Sidste år da jeg (Christine) var i Australien og havde besøg af Laura besøgte vi en juicebar hvor vi blev fan er en skøn yoghurt smoothie med bær! Den skulle forleden genskabes og det gik faktisk helt okay. Den blev lavet til frokost i et take-away glas, så den kunne komme med i skole til middag :) En drik der mætter helt tilpas og som smager super godt! Smoothien er lavet med frosne bananer, frosne hindbær og blåbær, mælk samt skyr. De frosne bær kan sagtens varieres efter hvad der er i fryseren Så det på samme måde også kan fungere som en “ryd op i bærerne i fryseren” – smoothie ;) Prøv også gerne smoothien til morgenmad eller som dessert – det er virkelig en fedtfattig omgang hvor både den søde trang og snack lysten kan blive stillet. Dem kender vii jo nok alle til ;)!
Morgenmad
Selvom det er længe siden denne her skønne skyrshake blev lavet skal den ikke snydes for bloggen. Den blev lavet en af de varme sommeraftener i juli og nydt som en lille aftensnack, da der var overskud af koldskål i køleskabet. Smagen af koldskål og jordbær er helt perfekt sammen med skyr, der giver den en dejlig tyk konsistens. Hvis ikke man har jordbær kan disse sagtens erstattes af f.eks. hindbær, blåbær, brombær eller andre yndlingsbær. Hvis de lune sommeraftener fortsætter skal shaken helt sikkert laves igen, måske som aftensmad med lidt rugbrødscrunch – det er bare lækkert! :-) Som morgenmad kan den også snildt fungere med lidt havregryn og ekstra bær! Det er lidt som om at koldskål smager bedst i sol og varme – vi spiser det hvert fald i meget store mængder hver sommer!
HINDBÆR KOLDSKÅL MED SKYR OG RUGBRØDSCRUNCH
På de varme sommerdage har vi ofte lyst til lidt nemmere og “let” mad – altså mad der ikke ligger tungt i maven. Vi spiser ofte koldskål med müsli og frugt – vi dropper kammerjunkerne og får det sprøde ved müslien i stedet. En varm sommeraften i juli blev denne her koldskål lavet! Den består af skyr, A38, vanilje, citron, æggeblommer og hindbær – en skøn kombination, der både kan nydes til morgenmad, frokost og aftensmad – og faktisk også dessert. Derudover erstattede vi müslien med rugbrødscrunch, der faktisk kun er lavet på rugbrød og lidt honning. Resterne af rugbrødscrunchen blev videre brugt på morgenmaden og som en lille snack i løbet af dagen. Desuden er rugbrødscrunchen en rigtig god måde at få brugt sit lidt gamle og tørre rugbrød på – så smid det endelig ikke ud :-)! I dag er dagen hvor Laura flyver til San Diego på hendes 4,5 måneders studieophold – vi er alle taget til Kastrup for at vinke forvel og sige på gensyn!
En god sprød og luftig bolle er noget af det bedste vi ved. Til morgenmad, frokost eller bare som tilbehør til aftensmaden er det altid en sikker vinder. Vi lavede dem her til vores fødselsdag, hvor vi holdte eftermiddagshygge. De blev lavet i små passende størrelser så de ikke fyldte for meget i maven, for der skulle jo også være plads til desserten ;-)!
Dejen indeholder ikke surdej og skal hæve natten over, den er forholdsvis klistret og skal ikke æltes med hænderne. Vi har ikke en fancy maskine og en ganske almindelig pisker kan sagtens få dejen æltet godt sammen – den skal gerne æltes i 10-15 min. Den hævede dej skal hældes ud på et meldrysset bord og herfra skærer man med en dejskraber passende størrelse boller og klatter/folder dem på bagepapir.
Vi kan godt lidt det lidt rustikke look og formede på ingen måde bollerne med hænderne og dryssede kun bollerne med birkes de steder hvor der ikke allerede sad mel. Til den sprøde overflade havde vi en spray-flaske med vand, som vi sprayede lidt vand i ovnen med under bagningen :-)!
Det er ved at være længe siden denne lille stabel af pandepandekager blev kreeret med rabarberskum i mellem. Men den er så god at den klart fortjener et indlæg her på bloggen :-)! Pandekagerne er de berømte bananpandekager og i mellem har vi lagt en creme af rabarber blendet med lidt skyr. Rabarber sæsonen er vist snart ved at være ovre, men hindbær, blåbær og jordbær (måske fra egen avl) kan snildt erstatte rabarberne. Hvis de er friske kan man sagtens blende dem direkte med skyren. Hvis man er til det sure, kan en lille smule citronsaft heller ikke skade ;-). Vi er sikre på at alle der skulle få sådan en lille lagkage serveret fra morgenstunden af, nok skal holde sig utrolig glade resten af dagen. Hvis man sætter et par flag i toppen, fungere den også glimrende som en lille fødselsdagslagkage.
