Denne kage blev lavet i weekenden da turen gik til sjælland i vores forældres sommerhus. Lørdag aften kom der gæster, og det var faktisk skylden til at denne tærte blev lavet. Vi ved at vores far elsker nøddetærter, og det var også hans forslag, at det var en nøddetærte der skulle laves. Faktisk foreslog han nøddesnitterne, da han var kæmpe fan og for at gøre det lidt mere festligt, blev de bagt som en tærte – opskriften på den kan i finde nedenfor. Kagen blev mindst ligeså god som nøddesnitterne og med en god vaniljeis ved siden, blev den kun bedre! Hvis man har lyst kan man lave et mønster på kagen med den smeltede chokolade, vi valgte kun at pynte med det på kanten af kagen.
Desserter
Den tidligere udgivet super nemme mango is er blevet videre udviklet en smule til de her nuttede popsicles, som der i øvrigt blev spist et hav af i vores barndom med specielt saftevands-smag ;-) Tilføjelsen af granatæble var et lille twist, der gjorde isen lidt mere syrlig og knasende. I forbindelse med Ramlösa’s kampagne, hvor det går ud på at twiste en opskrift, der har kørt på deres facebookside i nogle uger, er de nået til 2. sidste uge, hvor twistet er granatæble. Hver uge findes den bedste opskrift, ift. ugens twist, af Timm Vladimir, hvor vinderen får en lækker præmie! I denne uge skal man ikke twiste en opskrift men så i stedet finde på en opskrift med granatæble. Det er altså derfor de små søde granatæble kerner lige sneg sig med i vores popsicle med mango. Hvis ikke i har hørt om kampagnen, kan vi kun opfordre Jer til at prøve at deltage, det er nemlig de lækreste præmier man kan vinde, hvis de vælger ens opskrift som den bedste. Indtil videre har man både kunne vinde blender, toaster og forskellige knivsæt. Derudover er der (i skrevet stund) kun uploadet 4 opskrifter, hvilket altså vil sige at der er rig mulighed for at vinde en lækker kaffebrygger, travel mug og kaffemølle (værdi 949,95), som der trækkes lod om ved granatæble opskrifterne!! Vi deltager ikke i konkurrencen, da vi blot har fået til opgave, at opfordre Jer til at være med, selvom vi gerne ville have fingrene i de lækre præmier :-) På mandag starter sidste konkurrence, så det er gælder om at deltage med sin opskrift inden et nyt twist kommer. Læg hovedet i blød eller overvej måske en granatæble smoothie, en crumble med granatæble, en lækker salat eller måske en granatæble koldskål? Vi synes i skal tage udfordringen op og deltage, så I kan vinde en af de lækre præmier! Held og lykke og så vil vi selvfølgelig gerne høre i kommentarfeltet hvis i deltager, for så skal vi selvfølgelig nok give en stemme ;-)!!
Denne kage minder meget om en vi har lavet før, nemlig denne chokolade kage uden æg. Det er en kage der egner sig godt til de dage, hvor man lige pludselig gerne vil bage en kage, men ikke har æg i køleskabet. Selvfølgelig kan man altid lige gå til naboen og høre om man kan låne et æg, men hvis ikke man vil det – skader det på ingen måde denne kage, at der ikke er æg i. Folk med mælke-allergi kan også være med på denne kage, da fedtstoffet der tilsættes er olie og man kan tilsætte vand i stedet for mælk! I denne udgave af kagen har vi valgt at komme hakkede twix på toppen, her kan man komme alt muligt på i stedet som marsbars, bounty’s eller fx oreos ;-)

Efter vores bud på de bedste cookies har vi tilladt os og eksperimentere lidt. Faktisk var det et ret sikkert valg, da den ingrediens vi valgte at tilføje er en af vores yndlingsingredienser i køkkenet – OREOS!! Jep, dem går man altså aldrig galt i byen af. en rigtig luksus cookie, som både indeholder oreos, hakket chokolade og hakkede nødder! Hvis man har fulgt med på bloggen et stykke tid, er man vidst ikke i tvivl om at vi bare elsker dem med alt det forskellige vi har lavet; oreo tærte, oreo/skumfidus bidder, bidder med peanuts og lakrids, påskeæg og en masse masse andre ting.. Vi håber ikke I er blevet trætte af dem for her kommer altså endnu en opskrift ;-)! Cookies’ne er efter den oprindelige opskrift hvor vi blot har tilføjet lidt hakkede oreos og så har vi ikke kommet æg i. Ingen æg i opskriften skyldes meget simpelt, at vi ikke havde nogen i køleskabet – i stedet tilsætte vi mælk. Måske det bliver en ny lækker sag vi tilføjer næste gang! Nu er det snart weekend – vi glæder os, og vi håber i får en dejlig (og forhåbentlig lidt solrig) en af slagsen!
Crumble er i vores øjne en af de letteste kager man kan lave, som samtidig smager helt fantastisk! Det er specielt en kage der egner sig godt til høj solskin, fordi den vi synes den er så sommerlig. I denne crumble har vi valgt at komme blåbær og hindbær i, da det var hvad vi havde i fryseren, men crumbles kan laves med et utal af forskellige ting som fx pære, æble, nektariner, mango og rabarber :-) Kagen blev lavet til en aften, hvor vi skulle hjem at spise ved vores forældre. Det gode ved denne crumble er, at den er ret frisk pga. hindbær og blåbær og den ligger derfor ikke så tungt i maven. Vi serverede creme fraiche til, men en god vaniljeis vil heller ikke være dårligt ;-) Vi lavede en stor crumble, men opskriften vil nok række til 5-6 små crumbles, hvis man hellere vil lave dem i små portionsskåle. Hvis man laver dem små, skal de nok ikke have længere end ca. 15 min i ovnen!
