- Side 67
Snacks, Tilbehør

SNACK MED GEDEOST OG DADLER I SERRANO SKINKE

dsnack3

Uhm en skøn lille haps, som vi i weekenden blev kæmpe fan af! De består af en dadel og et stykke gedeost rullet i seranoskinke, der herefter bages i ovnen eller grilles med lidt hakket persille. Vi grillede søndag aften – første grill aften i år, wuhu!! :-) Hvor de her små hapsere blev grillet som forret. Vi lagde dem blot i en folie bakke og gav dem ca. 15. min til skinken var sprød og osten smetet. Det gode ved gedeost er at når det smelter vælter det ikke udover det hele, det “hæver” bare lidt op men bliver i nogenlunde fast form. Spis gerne de små bidder i en salat, til et lækkert glas bobler, til en god tapas aften eller ligesom os – til forret. Vi troede lige sommeren var sikkert på vej, men så vågner man alligevel op til sådan et kedeligt gråt vejr! Øv! Nå men det gode for os er, at så kan vi nemmere koncentrere os om vores opgaver, fordi solen ikke lokker ;-) I dag på bloggen fitinspiration – hvor den søde Tine blogger, kan i finde et interview med os ang. vores mad- og træningsvaner, kig forbi :-) (eller på instagram: fitspirationsdk)

Læs mere

Fisk, Hovedretter, Nemme hverdags retter

GRØNNE FISKEFRIKADELLER MED RAMSLØG

fiskd2Har i også set dem?! De små søde ramsløg som stikker op fra jordbunden i skoven?! Disse fiskefrikadeller er blevet tryllet grønne af ramsløgene. Det er ikke nogen vi selv har været ude og plukke, men nogle som vi har fået af Laura’s kæreste. Hans forældre bor lige ud til en skov, hvor man nærmest ikke kan se jordbunden for bare ramsløg. De giver en dejlig, lidt stærk smag, til fiske dellerne. Hvis man kan lide meget hvidløgs-stærkt mad, skal man nok bruge mere ramsløg end vi har skrevet i opskriften. Til fiskefrikadellerne lavede vi også en ramsløgpesto og en salat – super let og enkel aftensmad der ikke kræver de store ingredienser. Som i måske ved sidder vi begge og slås lidt med vores bachelor projekt og er måske nødt til at ligge lidt af madlavningen på hylden bare en måneds tid, til vi har afleveret – ØV!. Det betyder at der i det næste stykke tid ikke helt vil udkomme et indlæg om dagen, men hvert fald mindst et par stykker om ugen. Vi beklager, men er simpelthen nødt til at prioritere skolen i denne her omgang ;-)! Vi lover at vende stærkt tilbage!!

Læs mere

Bagværk, Desserter, Søde sager

DRØMMEKAGE MED CHOKOSTYKKER OG KAFFEFYLD

drømme3

Så kan man vidst godt sige at sommeren så småt er begyndt at kigge frem, vejret skulle i hvert fald her i Aarhus blive super skønt i dag! Vi har bragt lidt sommer til lejligheden med denne her dejlig svampede drømmekage, som vi har twistet en lille smule! Kagen blev lavet, da Laura havde lovet at tage kage med på uni i fredags – heldigvis var folk vilde med den :-) Den oprindelige opskrift er fra Amo’s kogebog, hvor vi har ændret lidt på mængderne, tilsat chokolade til dejen og kaffe til glasuren – ikke en særlig stor ændring, men bestemt en ændring man burde prøve, hvis man kan lide kaffe! En lille variation til den klassiske drømmekage, som stadig har smag og konsistens som den man kender fra sin barndom.

Læs mere

Madklub, Salater, Tilbehør, Vegetar

SALAT MED SPINATBLADE, ASPARGES OG SOLSIKKEKERNER

appels2

Denne salat blev lavet til madklub i onsdag, hvor der også blev serveret spaghetti carbonara og til dessert crumble bars med bær. Den er meget enkel og nem, hvilket bestemt ikke betyder at den smager kedeligt. Tværtimod – aspargesene er med til at give salaten lidt bid og knas sammen med de sprøde solsikkekerner. For at gøre salaten frisk tilsatte vi revet appelsinskal. Appelsinskal kan sagtens erstattes af citron- eller limeskal hvis man er mere til det. Hovedingredienser i salaten er spinatblade, hvor vi har valgt at stege nogle på panden, så de bliver lidt mere snaskede, derudover kom der også friske i salaten. Solsikkekerner kan erstattes med mandler eller hasselnødder. Den kan serveres til det meste fx kylling eller et godt stykke kød.

Læs mere

Brød, Frokost, Nemme hverdags retter, Til madpakken, Vegetar

FROKOST PANINI MED BRIE OG CHORIZO

pani3

Vi elsker vores multi-maskine, der både kan toaste, grille og lave vafler, tænk sig hvad én maskine kan – skønt :-)!! Her har vi haft grill pladerne igang og lavet en sprød panini med brie, chorizo, avokado og spinatblade. En meget lækker og enkel frokost, der også sagtens kan lunes i ovnen, hvis ikke man har en maskine (dog kan man helt sikkert også bruge en ganske almindelig toaster, hvis ikke brødet er for stort). Vi brugte boller, hvor det var nødvendigt med lidt vold for at få lukket maskinen, så de kunne blive godt mast sammen ;-) Vi spiste dem lune til frokost, men de kan også sagtens blive pakket i madpakken og spist kolde, det tager de ingen skade af! Derudover vil de også være skønne som en nem aftensmad – fyldet kan man lade blive afgjort af hvad man har i køleskabet, det kan sagtens erstattes af andre grøntsager eller kød, eller måske gøres helt vegetariske!

