Twinfood

MORS VANILJEKRANSE

vanilje2

Til vores jul hører der, sammen med brunkager, altid vaniljekranse og det er helt sikkert også vores yndlings julekage! En lækker smørkage fyldt med vanilje! Vi har siden, vi var små, lavet dem hvert år med vores mor en dag i december, efter vores mors opskrifte-hæfte med alle hendes yndlingsopskrifter. Opskriften på de her vaniljekranse stammer egentlig fra vores tipoldemor, og selvom vi i år desværre har måttet lave dem selv, har vi heldigvis stadig opskriften og vores mors justeringer, hvorfor vi kalder dem mors vaniljekranse :-)! Vi har en ordentligt portion til juledagene, som vi tilbringer, i det vi kalder et “julehus” på Fyn sammen med vores mors dejlige familie! Læs resten

BRUNKAGER

brunk3

Brunkager, er en af de slag julekager, som altid er med til vores jul. For det meste har vi hjulpet vores mor med at lave dem og i år har vi selv bagt, efter samme opskrift som hun plejede at bruge, som vist stammer fra vores Oldemor (hvis vi husker rigtigt ;-)). I vores brunkager er der både mandler, sukat, syltede appelsiner og så har vi faktisk også tilføjet stødt ingefær, pistacie- og pekannødder – det er ikke noget der ændre det store på smagen, men pistacienødderne får dem til at se ret fine ud :-). Opskriften nedenfor giver en hel masse, og man kan sagtens lave 1/2 portion, selvom de jo nok skal blive spiste alligevel. I vores familie har det faktisk kun været brunkager og vaniljekranse, som vi har lavet til jul og nogle gange også aristokrater. Det kan være vi skal udvide vores horisont lidt mere næste år – hvilke julekager plejer i altid at bage til jul? Læs resten

JULEKONFEKT

marcp1

Vi laver altid konfekt i julen, og elsker kombinationen af nougat og marcipan. Da vi var mindre lavede vi altid små lækre konfekt stykker hvor vi bare sad og skar nougat samt marcipan og lavede dem til små finurlige ting – gerne på en af adventsdagene. I år var det 2. Advent at disse marcipankugler blev lavet. I den ene version er der lemon/lime curd og i den anden dulce de leche. Begge ting havde vi i forvejen i køleskabet, og hvis man har andre søde ting i på lager, der skal bruges, kan disse sikkert også godt tåle at blive pakket ind i marcipan ;-). Versionen med lemon/lime curd blev overtrækket med hvid chokolade og pyntet med hakkede tranebær, hvor versionen med dulce de leche fik selskab af mørk chokolade og knuste sukkerstokke. To bud på marcipankugler, der egner sig godt til at blive nydt her i juledagene :-) Læs resten

ÆBLESKIVER MED MARCIPAN

æble2

æble1

Igen i år er det blevet til projekt “hjemmelavede-æbleskiver” og faktisk to gange indtil videre. Vi nød en ordentligt portion sidste onsdag til vores fars fødselsdag, hvor vi havde fyldt dem med både nougat, karamel og marcipan – de var SÅ gode. Igen i går blev der lavet en portion til venindehygge, hvor vi valgte at putte revet marcipan i dejen i stedet for. Smagen var ikke fremtrædende, men var blot med til at give lidt sødme. Vores opskrift er mere eller mindre den samme som sidste år, der stammer fra vores mor’s opskriftebog, som har fået den af vores mormor – en lækker opskrift, der kun bliver bedre af at gå videre i generation! Opskriften nedenfor har også fået tilført lidt grahamsmel, som gør dem lidt mere fyldige – ikke noget de tager skade af :-)! Den originale opskrift fra sidste år på de “rigtige” æbleskiver kan i finde lige her ! Læs resten

SVAMPET CHOKOLADEKAGE MED MOCCACREME OG MACARONS

amok3

3. advent er blevet rundet og snart er der kun en uge til jul – det er helt vildt som tiden flyver og ofte går december meget hurtigere end alle årets andre måneder med masser af julehygge – og vi elsker det!! 1. advent blev holdt i sommerhus, hvor vi på en eller anden måde altid finder på fantastiske undskyldninger for at lave lidt lækre sager – og sjovt nok er der aldrig nogen som klager over det ;-)! Den lækre sag vi lavede til 1. advent, er denne her skønne svampede chokoladekage med et twist af kaffe og knas fra nogle fine macarons. Moccacremen på toppen er lavet på mascarpone, flødeskum samt kaffe, der sammen med chokoladekagen og macarons’ne, var en perfekt advents-hygge-kage og som alle var vilde med! For at gøre kagen ekstra hyggelig og julet lavede vi små macarons figurer, der egentlig skulle ligne snemænd, men det var lidt svært nu når det var chokolade-macarons, så lad os kalde dem chokolade-snemænd ;-)! Læs resten

