og åben den op
  3. Skær skumfiduserne i mindre stykker og hak chokolade groft
  4. Fordel skumfiduser, hakket chokolade og peanuts på bananen
  5. Grill bananen ved ca. 200 grader i 15 min (de kan sagtens laves i ovnen også – hold øje med dem undervejs)
  6. Tag bananen af grillen og server med en god kugle vaniljeis på toppen

 

GALETTE MED PÆRE & MARCIPAN

Ingredienser (1 galette, ca. 20 cm.)

5-6 pærer (afhængig af størrelse)

crème fraiche, flødeskum eller vaniljeis til servering

 

Dej

150 g hvedemel

50 g grahamsmel

3 spsk sukker

55 g blødt smør

4 spsk vand (måske lidt mere)

  1. Bland melen og sukker i en skål
  2. Skær smøren i mindre tern og smulder den sammen med melen og sukkeret
  3. Tilsæt vandet lidt af gangen og ælt den forsigtigt sammen og lad den samle sig helt – tilsæt mere vand, hvis dejen virker for tør
  4. Form dejen til en rund kugle og lad den hvile 1/2 – 1 time i køleskabet og lav i mens marcipan fyldet

 

Marcipan fyld

150 g marcipan

2 æg

70 g sukker

40 g hvedemel

  1. Riv marcipanen groft
  2. Pisk marcipan, æg og sukker luftigt med en el-pisker
  3. Vend forsigtigt melen i massen
  4. Skær pærerne i halve – fjern kerner og skær dem herefter i tynde skiver
  5. Tag dejen ud af køleskabet og lad den evt. lige ligge lidt, hvis den er alt for hård
  6. Rul dejen ud til en cirkel med en diameter på ca. 40 cm
  7. Fordel marcipan massen overpå dejen – næsten til kanten og placér de skårne pærer ovenpå
  8. Fold siderne ind og marcipan fyldet hele vejen rundt
  9. Bagen galetten i ovnen (alm. ovn) ved 180 grader i ca. 35 min. – hold øje med den undervejs og lad den blive pæn gylden på toppen
  10. Serer med crème fraiche, flødeskum eller vaniljeis

 

SQUASH/GRÆSKARKAGE MED FROSTING

Ingredienser (1 kage, springform 30 cm.)

195 g sukker

3 æg

1 tsk vaniljepulver

1 tsk. bagepulver

1 knivspids salt

1/2 tsk stødt ingefær

1 tsk stødt kanel

250 g græskarpure (lavet af ca. 1/2 kg græskar kogt blødt og blendet til pure)

30 g smeltet smør

300 g revet squash

200 g hvedemel

evt. 100 g hakkede valnødder (eller andre)

  1. Pisk æg og sukker luftigt
  2. Tilsæt vaniljepulver, bagepulver, salt, stødt ingefær og stødt kanel
  3. Bland græskarpure i-massen sammen med den smeltede smør
  4. Tilsæt den revne squash og hvedemel
  5. Vend de hakkede nødder i dejen
  6. Kom dejen i en smurt springform og bag den ved 180 grader i ca. 60 minutter – tjek kagen undervejs, den kan godt virke blød længe
  7. Lav frostingen til kagen i mens den køler af

 

Frosting

200 g flødeost

120 g blødt smør

250 g flormelis

evt. skal fra lime eller citron

  1. Pisk flødeost, smør og flormelis sammen
  2. Smag til med skal af citron eller lime
  3. Fordel frostinen på den afkølede kage og pynt evt. med lidt hakkede valnødder og revet græskar på topppen

 

BROWNIE MED LUKSUS TOP

Ingredienser (1 stort fad, ca. 40×20 cm)

220 g smør

2 spsk stærk kaffe (filter, espresso, nescafé eller lign.)

2 spsk maltsirup (ikke et must)

240 g mørk chokolade

350 g sukker

100 g brun farin

2 tsk vaniljesukker

1/4 tsk salt

4 æg

120 g hvedemel

2 dl hakkede nødder (vi mandler, men der er frit valg)

Til toppen: 100 g smør smeltes med 150 g brun farin og 2,5 spsk mørk sirup. 50 g mandelflager vendes i massen, hvorefter den skal køle en smule af inden den fordeles over den afkølede kage.