Når vi har grøntsager eller frugter, som vi godt kan se snart skal prøves, går vi ofte i tænke boks. Disse små banantrøfler blev lavet udfra et par meget overmodne bananer. Der er kun 3 ingredienser i og det er banan (selvfølgelig), kakaopulver og mørk chokolade. For at få en mere fast konsistens tilsatte vi smeltet mørk chokolade. På toppen blev der pyntet med frysetørrede hindbær og kakaonibs. De er smadder gode til en snack efter aftensmad, og så er de jo slet ikke så usunde som de ser ud – hoveddelen er trods alt banan ;-) De kan opbevares både i fryseren eller køleskabet. Vi foretrækker at have dem i køleskabet, da man godt kan få noget af nogen isninger i tænderne hvis de står i fryseren – men så er de til gengæld heller ikke ligeså bløde som fra køleskabet.
Disse no bake oreo tærter har været på vores “to do” liste i meget lang tid, faktisk fra før jul. Når vi falder over opskrifter, som er så nemme som denne og så med oreos – bliver den med det samme gemt på computeren! Disse tærter kræver ikke mere end 3 ingredienser; Oreo, smør og karamel – en kombination der i manges smagsløg vil gå rent hjem! Hvis man virkelig skal forkæle sig selv lægger man først et lag chocolade ganache og derefter karamel – vi er sikre på, det kun vil få de små søde tærter til at smage endnu bedre! Hvis man derimod ønsker “den sunde” udgave af tærterne, kan man på toppen komme hindbær, blåbær eller andet frugt – det er bestemt noget vi har tænkt os at prøve næste gang, det var bare ikke lige i køleskabet, da vi besluttede os for at lave de her :-)
Her den anden dag, da vi skulle have sprøde forårsruller til aftensmad – kom vi pludselig på en idé, da vi så et par bananer ovre i vores frugtskål. Som en lille dessert til efter maden ville vi prøve at lave nogen med banan, nutella og hvid chokolade, vi var lidt i tvivl om, om man kunne lave det. Så vi søgte på foodgawker, for at se om der kom noget op. Det gjorde der, og det blev med det samme prøvet! Vi moste ikke bananerne, da vi synes det ville være bedre, hvis der var lidt bid i disse. På bunden kom vi et lille lag nutella, derefter et par skiver banan og på toppen et par stykker hvid chokolade. I nogle kom der også lidt hjemmelavet karamel på toppen. De var virkelig gode, hvis man vil kan man komme lidt hakkede nødder i også. Hvis man vil servere dem til gæster vil en portion god vaniljeis på ingen måde skade :-) Næste gang vil vi prøve med mango eller ananas, Christine prøvede nemlig en pandekage/sprød pakke på Zanzibar også med mango og det var super lækkert. Der er gået lidt banan-tema i den på bloggen, men det håber vi er ok – der var lige et par stykker der skulle bruges ;-)! I dag skal der bare hygges i sommerhuset. Laura, hendes kæreste og vores far kører til KBH hvor de skal besøge den Blå Planet. Christine og hendes kæreste bliver i sommerhuset og kigger på skoleting. I aften skal vi have pulled pork, som allerede hygger sig i ovnen -det bliver godt!! Så vil vi også lige huske og sige tak for alle Jer søde læsere, der stemte på os i Blender Battlen, vi var nemlig så heldige at vinde – tusind tusind tak :-)
Vi elsker nemme og ikke for usunde snacks!! Det er så skønt at komme hjem fra en hård dag i skolen eller en omgang træning og så lige finde en lille lækker sag i køleskabet. Her passer de her små banan/karamel bidder perfekt ind og så kræver de heldigvis heller ikke særlig meget arbejde, hvis bare man har en rest karamel i køleskabet. Hvis ikke man gider til at lave en omgang karamel, kan man sagtens bruge f.eks. peanutbutter i stedet for.
Bananstykkerne skal ikke laves for tykke, omkring 2 cm., ellers bliver det nemlig næsten umuligt at have dem i en mundfuld, hvilket er meningen så man får alle smage med og på samme måde ikke bliver fuldstændig fedtet ind i karamel!
Vi håber I får en dejlig weekend – vores skal tilbringes i vores sommerhus på Sjælland i godt selskab, det bliver rart! :)
Disse pandekager, har været noget på vores “to-do” liste i laaaang tid. Da en af de søde piger på vores arbejde mindede os om dem lørdag, vidste vi med det samme, at de skulle laves søndag morgen. Heldigvis havde vi ingredienserne i lejligheden, for ellers var de nok ikke blevet lavet.
Der blev søgt på vores yndlings inspirations side (foodgawker.com), hvor vi faldt over en opskrift, vi ville prøve. Vi havde kun 1 æg og derfor lavede vi forholdet 1:1 ift. banan og æg. Det fungerede fint, men vi vil tro at de er nemmere at vende på panden hvis der kom et til æg i. På den anden side vil det også gøre dejen mere flydende og vi synes at disse pandekager havde den perfekte højde! For at give mere smag tilsætte vi vaniljesukker og for mere “fluffy”-hed kom der også bagepulver i.
Pandekagerne var meget lækre og mindede om smagen på en banankage (total bonus når man tænker over, at de næsten ikke er usunde) På toppen kom der hjemmelavet nutella, sirup, frysetørrede hindbær og banan – simpelthen så mums og noget der skal laves mange flere morgener, hvor der er lidt ekstra tid!









