- Side 64
Bagværk, Desserter, Søde sager, Sundere alternativer

FEDTFATTIGE KAKAO MUFFINS

sundc1

sund4

Efter vi lavede vores fedtfattige muffins med banan og æble var vi ikke i tvivl om, at vi også skulle prøve en udgave med kakao. I disse er der hverken banan (selvom pyntet måske indikerer det) eller æble i. I stedet for banan har vi tilføjet skyr, som jo også er en del sundere end smør! Ligesom bananerne giver skyr’en en svampet konsistens til muffins’ne. De er lækre og kan sagtens bruges som en eftermiddagskage til kaffen, som jo kan nydes med god samvittighed. Vi valgte at bage muffinsne med bananerne på, hvilket man ikke behøver hvis man ikke er så god til bagt banan :-)! Læs mere

Bagværk, Brød, Tilbehør

GROVE GRØNTSAGS BRØDSTÆNGER

brøds1

Når vi laver juice i vores juice maskine, gør vi tit det at vi sætter en pose i bøtten hvor alt “skraldet” kommer hen. Her kommer resterne fra rødbeder, gulerødder, æbler og hvad vi nu ellers bruger – dog ikke alle “grønne” rester vi gemmer. Vi fryser posen ned og bruger det til fx. lasagne eller en kødsauce. I denne omgang blev resterne brugt til disse brød, hvor det fungerede som ekstra fyld og resulterede i at stængerne blev dejlig fugtige og smagte af både lidt æble, gulerod og rødbede – det giver lidt ekstra grønt til brødet. Stængerne blev spist som tilbehør til lakserouladen og kan også sagtens gå som tilbehør til en suppe eller bare som snack til et glas bobler. Af mangel på hvedemel blev der tilsat masser af rugmel og det tog de slet ingen skade af – det kan dog nedjusteres og erstattes af mere hvedemel hvis man ønsker. Læs mere

Desserter, is, Søde sager, Sundere alternativer

BANAN/BAILEY IS

bai3

Ja vi er blevet helt vilde med hjemmelavet pindis og har endelig fået anskaffet os nogle super gode forme. Vi elsker at man kan blande alle sine yndlings is-ingredienser og samme tid lave dem som lidt sundere alternativer. Denne her pindis består hovedsageligt af banan og så med et lille usundt twist af bailey. Bailey har for nyligt lanceret en ny elegant falske, og vi blev spurgt om vi kunne tænke os at få sådan en – selvfølgelig kunne vi det! Vi elsker bailey, som shot, i kaffe og nu også i is kan vi konstatere. Tilsæt den mængde bailey der ønskes og smag til inden isene kommer på køl. Skynd jer allerede nu at ligge bananstykker i fryseren, så isene kan laves når I har allermest lyst ;) Vi dækkede det yderste stykke med mørk chokolade og dryssede derefter med hakkede ristede hasselnødder. Brug gerne andre nødder eller undlad det måske helt. Læs mere

Instaweek

UGEN DER GIK GENNEM INSTA #4

Det var denne uge hvor opskriften på vores sundere solero-is ramte bloggen – er der egentlig nogle af Jer som har fået prøvet dem?! TIl aftensmad i løbet af ugen blev der bl.a. nydt en pasta-salat med stegte svampe, tomater, hytteost og mini laksedeller – en lækker salat som ikke behøver at serveres med andet end den selv. Vi lavede også nogle lækre hytteost deller, hvor vi blandede 1 dl hytteost med 1 æg, 2 spsk havregryn, 1-2 spsk mel, salt og peber. De blev bare klattet ud på et stykke bagepapir og fik ca. 15 min ved 200 grader (det kan være de skal vendes undervejs). Dellerne blev spist i grov pita med lidt ekstra hytteost!