  1. Put smøren i en gryde sammen med kaffe og maltsirup (hvis man ønsker at tilsætte det), og lad smøren smelte ved svag varme på komfuret
  2. Tilsæt chokoladen når smøret er helt smeltet, tag det af varmen og lad chokoladen smelte helt
  3. Put sukker, brun farin, vaniljesukker og salt i en skål
  4. Tilsæt den smeltede smør og chokolade og bland det godt
  5. Slå æggene ud i blandingen og sørg for at de er godt rørt ud
  6. Tilsæt mel og de hakkede nødder og fordel dejen i en form (ca. 20 x 40) med bagepapir
  7. Bag brownien i ovnen ved 175 grader (varmluft) i 30-35 min. (vejledende tid). Toppen skal være sprød (den vil revne en smule). Kagen vil slippe bagepapiret i kanterne når den er færdig og det indre kan tjekkes med en skarp genstand hvor dejen ikke skal hænge i
  8. Fordel smør/sukker massen på toppen af den afkølede kage, der bliver allerbedst af at blive lavet dagen før

 

DRINKS

ICED IRISH COFFEE

Ingredienser (2 glas)

3 spsk instant kaffe (kaffe og vand kan erstattes af et espresso shot)

4 spsk vand

4 spsk kaffesirup (se nedenfor)

2 spsk whiskey

En håndfuld isterninger

Ca. 1-2 dl mælk

Til toppen: 1 spsk flødeskum

  1. Kom kaffe og vand i et glas, bland det godt sammen
  2. Tilføj kaffesirup og whiskey- bland igen
  3. Kom is i glasset og slut af med mælk og flødeskum på toppen

 

Sirup (3 dl)

4 dl brun farin

2 dl whiskey

1 dl vand

1 tsk vanilje ekstrakt

  1. Kom brun farin, whiskey og vand i en gryde og lad det simre ved svag varme, til siruppen er begyndt at tykne
  2. Tag siruppen af varmen og tilføj vanilje ekstrakt
  3. Lad siruppen stå på køl i et glas indtil den skal bruges

 

BASILIKUM/LIME DRINK

Ingredienser (1 stk.)

1 håndfuld is

2 spsk basilikumessirup (se nedenfor)

1 lime

1/4 dl gin

2 dl tonicvand eller danskvand

  1. Kom is i et glas og tilsæt derefter de andre ingredienser
  2. Smag til om der evt. mangler mere lime, basilikumssirup eller gin
  3. Server med friske basilikumsblade (slå hårdt og hurtigt på bladende, inden de tilsættes, så udskilles den dejlige smag og duft nemmere)

 

Basilikumssirup

1 dl vand

1 dl sukker

2 store håndfulde basilikumsblade

  1. Kog vand og sukker op indtil sukkeret er smeltet
  2. Bank hårdt og kort på basilikumsbladenen og kom dem ned i gryden
  3. Lad det hele simre i ca. 20 min og lad derefter siruppen køle af (evt natten over i køleskabet)
  4. Blend siruppen meget fint og si derefter siruppen
  5. Kom siruppen i et glas og opbevar den på køl til den skal bruges

 

FROZEN GIN & TONIC

Ingredienser (2 glas)

1 dl gin + 2 spsk gin

3 dl tonicvand + 1/2 dl tonicvand

2 lime

  1. Kom 1 dl gin i en frysevenlig beholder sammen med 3 dl tonicvand og saften fra 2 limes
  2. Kom beholderen i fryseren natten over
  3. 10 min inden servering tages beholderen ud af fryseren
  4. Lav massen til slush ice med en gaffel
  5. Fordel massen i 2 glas og hæld yderligere 1 spsk gin og 1/4 dl tonicvand oven i hvert glas
  6. Pynt med lime

 

AGURKE FIZZ

Ingredienser (2 glas)

1 agurk

saft fra 1-2 limes

1 cm revet ingefær

Gin

Tonic vand

En håndfuld isterninger

  1. Skær to skiver af agurken på langs, som skal bruges til glassene
  2. Blend resten af agurken med en stavblender, eller i en blender
  3. Kom den lange skive agurk i et glas og tilsæt derefter isterninger
  4. Tilsæt gin og fyld derefter glasset halvt op med den blendede agurk
  5. Tilsæt saft fra lime og revet ingefær
  6. Tilslut fyldes op med tonic vand – rør godt i drinken inden den nydes
tidligere indlæg næste indlæg

No Kommentarer

Skriv en kommentar