FRISK RØDKÅLSSALAT MED APPELSIN, PECAN NØDDER OG GRANATÆBLE

rodkal1
En lækker salat, der kan serveres til næsten alt. Den egner sig godt her op til jul, hvor man nogen gange mangler et frisk pust til noget af det lidt tungere mad. Vi har får lavet den friske rødkålsaalat, denne er dog blevet opgraderet en lille smule. Der er udover rødkål også tilsæt granatæbler, stykker af appelsin og hakkede pecan nødder (her kan valnødder sagtens bruges). Både nødderne og granatæblerne giver lidt ekstra knas til salaten og appelsinen kommer med lidt sødme. Herhjemme blev den serveret til svinekoteletter sammen med ovnbagte kartofler og gulerødder!  Læs resten

LUCIABRØD

lucia2

lucia3

Kalenderen siger i dag 13. december, og hvis ikke I allerede havde opdaget det, er det Luciadag! Og med Luciadag kommer der luciabrød, eller som det hedder på Svensk; Lussekatter eller Lussebullar! Vi har de seneste par år ikke gjort så meget ud af Luciadag, men synes simpelthen det er så hyggelig en tradition, også fra vores barndom, at vi har valgt at hygge med luciabrød i dag. Sidste år serverede en veninde de skønne brød for os og vi mente at traditionen skulle følges videre igen i år :-)! Det var egentlig mest i folkeskolen at Luciadag blev “fejret”. Der var altid en bestemt årgang, der gik luciaoptog på hele skolen, mens alle andre børn sang julesange og spændt ventede på at luciaflokken kom forbi. Efter julesamlingen kom alle luciabørn rundt i klasselokalerne med julebag. Det år vi skulle gå, var vi faktisk Luciabrude – jep, der var to, og vi var både nervøse for, om vi kunne holde takten men også om vores hår ville blive brændt af ;-)!

Læs resten

HONNINGHJERTER

honning3

Det er første gang i år vi har begivet os ud i projekt “honninghjerter”, og har gjort os meget research inden vi begav os ud på opgaven. Nogle deje skal stå helt op til en måned, men da vi allerede var i starten af december, da vi ville lave hjerterne, kunne vi godt se, at det ikke kunne lade sig gøre ved os! ;-) Vores dej kom til at stå i ca. 5 dage, og resultatet blev helt glimrende. Vi smagte også nogle honninghjerter ved en af vores veninder, hvor hun havde lavet dem på en dag, som også var super gode! Så det med at lade dejen stå i 30 dage er nok ikke noget vi vil gøre, men det er selvfølgelig smag og behag. Vi synes hvert fald at de her smager super fint :-) Læs resten

KLATKAGE VAFLER

 

klatvaffel1

Vi fik for første gang i år risengrød i søndags, og det smagte selvfølgelig ligeså godt som det gør alle de andre år. Vi elsker risengrød, men spiser det kun omkring jul, det synes vi ligesom hænger sammen. Til risengrøden serverede vi æblemos og selvfølgelig smør samt kanelsukker. Ligesom så mange andre gange blev portionen lidt for stor og vores rest skulle selvfølgelig bruges på noget fornuftigt – klatkager! Vi har faktisk ikke gjort så meget i klatkager før og synes derfor det var på tide. Vores klatkager har vi lavet til vafler (det er ikke et must og de kan selvfølgelig også laves på en pande), hvortil vi serverede dulce de leche, hakkede brændte mandler, creme fraiche og æblemos. En lækker blanding hvor både det sure, søde og knasende gjorde klatkagerne endnu bedre!! Vi spiste dem til morgenmad, en rigtig luksus morgenmad med masser af julestemning Læs resten

GRØNKÅLSSALAT

grønsalat2

Et bud på en meget enkel og farverig salat, der uden tvivl vil passe rigtig godt på julebordet. Vi kan rigtig godt lide julemad, og synes specielt at de friske salater med grønkål og rødkål giver et godt pift til det ellers lidt tungere mad. Vores juleaftens-mad består altid af and og gerne nogle lyse kartofler stegt i lidt smør med persille på panden. Af tilbehør har der aldrig rigtig været en fast tradition mht. kogt rådkål eller brunede kartofler, men mere et “hvad-har-vi-lyst-til-af-tilbehør-mode”. Der er mange gange enten blevet lavet en frisk grønkål- eller rødkålssalat, som vi i øvrigt har lidt forskellige udgaver af her. Grønkålssalaten her, er en julesalat lige efter vores hoved, med lidt knas og syrlige elementer, hvor vi har blandet grønkål, granatæblekerner, tranebær og ristede valnødder. Læs resten

Næste »