I torsdags have Laura sidste dag i det laboratorium hvor hun har lavet bachelor, og derfor skulle der selvfølgelig en kage med. Der blev lavet en blondie kage, som er en sikker vinder hjemme ved os. I kagen kom der både hakket mørk- og hvidchokolade. Der var lidt ekstra dej til overs, så det blev til et par ekstra muffins. Vi fik nydt en ekstra god morgenmad, hvor vi lavede en smoothie ved at blende skyr, frosne jordbær og lidt havregryn. I denne uge var det vores tur til at holde madklub og det blev til lidt forskellige pizzaer hvor fyldet blandt andet var kartoffel + pesto og bagte auberginer + hakket oksekød + røde/gule cherry tomater og pikantost+kartoffel+parmesan. Pizzadejen blev lavet efter en tidligere opskrift (LINK) hvor der blev lavet dobbelt portion og grahamsmel blev udskiftet med rugmel.

Foodgawker er en hjemmeside hvor vi finder rigtig meget inspiration. Det er et sted der er farligt at gå ind hvis man er lækker- eller bare almindelig sulten. Vi fandt nogle ting derinde, som vi snildt kunne spise (næsten) når det skulle være. På følgende link kan de tre ting findes: Banan sushi, oreo shake og en sundere udgave af tiramisu. Sidstnævnte er fra en blog, der hedder “Desserts with benefits” og der kan man bare finde nogle lækre ting! Vi prøvede selv at lave en sundere udgave af nogle cookie-dough kugler og blandede dem sammen med den kendte lækre banan-is.

 

I næste uge kommer der til at ske en masse. I morgen skal Laura op og fremlægge sin bachelor og samtidig bliver vores lillebror student! Ugen kommer derfor både til at stå på studenterfest, studenterkørsel og dimension. Har I det også sådan at I sagtens kunne tage Jeres studenterhuer på igen og tage en tur i studentervognen!? – det kunne vi hvert fald sagtens! Det var godt nok nogle helt fantastiske dag :-) Hvis i skal til at være studenter så nyd det!! :)

 

Fra sidste uges insta-week kan der nu findes opskrift på lakserulle og solero isen. Bananisen med sundere cookiedough stykker kommer på bloggen.

 

– Laura og Christine

Kød

FYLDT SVINEMØRBRAD I SERRANO SKINKE

svinf1

Det er ved at være længe siden at denne svinemørbrad blev lavet, men det gør den bestemt ikke mindre lækker! Den er ikke særlig svær at lave, da den mest bare passer sig selv i ovnen. Vi valgte at skære mørbraden op og komme en blanding af hakkede svampe og pikantost i, hvorefter den blevrullet ind i serrano skinke – ret lækkert! Til svinemørbraden serverede vi blomkålsfritterne, men nye kartofler og en lækker grøn salat ville nemt også kunne fungere :-)! Læs mere

Fisk, Forret, Nemme hverdags retter, Snacks

LAKSEROULADE MED CREME AF AVOCADO OG HYTTEOST

laksr2

Vi elsker laks… I alle afskygninger, røget, dampet, bagt, gravad eller grillet. Her har vi lavet en skøn lakseroulade af røget laks med en creme af avocado, citronsaft, hytteost og wasabicreme. Den lidt fede laks er perfekt til den syrlige og stærke creme der pyntes med knasende sesamfrø. En forret der er nem at lave og kan laves i god tid (gerne dagen inden), da den bliver bedre af at sætte sig. En perfekt forret til de lune sommeraftener, der gås i møde til en skøn sommerfest, hvor alle der kan lide laks helt sikkert også vil elske denne her rulle. Cremen kan sagtens bruges til andet, f.eks. på et stykke rugbrød eller med et stykke groft flute som snack.

Opskriften på lakserouladen kan findes hos Eurowoman :-)! Læs mere

Desserter, is, Søde sager, Sundere alternativer

SOLERO IS

sole4

Solerois var klart en af vores yndlingsis som børn, den lidt sure sodavandsis kant med den lækre vaniljeis indvendigt – MUMS! Vi køber sjældent ispinde nu og nyder hellere et bære med blandet is og hvorfor mon det? De skønne “gamle” ispinde, der selvfølgelig stadig findes, er jo stadig super gode og frembringer bare så mange gode minder. vi har prøvet selv at efterabe soleroisen og samtidig gøre den til et lidt sundere alternativ, med stortset ingen fedt og kun ganske lidt sukker. Det gør absolut ingenting ved smagen og gør kun en gladere fordi man kan nyde den med lidt bedre samvittighed ;-)! Ismassen er lavet af skyr, æggeblommer, mælk, lidt sukker og vaniljesukker og den klassiske “juice-masse” er lavet af passionsfrugter, mangojuice og citronsaft – vi var selv ret overrasket over hvor tæt smagen var på det vi ellers forbinder med soleroisen, så vi vil meget gerne også høre jeres mening når i har prøvet dem – for det skal i vel ;-)? Det er hvert fald en af de is der kan få en i en dejlig sommerstemning og godt humør! Læs mere

