Efter vi lavede vores fedtfattige muffins med banan og æble var vi ikke i tvivl om, at vi også skulle prøve en udgave med kakao. I disse er der hverken banan (selvom pyntet måske indikerer det) eller æble i. I stedet for banan har vi tilføjet skyr, som jo også er en del sundere end smør! Ligesom bananerne giver skyr’en en svampet konsistens til muffins’ne. De er lækre og kan sagtens bruges som en eftermiddagskage til kaffen, som jo kan nydes med god samvittighed. Vi valgte at bage muffinsne med bananerne på, hvilket man ikke behøver hvis man ikke er så god til bagt banan :-)!
Desserter
Ja vi er blevet helt vilde med hjemmelavet pindis og har endelig fået anskaffet os nogle super gode forme. Vi elsker at man kan blande alle sine yndlings is-ingredienser og samme tid lave dem som lidt sundere alternativer. Denne her pindis består hovedsageligt af banan og så med et lille usundt twist af bailey. Bailey har for nyligt lanceret en ny elegant falske, og vi blev spurgt om vi kunne tænke os at få sådan en – selvfølgelig kunne vi det! Vi elsker bailey, som shot, i kaffe og nu også i is kan vi konstatere. Tilsæt den mængde bailey der ønskes og smag til inden isene kommer på køl. Skynd jer allerede nu at ligge bananstykker i fryseren, så isene kan laves når I har allermest lyst ;) Vi dækkede det yderste stykke med mørk chokolade og dryssede derefter med hakkede ristede hasselnødder. Brug gerne andre nødder eller undlad det måske helt.
Solerois var klart en af vores yndlingsis som børn, den lidt sure sodavandsis kant med den lækre vaniljeis indvendigt – MUMS! Vi køber sjældent ispinde nu og nyder hellere et bære med blandet is og hvorfor mon det? De skønne “gamle” ispinde, der selvfølgelig stadig findes, er jo stadig super gode og frembringer bare så mange gode minder. vi har prøvet selv at efterabe soleroisen og samtidig gøre den til et lidt sundere alternativ, med stortset ingen fedt og kun ganske lidt sukker. Det gør absolut ingenting ved smagen og gør kun en gladere fordi man kan nyde den med lidt bedre samvittighed ;-)! Ismassen er lavet af skyr, æggeblommer, mælk, lidt sukker og vaniljesukker og den klassiske “juice-masse” er lavet af passionsfrugter, mangojuice og citronsaft – vi var selv ret overrasket over hvor tæt smagen var på det vi ellers forbinder med soleroisen, så vi vil meget gerne også høre jeres mening når i har prøvet dem – for det skal i vel ;-)? Det er hvert fald en af de is der kan få en i en dejlig sommerstemning og godt humør!
En frisk sommerkage lavet ud fra den ellers klassiske drømmekage, som vi i øvrigt også har lavet en variation af med kaffe og chokolade. Vi synes at det sprøde fyld med kokossmag er skønt og har her tilsat mindre sukker og smør i fyldet og i stedet prøvet med kogte bær. En kombination, der giver kagen en mere frisk og syrlig smag, der sammen med den lidt tungere kage passer rigtig godt sammen. Kagedejen er også lavet med væsentlig mindre smør, så kagen ikke nødvendigvis behøver at blive spist med helt vild dårlig samvittighed. Hvis man ønsker ekstra forkælelse ville en skefuld vaniljeis eller creme fraiche bestemt ikke gøre nogen skade ;-)!
Da vi ude og handle for et par uger siden faldt over mini marshmallows, kunne vi simpelthen ikke stå for dem. Vi synes de var så nuttede og de røg med det samme ned i kurven sammen med et par snickers, peanuts og lidt mørk chokolade. Derhjemme blev disse rocky roads bikset sammen på under 15 min! Snickers (deraf navnet snickers rocky road) blev skåret i stykker og vendt i smeltet chokolade sammen med mini marshmallow og peanuts. Vi brugte saltede peanuts, og det synes vi gav dem en ekstra god smag. Hvis man ikke er til det salte, kan man bruge usaltede i stedet. Massen skal stå i køleskabet en times tid inden den er klar til at blive nydt til evt. en god kop kaffe – det var hvert fald sådan vi nød dem hjemme ved vores forældre :-)!