Læs mere

Bagværk, Desserter, Madklub, Søde sager

CRUMBLE BARS MED BÆRFYLD

barcrum4

Vi havde i går madklub med to søde piger og synes der hørte lidt sødt til, til dessert. Vi havde for et stykke tid siden “bogmærket” de her søde crumble kager, fundet hos smittenkitchen og besluttede os for at forsøge med dem. Vi har ændret lidt i opskriften, så den ikke er helt så fed og lidt grovere – sådan kan vi godt lide dem. Super skønne små hapsere, der med bærene og lidt citron saft bliver tilpas syrlige sammen med det knasende fra dejen på toppen. Vi valgte at bruge blandede bær, men hvis man er mere fan af nogle bestemte, behøver man selvfølgelig ikke at blande dem ;-)! Til en god kop the/kaffe er de helt perfekte som en lille sød sag, specielt her til sommer med alle de skønne bær man kan bruge! Sørg for først at skær dem i passende størrelser, når dejen er godt afkølet :-) Læs mere

Frokost, Morgenmad, Nemme hverdags retter, Vegetar

OMELET MED SVAMPE OG SERANO SKINKE

omel5

omel2

Morgenmad, frokost eller aftensmad… jep, her er en ret som vi gerne spiser på alle tidspunkter af dagen. Og så er det ovenikøbet hammer nemt at bikse sådan en omelet sammen samtidig med at der ikke produceres den største opvask ;) Jo mindre opvask jo bedre!! Derudover kan den varieres i det uendelige, vi bruger tit omelet til at få ryddet ud i resterne – super smart! Her har vi stegt løg, svampe og serano skinke på panden, hvorefter der er hældt en æggemasse udover med hakkede spinatblade i. Som fyld havde vi lidt tomater og flere spinatblade! Vores udfordring er når den ligger på panden og skal vippes over så ganske fint. Af en eller anden grund hænger vores æggemasse altid i panden, så det var et hæld det lykkeds denne her gang. Vi sørgede for at få den godt løsnet lige så stille under, inden vi vippede den over og så blive man også nød til at have lidt olie eller smør på! Derudover tror vi at tricket er lav varme og så med låg på, så den også får nok varme på toppen – med kom endelig med gode tips så det ikke går galt ;)!? Vi spiste et par skiver rugbrød og serverede den i denne her omgang til aftensmad.

Læs mere
Morgenmad, Snacks

MORGENMADS SMOOTHIE MED MÜSLI

smotm1

Utroligt hvor få ingredienser, der skal til for at gøre morgenmaden super spændende og på den måde få en fantastisk start på dagen. Vi har aldrig kunne leve uden morgenmad og har ofte aftenen inden vi skulle sove glædet os til næste dags start med en god morgenmad, måske også fordi vi bare elsker mad ;-). Her har vi blendet yoghurt med frosne bær og banan til en tyk smoothie, hvor der i lag imellem er drysset med hjemmelavet müsli. På toppen har vi pyntet med kakaonibs og frysetørrede hindbær, der i øvrigt giver lidt surhed til smoothien! Vi spiste den med en ske, men man kan også sagtens drikke den, hvilket nok lidt forventes af en smoothie. Her er det nok smartest at blende müslien sammen med yoghurten, så det hele bliver ensartet og tykt, således at der ikke kan sætte sig müsli fast i sugerøret, ellers bliver det en træls og lang morgenmad ;-)! Hvis man er ved at gå kold sidst på dagen, kan denne også sagtens fungere som en eftermiddags snack og faktisk også som en sund-dessert-snack. Læs mere

Salater, Tilbehør, Vegetar

SPRØDE ASPARGES MED PARMESAN CRUNCH

asoa4

Uhmme-numme hvor er asparges’ne altså bare gode for tiden, vi var så heldige med det bundt vi købte forleden. Nogen gange er de altså ret kedelige, men de her var helt perfekte og med masser af smag og saft. Vi kan godt lide dem næsten rå, ellers synes vi de bliver lidt slatne ;-)! Det her er en enorm nem ret, hvor man kun har brug for æg, asparges lidt parmesan og gammelt brød. Det behøver nu ikke at være gammelt brød, men så bliver det lidt nemmere til krummer. Hvis man har citron kan der med succes også presses lidt citronsaft over. Asparges’ne bliver dyppet i æg, rullet i en blanding af brødkrummer og parmesan hvorefter de bages i ovnen til de er gyldne og stadig sprøde. Vi spiste dem i en salat til frokost med spinatblade, avokado og melon. De kan sagtens bruges som tilbehør som de er eller blandes i en anden form for salat.  Læs mere

Nemme hverdags retter, Tilbehør

CHORIZO, ASPARGES OG SVAMPE PÅ PANDEN MED SPEJLÆG

choæ3

Retten her blev lavet til aftensmad, som en reste aftensmad, da vi havde lidt forkskellige ting i køleskabet, der skulle bruges. Bl.a havde vi chorizo pølser, svampe og spinat. Asparges blev købt, hvor der nu ligger et halvt bundt i køleskabet, som vi skal finde på noget lækkert med – nogle ideér?! :-) De små (nuttede) chorizo pølser var vi så heldige at få med hjem fra arbejde i fredags, hvis man ikke kan finde sådan nogle hvor man handler, køber man bare almindelig chorizo pølse. Hvis man er vegetar, kan den helt undlades. Retten tager ikke lang tid at lave og smager lækkert – prikken over i’et er spejleægget på toppen, hvor blommen helst skal være lidt flydende, så den løber ned over de andre ting :-)! Vi serverede en nybagt bolle til retten og det fungerede fint som en aftensmad :-)! Hvis man mangler tilbehør til en kødret kan denne også sagtens laves som tilbehør – både med og uden chorizo!

Læs mere