Bagværk, Desserter, Søde sager, Sundere alternativer

SOMMERLIG DRØMMEKAGE

sommerd3

En frisk sommerkage lavet ud fra den ellers klassiske drømmekage, som vi i øvrigt også har lavet en variation af med kaffe og chokolade. Vi synes at det sprøde fyld med kokossmag er skønt og har her tilsat mindre sukker og smør i fyldet og i stedet prøvet med kogte bær. En kombination, der giver kagen en mere frisk og syrlig smag, der sammen med den lidt tungere kage passer rigtig godt sammen. Kagedejen er også lavet med væsentlig mindre smør, så kagen ikke nødvendigvis behøver at blive spist med helt vild dårlig samvittighed. Hvis man ønsker ekstra forkælelse ville en skefuld vaniljeis eller creme fraiche bestemt ikke gøre nogen skade ;-)! Læs mere

Instaweek

UGEN DER GIK IGENNEM INSTA #3

Igennem den sidste uge har vi nydt en dejlig banan/baileyis med en sød veninde. Vi har prøvet at lave en lidt sundere udgave at cookie-dough cookies med følgende opskrift: 340 gram kikærter, 3 tsk vaniljesukker, 45 gram brun farin, 40 gram hvedemel, lidt salt, 100 gram hakket chokolade – sæt små klatter på en bageplade og bag dem i 20-25 min ved 200 grader. Vi skal prøve at lave dem igen før vi kan vurdere om vi synes de er et hit! Derudover fik Christine i onsdags endelig forsvaret hendes bachelor til et 12 tal og kan nu kalde sig diplomingeniør inden for bygningsdesign

Onsdag aften var der lavet hjemmelavet bachelormiddag hvor en skøn lakseroulade med avokado og hytteost blev serveret til forret. Skønne blomster fra søde veninder, familie og kæreste pyntede og duftede i lejligheden og vi havde eftermiddagshygge med mor og lillebror.

Onsdag blev der til dessert serveret rabarberis hvor lidt rester blev nydt dagen efter. Vi fandt et sødt billede af hvad vi sætter enorm pris på i vores liv og vi fik kreeret vores hidtil bedste pindis, der er en sundere udgave af vores ellers yndlingsis – SOLERO.

I går holdte vores skønne forældre sølvbrylllup på skovmøllen, hvor der bare blev serveret helt fantastisk mad. Det blev til et billede af desserten – en skøn jordbærsymfoni og til natmad et par hotdogs fra Otto’s pølsevogn fra Skagen!

Find os på instagram: @twinfood

Fra sidste uges indlæg, kan der nu findes opskrift på choko-knæk. Både banan/bailey is, lakseroulade, rabarberis og solero-isen kommer på bloggen.

– Laura og Christine

 

Drikke, Morgenmad, Snacks

GUL SMOOTHIE

gulj3

Smothie’s er altid gode til at få tømt ud i de lidt for modne frugter, bananer, æbler eller hvad man nu har. Denne her gule sag indeholder hovedsageligt nektariner, der sang på sidste vers i vores frugtskål. Derudover er der tilsat banan for at gøre den lidt mere cremet og appelsinjuice for at gøre den lidt tyndere. På toppen er lidt af vores banan-müsli – så kan smoothien godt spises som et helt morgenmads måltid :-) Derudover blev der også pyntet med frysetørrede hindbær. Smoothien har en skøn smag fra de blendede nektariner og sammen med bananen bliver den helt perfekt. Vi får en skøn dag i dag, vores forældre holder sølvbryllup så vi skal til stor fest med god mad, musik og dans i aften :-)!

Læs mere