KAKAOTRØFLER –
Desserter, No bake, Søde sager

KAKAOTRØFLER

Kakaotrøfler

Vi er helt vilde med (søde) ting, der er hurtige at lave og som ikke kræver mange ingredienser. Derfor er disse kakaotrøfler strøget direkte inde på vores hitliste over en hurtig og meget lækker sød snack. Det tager ikke mange minutter at mikse trøffelmassen sammen og så kræver kakotrøflerne kun 2 ingredienser. Da massen skal stå på køl en times tid, tager det dog lidt tid før man kan smage dem, men de er værd at vente på :-) Vores trøfler med kakao er lidt bløde og en anelse chewy – ligesom vi aller bedst kan lide dem.

Da kakaopulveret er en af hovedingredienserne, kan man med fordel bruge en lidt bedre kakaopulver, ift. den man normalt putter i kager.

Kakaotrøflerne er perfekte som en sød snack til en kop kaffe eller the. De kan snildt laves i forvejen hvis man får gæster. Vi opbevarer vores i køleskabet, men de kan med fordel også opbevares i fryseren. Her vil konsistensen blive lidt hårdere, så det kan være en fordel at tage dem ud lidt inden servering.

KAKAOTRØFLER

Lækre trøfler med kakao med kun 2 ingredienser
Ret: Dessert, Snack
Keyword: kakaotrøfler
Antal: 12 stk

Ingredienser

  • 200 gram kondenseret mælk
  • 100 gram kakaopulver
  • Lidt ekstra kakaopulver til at rulle trøflerne i.

Sådan gør du

  • Kom kondenseret mælk i en skål og kom den i mikroovnen i ca. 30 sekunder
  • Si kakaopulver i den kondenseret mælk og bland massen godt sammen
  • Kom massen på køl i ca. 1 time, så bliver den nemmere at arbejde med - den skal ikke være for klistret, hvis den er for klistret, skal den stå lidt længere tid i køleskabet
  • Rul kugler af trøffelmassen og tril dem efterfølgende i kakaopulver
  • Opbevar dem i en bøtte i køleskabet, så holder de konsistensen bedst

trøfler med kakao

tidligere indlæg

No Kommentarer

Skriv en kommentar