
Vi har ikke altid været specielt vilde med lam, men det er vi da kommet efter de sidste par år. Den karakteristiske lammesmag har vi åbenbart skulle vænne os lidt til. På Mallorca fik vi nok det bedste lam vi længe har smagt. Vi besøgte et lille hyggeligt sted i bjergene for enden af en meget snørklet og dårlig vej. Deres specialitet var lammeskulder og for dælen hvor var det mørt og lækkert!! I løbet af sommeren har vi også spist lidt lam herhjermme, blandt andet de her lammekebabs, hvor vi har blandet lidt urter og gulerødder med en omgang hakket lam. Nogle rigtig gode deller med masser af smag. Vi lavede dem på grillen, men de kan også sagtens laves på panden – måske det her er nemmere uden spyd. Til lamme kebabs’ne serverede vi blandt andet vandmelon/feta sandwich og det fungerede rigtig godt :) (Scroll down for english version)


Da vi var på mallorca i sidste uge, spiste vi en del gulerødder med hummus til frokost og den afhængighed har vi taget med tilbage til DK. Når vi har lyst til noget, skal det ofte ikke tage for lang tid før det er klar til at nydes, og det kan nogen gange være et problem med hummus, hvis man køber de tørrede kikærter, som skal lægge i blød dagen inden. Denne hummus tager ikke mere end 10 min at lave og er helt sikkert en af de bedste hjemmelavede hummus vi har smagt – taget den korte tilberedningstid i betragtning! Den er lavet i mikroovnen, hvor kikærterne bliver blødt lidt op, inden de blendes sammen med de andre ingredienser. Hvis man ikke har en mikroovn til rådighed, vil vi tro at man også sagtens kan koge dem i 5 minutter i en gryde. Vi bruger hummus i madpakken som smørrelse eller når vi lige har brug for en lille snack med et par gulerødder. (Scroll down for english version) 






