Bulgur/Kerner –
Browsing Category

Bulgur/Kerner

Bulgur/Kerner, Morgenmad

PUMPKIN PIE CHIAGRØD

pumpkin_pie_chiagrod

overnight_grod

Vi er gået ret meget i græskar, hvis man kan sige det. Vi elsker græskarsæsonen og alt hvad man kan bruge græskar til. Vi bruger det nok mest i middagsretter, men også i brød, desserter og som I kan se her, morgenmad. Vi har lavet en pumpkin pie chiagrød, som er en chiagrød med græskar og krydderier – lyder det ikke lækkert!?

Vi laver for det meste græskaren til puré, hvor den nemt kan bruges til lækre cremede saucer, som ekstra fyld i kager og brød og også som topping på morgenmaden. Grøden her er lavet som en overnight grød, hvor vi har blandet græskarpuré, skyr, mælk, havregryn med de klassiske pumpkin pie krydderier, kanel og ingefær.

Lav gerne en stor portion og så er der nemt morgenmad til flere dage, vi topper grøden om morgenen med frisk frugt, nødder, bagt græskar og hvis det er weekend får den også en klat peanutbutter ;-)

Vi har tidligere delt et indlæg med masser af skønne opskrifter med græskar, så hvis I laver en stor omgang græskarpuré og mangler mere inspiration, kan I også tjekke det ud her.

Læs mere

Bulgur/Kerner, Salater, Tilbehør

FARVERIG LINSESALAT

Vi har lavet en lækker farverig linsesalat, for at skabe lidt forårsstemning her på bloggen. Det kunne være skønt snart med noget mere sol og varme i stedet for regn og blæsevejr! Heldigvis, har vi rundet det punkt på året, hvor vi nu har flere lyse timer i døgnet end mørke og det er da skønt! Det er så trist de dage, hvor man slet ikke får lov at se lys!

Vores farverige linsesalat er en god blanding af en masse godt. Den har blandt andet fennikel, fetaost, æble, hindbær og cashewnødder. Det er lidt sådan en “ryd-op-i-køleskabet” salat, da man faktisk kan tilsætte det meste. Linserne giver salaten lidt mere fylde og det synes vi fungerer rigtig godt. Hvis ikke rigtig man gider linser, kan man også bruge quinoa, bulgur, couscous eller ligende. Vi har brugt belugalinser, men alle typer linser kan bruges! Læs mere

Bagværk, Brød, Brunch, Bulgur/Kerner, Desserter, Frokost, Glutenfri, Kød, Morgenmad

13 Opskrifter med græskar

Græskarsæsonen er i den grad i gang og vi har selv været i gang med lidt forskellige retter med græskar. Dog synes vi altid at græskarerne vi køber er så store at vi kun får brugt halvdelen. Vi tænker at i derude måske har det lidt på samme måde  og vi har derfor samlet vores bedste opskrifter med græskar i dette indlæg. Der er lidt af det hele – kager/brød, hvor vi burger græskar, men også en salat, en tærte og selvfølgelig en pizza ;-)! Smid endelig en kommentar med hvad i oftest burger græskar til, der ligger nemlig et halvt i køleskabet lige nu, som gerne skulle bruges på noget godt. Det ender næsten altid med en suppe, men det er nu også lækkert :-)! Rigtig god weekend! Læs mere

Brunch, Bulgur/Kerner, Morgenmad, Pandekager, Quinoa

BANAN/QUINOA PANDEKAGER

quinoa-pancakes

Vi elsker at forkæle os selv i weekenderne, hvor vi har masser af tid om morgenerne. For et par weekender siden lavede vi de her lækre quinoa/bananpandekager. Vi havde en rest kogt quinoa fra ugens løb, som blev blandet med de klassiske ingredienser fra bananpandekagerne og det blev altså super lækkert. Quinoan giver mere fylde og man bliver derfor hurtigere mæt. Hvis man har andre kogte kerner tilovers kan disse også sagtens bruges. Vi puttede luksus musli og frisk frugt på toppen af vores, men man kan gøre lige hvad man vil. Vi glæder os til weekend, hvor vi også skal hygge med luksus morgenmad. Vi tager nemlig i sommerhus og glæder os til masser af hygge foran brændeovnen, gåture og lækker mad. I aften star den på pizza – formentlig en af dem fra vores bog. Rigtig god weekend! Læs mere

Bulgur/Kerner, Frokost, Kerner/bulgur, Nemme hverdags retter, Salater, Tilbehør

COUSCOUS SALAT MED GRILLEDE GRØNTSAGER

grøn-salat

Endnu en lækker salat til de lune sommeraftener, som heldigvis er kommet godt frem det sidste stykke tid. Selvom vejret godt nok er lidt blandet til tider – i går morges blev vi drivvåde på vej til arbejde og på vej hjem kogte man jo nærmest over, mens man var ved at blive væltet omkuld af vinden. Vi håber “den” (vejret) det næste stykke tid beslutter sig til sol og varme – det kan vi bedst lide ;-)! Men det behøver nu ikke at være en lun sommeraften for at denne her salat kan spises. Den kan nydes til det meste og så er den god, fordi at man kan tilføje hvad man bedst kan lide. Vi har blandet couscous med bagte grøntsager og kikærter og vendt det hele med en lækker dressing af blandt andet grov sennep, olie, balsamico og honning. Grøntsagerne kan man vælge som man har lyst – vi har valgt at bruge cherry tomater, peberfrugt, rødløg og aubergine, men man kan altså bruge alle, der kan bages. På den måde er det også en salat, der kan hjælpe med at tømme ud af rester, der skal bruges. Salaten kan både nydes som den er eller til et stykke kød eller fisk, eller måske i madpakken Læs mere