Disse skønne morgenmadstærter med en creme lavet på græsk yoghurt blendet med blåbær er en helt fantastisk måde at starte dagen på – det prøvede vi selv i søndags og vil klart anbefale Jer også at prøve! :-)! Tærtebunden er lavet af blot 3 ingredienser, græsk yoghurt, havregryn og æggeblommer, der blandes sammen og bages i ovnen i 10-15 min. I cremen er der kun tilsat blåbær og græsk yoghurt – dette kan nemt erstattes af skyr og blandes med andre bær end lige blåbær. På toppen har vi pyntet med friske hindbær og sammen med den lilla’e creme er det en morgenmad, der helt sikkert kan bringe et smil frem på alles læber, fordi den bare udsender masser af farve og glæde. Tærtebundene kan nemt laves aftenen inden og så køles af natten over, hvor cremen kan bikses sammen om morgenen – det er en morgenmad der kræver lidt tid men det betyder jo ikke at den ikke kan blive lavet en hverdag :-). Den kan snildt serveres til en brunch eller morgenmad for familie eller venner.
Så kan man vidst godt sige at sommeren så småt er begyndt at kigge frem, vejret skulle i hvert fald her i Aarhus blive super skønt i dag! Vi har bragt lidt sommer til lejligheden med denne her dejlig svampede drømmekage, som vi har twistet en lille smule! Kagen blev lavet, da Laura havde lovet at tage kage med på uni i fredags – heldigvis var folk vilde med den :-) Den oprindelige opskrift er fra Amo’s kogebog, hvor vi har ændret lidt på mængderne, tilsat chokolade til dejen og kaffe til glasuren – ikke en særlig stor ændring, men bestemt en ændring man burde prøve, hvis man kan lide kaffe! En lille variation til den klassiske drømmekage, som stadig har smag og konsistens som den man kender fra sin barndom.
Vi havde i går madklub med to søde piger og synes der hørte lidt sødt til, til dessert. Vi havde for et stykke tid siden “bogmærket” de her søde crumble kager, fundet hos smittenkitchen og besluttede os for at forsøge med dem. Vi har ændret lidt i opskriften, så den ikke er helt så fed og lidt grovere – sådan kan vi godt lide dem. Super skønne små hapsere, der med bærene og lidt citron saft bliver tilpas syrlige sammen med det knasende fra dejen på toppen. Vi valgte at bruge blandede bær, men hvis man er mere fan af nogle bestemte, behøver man selvfølgelig ikke at blande dem ;-)! Til en god kop the/kaffe er de helt perfekte som en lille sød sag, specielt her til sommer med alle de skønne bær man kan bruge! Sørg for først at skær dem i passende størrelser, når dejen er godt afkølet :-)
Chokoladekagen her blev lavet til dessert, da vores forældre var inde og få Spaghetti Carbonara. Vi har for lidt tid siden set opskriften hos eat-love-and-be-happy og ud fra billederne, måtte vi bare prøve at lave kagen – den ser fantastisk ud! Vi har lavet lidt ændringer, bl.a kom vi 2 bananer i dejen og så gav vi den et ordentlig tykt lag kaffe glasur på toppen – virkelig en god kombi til kagen, der har en meget kraftig smag af chokolade! Kagen er uden mel og glutenallergiker kan derefter sagtens være med på denne kage! Den er rigtig kraftig og det er muligt at nogle vil synes den mangler lidt sukker, hvilket var grunden til den søde glasur som vi kom på kagen. Det er meningen den skal virke u-bagt når den kommer ud af ovnen, men efter at have stået 3-4 timer i køleskabet, bliver den fastere og er klar til at blive nydt :-) Erstat evt. glasuren med en klat vaniljeis eller creme fraiche! Rigtig god lørdag!
Vi er helt vilde med søde sager, og specielt søde sager der ikke er overdrevet usunde – sådan er der nok flere der har det ;-) Her er et godt bud! En lækker bananroulade med fyld af græsk yoghurt og blåbær, som smager helt fantastisk. Det er de tidligere bananpandekager, der blev eksperimenteret lidt med, og resultatet blev faktisk bedre end forventet! Vi har nogen gange nogle store fiaskoer i køkkenet, og var lidt bange for at denne her også ville ende i en, men det gjorde den heldigvis ikke ;-)! Fyldet er kun lavet af blendet græsk yoghurt og blåbær – massen er lidt flydende, men når rullen for lov til at trække bliver det “suget” i dejen. Man kan sagtens bruge skyr i stedet og blande det med andet frugt, jordbær, hindbær eller rabarber. Derudover kunne man også give den et lidt usundere twist og hakke lidt mørk chokolade og blande i fyldet – mums! Vi skal hvert fald eksperimentere lidt mere med denne her banan roulade. Vi spiste den som dessert/aftensnack, men den kan også sagtens bruges til morgenmad. Vi pyntede med lidt blåbær, kakaonibs og frysetørrede hindbær!