Smothie’s er altid gode til at få tømt ud i de lidt for modne frugter, bananer, æbler eller hvad man nu har. Denne her gule sag indeholder hovedsageligt nektariner, der sang på sidste vers i vores frugtskål. Derudover er der tilsat banan for at gøre den lidt mere cremet og appelsinjuice for at gøre den lidt tyndere. På toppen er lidt af vores banan-müsli – så kan smoothien godt spises som et helt morgenmads måltid :-) Derudover blev der også pyntet med frysetørrede hindbær. Smoothien har en skøn smag fra de blendede nektariner og sammen med bananen bliver den helt perfekt. Vi får en skøn dag i dag, vores forældre holder sølvbryllup så vi skal til stor fest med god mad, musik og dans i aften :-)!
Når solen virkelig bager og det næsten er for varmt til at være udenfor er det sjældent man ikke lige har lyst til lidt lækkert og koldt at drikke. Smoothien her består hovedsageligt af banan, mælk, kaffe og lidt chokolade. Den tykke konsistens fås fra frosne banan stykker der blendes med mælk, kold kaffe og chokolade. Smag smoothien til med mælk, kaffe og chokolade afhængig af hvor kraftig smagen skal være. Mængderne i denne her opskrift passer os rigtig godt :-)! Undlad gerne kaffen eller chokolade hvis ikke den passer. Nyd den til morgenmad, eftermiddags snack eller i solen, der vil vi mene den er bedst ;-)!
Desuden må i gerne sende lidt held og lykke i Christine’s retning i dag, hun skal nemlig forsvare hendes Bachelorprojekt og er meget nervøs!! ;-)
Opskriften på denne skønne drik kan findes hos Eurowoman
Der findes ikke noget bedre end en rigtig god sprød müsli – gerne med masser af lidt større knasende stykker. Vi har prøvet at lave en müsli med banan, hvor olie og honning fra vores traditionelle opskrift er blevet skiftet ud med banan – blot for at prøve at gøre den lidt sundere :-)!
Vi fisker altid efter de lidt større stykker og med denne her bananmusli kan man lidt selv bestemme hvor store og hvor mange stykker der skal være – kæmpe bonus! Det er mosen fra bananen man kan lave de crunchy stykker med og bananen får det hele til at klistre godt sammen – specielt når den så bages i ovnen.
Bag gerne muslien til den er godt gylden, hvis man ønsker den meget knasende og sprød skal den muligvis have lidt længere, men den vil blive sprødere efter den er afkølet. Opbevar’ den i en lufttæt beholder og brug den til en omgang skyr, græsk yoghurt eller oven på en morgenmads smoothie, der er den helt perfekt!
Disse skønne morgenmadstærter med en creme lavet på græsk yoghurt blendet med blåbær er en helt fantastisk måde at starte dagen på – det prøvede vi selv i søndags og vil klart anbefale Jer også at prøve! :-)! Tærtebunden er lavet af blot 3 ingredienser, græsk yoghurt, havregryn og æggeblommer, der blandes sammen og bages i ovnen i 10-15 min. I cremen er der kun tilsat blåbær og græsk yoghurt – dette kan nemt erstattes af skyr og blandes med andre bær end lige blåbær. På toppen har vi pyntet med friske hindbær og sammen med den lilla’e creme er det en morgenmad, der helt sikkert kan bringe et smil frem på alles læber, fordi den bare udsender masser af farve og glæde. Tærtebundene kan nemt laves aftenen inden og så køles af natten over, hvor cremen kan bikses sammen om morgenen – det er en morgenmad der kræver lidt tid men det betyder jo ikke at den ikke kan blive lavet en hverdag :-). Den kan snildt serveres til en brunch eller morgenmad for familie eller venner.
Det er ikke så tit at vi får havregrød herhjemme, og derfor synes vi der skulle en lille ændring til – bare lige én morgen :-)! I sidste uge blev denne grød sat over en aften, inden vi gik i seng, og næste morgen var der serveret morgenmad på under 1 minut – simplethen så nemt! Grøden blev lavet med havregryn og derudover kom vi hindbær og blåbær i. Væden kommer fra appelsin juice og mælk, men kan sagtens bare laves med mælk hvis man er bange for smagen af appelsinjuice, selvom vi ikke synes man kunne smage den. Vi kom lidt hakkede mandler og frysetørrede hindbær på toppen – her kan man sagtens også pynte med friske bær eller lidt hakket chokolade, hvis man rigtig skal forkæles – det vil vi prøve næste gang ;-)