Bulgur/Kerner, Glutenfri, Kerner/bulgur, Tilbehør

AUBERGINERULLER MED QUINOA FYLD

auberginerulle_med_quinoa

De her små ruller var noget af det tilbehør vi havde med til nytårsaften og det var faktisk ganske nemt at lave til mange personer. Auberginerne skal skæres i skiver og steges i ovnen eller på en pande indtil de er godt bløde. Herefter fylder man en klat quionasalat i og ruller dem sammen. Man kan også sagtens putte andet i end quinoa, f.eks en blanding med flødeost og urter (ligesom her) eller en tomatsalsa. Vi lavede rullerne i god tid (dagen inden) og opbevarede dem på køl. Lige inden servering blev de puttet 5-10 min i ovnen og hvis man her vil gøre dem ekstra lækre kan man drysse med lidt parmesan på toppen. Rullerne fungerer rigtig godt som tilbehør til kød eller fisk og desuden kunne de også sagtens blive serveret til forret. Og hvis man nu ikke gider auberginerne, kan man jo bare nøjes med quinoasalaten – den smager også godt alene. Rigtig god weekend! Læs mere

Bulgur/Kerner, Hovedretter, Nemme hverdags retter, Tilbehør

BYGOTTO MED JORDSKOKKER, SALSICCIA OG VESTERHAVSOST

bygotto

Da vi for lidt tid siden var inde og nyde forskelligt lækkert mad fra torvehallerne, kom vi forbi GRØD. Her fik vi den lækreste og cremede bygotto med jordskokker. Vi har ikke selv prøvet at lave bygotto før, men da vi elsker risotto, og ofte laver det, blev risene byttet ud sidst vi lavede retten. Vi prøvede at lave den lækre bygotto, som vi havde fået i ved GRØD med jordskokker. Udover jordskokker kom vi også lidt salsiccia i, som er en smagfuld italiensk pølse – både jordskokker og salsiccia blev steg på panden, inden det blev vendt i den færdige bygotto. Bygottoen gjorde vi ekstra cremet ved at tilsætte vesterhavsost, hvor man selvfølgelig kan bruge andet ost :-) På toppen blev der pyntet med syltede jordskokker, som er super gode at have i køleskabet til sandwich eller en salat. Læs mere

Bulgur/Kerner, Glutenfri, Tilbehør, Vegetar

BAGTE PORTOBELLOSVAMPE MED QUINOA OG HYTTEOST

port1

Forleden dag i supermarkedet lå der en masse af de der 2 pak portobellosvampe-bakker med GIGA portobellosvampe i og da de ovenikøbet var på tilbud, var der ingen tvivl om at de skulle med i kurven til kassen. 9 kr. for to store portobelloer er da noget af et kup, eller?! Svampene fyldte vi med en masse lækkert; kogt quinoa, hakket frisk spinat, forårsløg og hytteost. På toppen kom der en smule revet parmesan inden de blev bagt i ovnen. Portionen her vil helt sikkert også passe til 4 portobellosvampe med normal størrelse – bare fyld godt op med det lækre fyld! Svampene fungerede rigtig godt som tilbehør til en omgang fiskedeller og hvis man vil kan man sagtens udskifte ingredienserne i fyldet, man kan putte alt i, der også smager godt når det er bagt ;-) Læs mere

Bulgur/Kerner, Frokost, Glutenfri, Kerner/bulgur, Quinoa, Salater, Tilbehør

QUINOA SOMMER SALAT MED CASHEWS

somsa1

somsa3

Det er helt utroligt at man her i slutningen af juni, stadig kan tænke, hvor sommervejret bliver af?!! Mandag morgen var det helt vildt i Aarhus, vi har aldrig været så våde før, som vi blev den morgen, og Laura måtte lave et stop ved Christine, og få nyt tørt tøj og sko på, inden hun skulle videre i laboratoriet. I går var vejret heldigvis bedre. Så snart solen kommer frem, får vi lyst til at grille – det smager bare bedre at grille kød og så har man mindre opvask i sidste ende ;-) Denne quinoasalat er perfekt grill-tilbehør. Man kan hurtigt tilsætte fine farverige grøntsager, så den bliver mere sommerlig :-)

Læs mere

Bulgur/Kerner, Salater, Vegetar

GROV BULGURSALAT

grovb1

Vi er fan af de nemme salater og her er et bud på en grov en af slagsen. Vi har blandet grov bulgur med agurk, forårsløg og hakket persille. Hele salaten vendte vi i en dressing af olie, sennep, salt og eddike. Bulguren kan sagtens skiftes ud med andre kerner, alt efter hvad man lige har liggende på sit lager ;)! Vi er sikre på at salaten blandt andet vil gøre det godt som grill tilbehør, evt. med lidt drysset feta på toppen. Hvor bliver det skønt når der skal ordentligt gang i grillen med lidt flere lune sommeraftener – vi glæder os. Heldigvis er vejret i Aarhus i dag rigtig flot – vi håber snart den rigtige sommer er på vej med lidt flere varme dage!  Læs mere