CHEESE NAAN –
Bagværk, Brød, Indisk

CHEESE NAAN

naan_brød

Det er ikke så længe siden at Christine kom hjem fra Indien, hvor hendes kæreste lige nu bor og arbejder. På rejsen fik hun en masse lækre indiske retter og selvfølgelig også en masse naan brød. I Indien spiser de alle mulig slags naan brød og de fleste steder kunne man få plain naan, cheese naan eller garlic naan. Vi prøvede også en olive/cheese naan og det var faktisk næsten som en pizza. Vi har altid været vilde med naan og har også prøvet at lave dem selv før, men det er som om at denne her udgave er den bedste (indtil videre).

Denne her er med ost, dvs. en omgang cheese naan og det er kun noget der gør naan brødet ekstra snasket og endnu mere lækkert. Sammen med osten kan man sagtens komme ekstra ting i, som fx hakkede krydderurter, hvidløg, osv.. Fidusen er, at man først ruller brødet lidt ud, fylder det med revet ost, samler det til en lille bolle og ruller den helt tyndt ud. På den måde for man nærmest skabt to lag med ost imellem og det er det, som er mega lækkert. Portionen nedenfor giver ca 4 naan brød, men man kan sagtens fordoble portionen, de skal nok blive spist ;-) 

 

cheese-naan

CHEESE NAAN

Naan brød med masser af ost
Udskriv Pin Rate
Ret: Bagværk
Køkken: Indisk
Antal: 4 stk.

Ingredienser

  • 250 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 3/4 dl natural yoghurt
  • 1 tsk sukker
  • 1/3 tsk salt
  • 1 tsk olie
  • 1 - 1 1/4 dl vand
  • 100 g ost til fyld

Sådan gør du

  • Put hvedemel og bagepulver i en skål og lav en fordybning i midten
  • Tilføj yoghurt, sukker, salt og olie til fordybningen og brug hænderne til at få mikset dejen sammen
  • Tilsæt vand lidt af gangen, lad dejen samle sig og ælt den godt elastisk
  • Lad dejen hvile tildækket ved stuetemperatur i 1/2 - 2 timer
  • Del dejen i 4 lige stor klumper og start med at rul' dem ud til de har en diameter på ca. 10 cm. Her vil dejen stadig være tyk og det er meningen
  • Fordel osten på midten af de 4 flader og fold dejen indover til man har en lille bolle
  • Rul bollen ud - nu skal dejen være tynd, 3-4 mm tyk
  • Hvis man laver brødene på en pande er det vigtigt at bruge en pande UDEN non-stick belægning og derudover er det nødvendigt med et gas komfur. Smør den side, der skal vende nedad på panden med lidt vand og put den på en varm pande, lad brødet boble let op (2-3 min.) og vend herefter panden og hold den over gas flammerne (ca. 1 min.) - det er her det er vigtigt at den sidder fast. Det gør at den anden side nu bliver bagt færdigt ved direkte varme/ild - Vær' meget opmærksom på at brødet ikke glider af panden
  • Hvis ikke man har et gaskomfur, så sørg stadig for at panden er varm og smør ligeledes siden af brødet mod panden med vand - vend herefter brødet, når der kommer store fine bobler (2-3 min.) og bag det færdigt på den anden side (ca. 1 min.)
  • Hvis brødet laves i ovnen skal de puttes på en bradepande og bages i en ovn (230-240 grader) i ca. 10 min. Tjek til dem undervejs, da det kan variere fra ovn til ovn.
  • Opbevar' brødene i et hviskestykke ind til servering

tidligere indlæg næste indlæg

4 Kommentarer

  • Reply Lea 3 april, 2017 at 10:15

    Lyder lækkert! Hvordan gjorde i det? Ovn el. pande? Vi har hverken nonstick pander el gasovn

    • Reply Twin Food 5 april, 2017 at 08:01

      Hej Lea, du behøver enten;
      1. non-stick pande og gaskomfur eller
      2. en ganske almindelig ovn,
      hvordan man gør i ovnen er også beskrevet under opskriften :-)

  • Reply Line 3 april, 2017 at 14:57

    Hej, ser drøn lækkert ud!! Jeg forstår ikke hvordan i bager dem på panden, det med at “vend herefter panden…” Kan i lægge er billede op?? Pft Line

    • Reply Twin Food 5 april, 2017 at 08:03

      Hej Line,
      Vi har desværre ikke noget billede, men hvis du forestiller dig at din pande står normalt på gas-komfuret, så vender du den simpelthen bare om (mens du holder den), så toppen af panden (med brødet) nu vender direkte mod flammerne på komfuret og bunden af panden vender op ad – vi håber det giver mening :-) Men for at lave dem på en pande er det nødvendigt med gas-komfur. Du kan også lave dem i ovnen, som beskrevet i opskriften :-)

    Skriv en kommentar